Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Arrangementer er en kerneydelse

Det er vigtigt at nuancere debatten om folkebibliotekernes arrangementer. I stedet for at diskutere, om det er okay, at bibliotekerne eksperimenterer med yoga og mindfulness, så bør vi spørge, hvorfor de gør det? mener Mia Høj Mathiasson, der er ph.d.-studerende ved Institut for Informationsstudier på Københavns Universitet.

Tekst: Anette Lerche

Til Danmarks Biblioteksforenings Bibliotekspolitiske Topmøde i Herning i 2018 diskuterede politikerne, om biblioteker må udlåne bageudstyr og fiskegrej, eller om det er konkurrenceforvridende? En af tilhørerne til debatten var Mia Høj Mathiasson, der er ved at skrive en ph.d. om arrangementer på folkebibliotekerne. Hun var lidt skuffet over tilgangen til diskussionen.

- Man tager fat i enkeltstående eksempler i stedet for at se på de nationale tendenser. Diskussionen bliver meget sort/hvid, når den handler om, hvorvidt det er konkurrenceforvridende, at ét enkelt bibliotek har udlånt bageudstyr. I stedet burde vi tale om, hvorfor bibliotekerne gør det. At det eksempelvis handler om at øge velfærd og sundhed ved at udlåne en cykel eller at skabe interesse om madlavning ved at udlåne bageudstyr, siger hun.

Det samme gør sig også gældende omkring visse typer arrangementer, når man taler om, hvorvidt det er okay, at biblioteker udbyder yoga eller mindfulness i stedet for at tale om hvorfor. For at kunne tage den debat er der brug for at få sat bibliotekernes arrangementer i perspektiv, mener Mia Høