Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Tema: 62% af de studerende frygter arbejdsløshed

56 procent af de studerende på Institut for Informationsstudier (INF) på Københavns Universitet er i tvivl, om de har de rette kompetencer til arbejdsmarkedet, viser Perspektivs nye undersøgelse.

6.-semesterstuderende på INF. Fra venstre Josefine Emilie Frandsen, Stine Jespersen og David Poulsen

Tekst: Sabrine Mønsted

På Informationsstudier på Københavns Universitet kan man vælge mellem to retninger – kulturformidling eller informationsvidenskab. De studerende deler sig da også i to lige store grupper i Perspektivs undersøgelse. 36,5 procent interesserer sig mest for kulturområdet og andre 36,5 procent peger på informationsvidenskab. 25 procent angiver, at de to retninger er lige spændende. Men som Stine Jespersen, studerende på sjette semester, siger (læs interviewet side 16), så er det i sammenfletningen af de to felter, at studiet bliver mest interessant. »Jeg skriver bachelorprojekt om informationsdeling, som kan lyde knastørt, men det er det ikke, når det bliver konkret. Jeg skal undersøge unges informationsdeling på sociale medier, hvad de deler, og hvad det betyder for én, når nogle deler information med dig.«

Nyuddannet og hvad så?

En anden tendens i undersøgelsen er, at de studerende er bekymrede for tiden efter studiet. 72 procent er i tvivl om, hvorvidt de kan få et job inden for deres interesser. 62 procent tvivler på, om de overhovedet kan få et job, og lidt over halvdelen, 56 procent, bekymrer sig om, hvorvidt de har de rette kompetencer til arbejdsmarkedet. En studerende skriver for eksempel: »Jeg er mest nervøs for, om de kompetencer, jeg har fået fra universitetet, kan »oversættes« på en god måde til arbejdslivet.«

Noget af det, der kan afhjælpe de studerendes bekymringer, er en større sammenhæng mellem arbejdsmarkedet og studielivet, mener 6.-semesterstuderende David Poulsen. »For eksempel hvis der undervejs på studiet var flere samarbejder med virksomheder, så uddannelsen kom tættere på virkeligheden, og de studerende ville opleve, at det, de kan og lærer, kan bruges konkret på arbejdsmarked«, siger han. (Læs interview side 18). Næsten halvdelen af de studerende, 47 procent, svarer ja til, at der mangler fag på studiet. Flere nævner, at det netop vil være godt med mere praksis undervejs, ligesom flere ønsker konkrete redskaber og værktøjer til for eksempel håndtering af data, så teorien bliver spædet op med lidt praktik.

Mere virkelighed i ny studieordning

Studievejleder på INF Rasmus Trier Helsted er enig i, at netop det at prøve kræfter med sine kompetencer på virkelige cases betyder, at de studerende får en konkret fornemmelse for, hvad det er, de kan. Derfor indeholder den nye studieordningen på INF, der trådte i kraft for et år siden, meget mere kontakt med arbejdsmarkedet allerede på første semester, fortæller han.

- De studerende løser opgaver i samarbejde med virksomheder, organisationer og kulturinstitutioner på første semester og igen på fjerde semester. Samarbejdspartnere har for eksempel været Enigma (tidligere Post og Tele Museet), Roskilde Bibliotekerne, Novo Nordisk og Ørsted, siger han og tilføjer, at hele uddannelsen med den nye studieordning har taget en drejning mod mere praksis. - Bekymringer om, hvorvidt man har de rette kompetencer, og hvilket job man kan lande efter sit studie, er desuden generel blandt studerende på de humanistiske studier, så det er ikke specifikt for vores fag, siger han.

”Jeg synes, der mangler nogle fag, der går mere i dybden med nogle af de praktiske aspekter i uddannelsen. Den er al for overfladisk, og minder om alle andre akademiske uddannelser.”. (Kommentar i undersøgelsen)

Teori og praktisk skal balanceres

Flere studerende nævner, at de gerne så flere konkrete værkstøjsfag, og det er en balance på et akademisk studie, ifølge Rasmus Trier Helsted. - Men vi er et af de humanistiske fag sammen med faget Kommunikation og It, der underviser i flest konkrete værktøjer. Der er for eksempel et helt semester på INF udelukkede med undervisning i databaser, søgeredskaber og intruduktion til programmering, hvis man vælger specialisering inden for Information og IT, og vi har fået lavet et Makerspace, hvor de studerende kan prøve forskellige teknikker, for eksempel 3D printer, Mikrobit og Prototyping.

Der er cirka 500 studerende i alt på INF, der hvert år optager 100 nye studerende, og cirka halvdelen af dem, der bliver færdige med en bachelor vælger at tage deres kandidatuddannelse på INF, den anden halvdel søger overbygninger på andre fag, ifølge Rasmus Trier Helsted. Til gengæld kommer der hvert år kandidatstuderende den anden vej til INF fra andre uddannelser og cirka 15 udenlandske kandidatstuderende. Bibliotekar DB uddannelsen bliver helt udfaset fra 2021.

- Men muligheden for at komme i praktik er lagt ind i den nye studieordning, hvor man under sin kandidat kan vælge at tage et helt semester på udveksling, i praktik eller fag på andre studier, siger Rasmus Helsted Trier.


Udpluk fra undersøgelsen:

Hvor vil du gerne arbejde?

I det private (virksomheder eller organisationer) 46 %
I det offentlige (museer, biblioteker, arkiver) 60 %
Andet 17 %
Her bliver nævnt:
Politiet
Kriminologi
Galleri/udstillinger/selvstændig
Kulturministeriet
Nationalmuseet, museer

Hvilke fag er de mest spændende?

Kulturfagene 36,5 %
Informationsvidenskabsfagene 36,5 %
De er lige spændende 25 %
Kommentar: »Jeg er faktisk splittet og tænker måske,
at jeg gerne vil prøve begge dele! Det bliver lidt svært at
specialisere sig i begge dele, men det er sådan et bredt
og spændende felt.«
Andet 8 %

Hvilke konkrete emner interesserer dig mest?

Kulturformidling 35 %
Informationsarkitektur 23 %
Record Management 10 %
Privacy 8 %
Events 4 %
Andet 21 %
Her bliver nævnt:
It
Didaktive virkemidler på web
Algoritmer
Brugeradfærd
Sociale medier
Biblioteksvidenskab
Museologi
Indretning af formidlingsrum
Informationsøgning, analyse, information
og organisering, informationssystemer