Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Farvel til fritidssamfundet

Når vi regner på, hvad teknologien betyder for arbejdstiden, glemmer vi de dynamiske effekter af at indføre den. Teknologien trækker ikke fra, den lægger på.

Tekst: Thomas Davidsen

Den, der gik i skole i 1970’erne og de tidlige 80’ere, vil måske kunne huske, hvad man dengang fik fortalt om fremtiden. Der var omkring 300.000 arbejdsløse i perioden, og det lå i kortene, at den tiltagende automatisering ledte lige lukt mod – ikke ledighedssamfundet – men »fritidssamfundet «, hvor arbejdstiden på grund af den teknologiske udvikling kunne ende på fire timer om ugen i snit.

Det var vel og mærke før internettet, som blev introduceret i 1990 – det år, hvor kurven over danskernes arbejdstid fladede ud. Den havde været konstant faldende siden år 1900, hvor den lå på 60 timer om ugen, og endte nu stabilt på de cirka 37 timer om ugen, der har været normen siden. De danske arbejdstagere har dog siden fået tilkæmpet sig noget længere ferie og barsel i perioden.

Men ifølge partner for NewTech i KPMG og formand for udvalget for Digitalt Erhverv i IT branchen Bent Dalager må det konstateres, at der aldrig er blevet arbejdet så meget, som der bliver i Danmark i dag. En kendsgerning, der står i skærende kontrast til idéen om, at ny teknologi fører til mindre arbejde.

- Der er nu gået 30 år, siden the world wide web blev introduceret, og vi har slet ikke set, at der er kommet mindre arbejdstid ud af den digitale revolution på nogen målbar måde. Tværtimod. Hvis man indregner, hvordan det grænseløse arbejde æder sig mere og mere ind på vores fritid, så bliver der i dag arbejdet væsentligt mere, end der blev i 1970’erne og 80’erne, siger Bent Dalager.

Markedets logik

- Det vi glemmer, når vi regner på, hvad teknologien betyder for arbejdstiden, er de dynamiske effekter af at indføre den, mener han. - Realiteten er, at indførelsen af ny teknologi blot har udvidet markedet. Dynamikken er simpel. Lad os sige, jeg har en virksomhed med to medarbejdere, der er sat til at producere en dims. Så kommer der noget ny teknologi, der gør, at jeg kan fyre den ene. Det vil jeg gøre, hvis jeg kan.

Men nu sker der det, at jeg pludselig kan producere min dims så meget billigere, at jeg også kan sænke prisen på den. Derfor begynder jeg at sælge flere dimser og må genansætte den medarbejder, jeg lige har fyret. Ikke nok med det, for nu stiger min profit så meget, at jeg kan investere i yderligere produktudvikling, så jeg ikke sælger ét produkt, men flere, siger Bent Dalager. Vi tror, at nødvendighed er opfindelsens moder, men det er lige omvendt, pointerer han.

- Opfindelsen er nødvendighedens moder. Pyt med om behovet er der, hvis først muligheden for forbrug opstår, så følger behovet efter – præcis som Karl Marx forudså for 150 år siden. Robotterne kommer og tager alt vores arbejde, forlyder det. Men har man indregnet, at den dag kunstig intelligens overhaler advokaten i kvalitet, så bliver det pludselig meget billigt at hyre en advokat? Hvorfor skulle mange flere så ikke vælge at gøre det?, spørger Bent Dalager.

”Den dag, hvor man kan sige, ’i dag overtog robotterne’, kommer aldrig”. Per Kongshøj Madsen

Fremtidsscenarierne

I de fleste menneskers drømme om paradis på jord er en 37 timers arbejdsuge næppe en del af pakken. I Utopia er vi blevet så på én gang teknisk avancerede og venligtsindede overfor hinandens ve og vel, at livet på jord er endeligt befriet for presset på overlevelse. Robotterne klarer alt det besværlige og sætter mennesket fri til selv at vælge, hvor lang tid man har lyst til at arbejde og med hvad. Mon ikke en 20-25 timers uge tilpasset vores individuelle spidskompetencer i dette idealsamfund ville passe de fleste ret godt?

- Arbejdstiden er en tung klods at flytte rundt på, men det er ikke urealistisk, at vi om mange år ender på et noget lavere niveau, mener professor emeritus på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, Per Kongshøj Madsen.

- Der er dog ikke noget i de nuværende udviklinger i samfundet, som umiddelbart peger på, at vi kan få arbejdsmarkedet til at hænge sammen med radikalt færre daglige arbejdstimer. Bare det at komme ind af døren på sit arbejde, sige godmorgen til kollegerne, finde sine ting frem og komme ind i opgaven tager jo tid.

- Hvis man indretter sig med længere men færre arbejdsdage, kan det også være svært at se, hvordan man skal skabe sammenhæng, når folk kun møder op et par dage om ugen. Men bare rolig, vi får lang tid til at vænne os til nye scenarier. De sidste 10 år har mange råbt højt om, at robotterne kommer og overtager det hele lige om lidt – det er ikke sket endnu. Den dag, hvor man kan sige, ’i dag overtog robotterne’, kommer aldrig, siger Per Kongshøj Madsen.

Mere i løn eller mere fritid

En hestevogn bliver erstattet af en bil, en kost af en støvsuger - sådan fortsætter det, og hver gang må nogen lægge krop til forandringerne. Hulledamerne røg af i svinget, typograferne forsvandt, men nye markeder opstår.

- Produktiviteten i samfundet løftes langsomt på grund af ny teknologi - og det er produktiviteten, det hele hænger på, hvis vi skal ned i arbejdstid uden at gå tilsvarende ned i løn, fortæller Per Kongshøj Madsen. Der er ikke nogen romantiske økonomiske modeller, der kan bortforklare, at hvis vi arbejder en time mindre, så er det logik, at der er en times mindre løn at udbetale. Det er en regel, der gælder i langt de fleste jobs på arbejdsmarkedet. Buschaufføren kan ikke køre 20 procent hurtigere, hvis arbejdstiden bliver reduceret med en dag om ugen. Der er dog undtagelser – eksempelvis kan det give mening for en arbejdsgiver at overveje, om en 30 timers uge uden lønnedgang kan optimere idéerne inden for den kreative reklamebranche.

- Men så længe hovedreglen er, at mindre arbejdstid er lig mindre løn, vil spørgsmålet være i hvor høj grad vi ønsker at veksle produktivitetsstigninger med mere i løn eller mere fritid, siger Per Kongshøj Madsen.

- Med den teknologi, vi vil se fremover, er der ingen tvivl om, at vi vil kunne producere vores produkter med en minimal menneskelig indsats, vurderer Bent Dalager.

- Jeg er overbevist om, at det blot kommer til at gøre det til en endnu større udfordring at have noget tilbage, man kan kalde fritid. Og her tænker jeg på fritid i den forstand, at du ikke er optaget af enten at arbejde eller af en eller anden form for forbrug, men at du rent faktisk lader hjernen slappe af. Indtil videre må vi konstatere, at der ikke er nogen grænser for teknologiens udvidelse af markedet. Engang troede man, at én telefon til en mindre provinsby måtte være rigeligt. I dag er der ikke noget hjem med respekt for sig selv, hvor der ikke er adskillige telefoner. Det eneste, der kan vende den udvikling, er, hvis mennesker reelt efterspørger fritid fremfor flere produkter, siger Bent Dalager.

Bibliotekarer har øget arbejdstiden

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er den ugentlige arbejdstid i samfundet steget med godt en halv time – fra 36,9 til 37,5 timer – fra 2016 til 2018.

’Bibliotekarer og beskæftigede med kultur’, hvis arbejdstid ligger lige under gennemsnittet af befolkningens, arbejder en time mere om ugen i 2018 end i 2016.

Det er små bølgebevægelser i det lange perspektiv, som man ikke kan tage som udtryk for, hvor arbejdstiden er på vej hen. Men at bibliotekarerne øger arbejdstiden med en hel time mere om ugen på blot to år, kan være et resultat af digitaliseringen og rationaliseringen af biblioteket, som sætter et øget arbejdspres på de bibliotekarer, der stadig er fysisk tilstede på biblioteket.

Mens det tidligere kernearbejde er blevet lidt mindre, har udviklingen medført en lang række nye arbejdsopgaver, som sætter pres på arbejdstiden, vurderer direktør i tech-branchen, Bent Dalager.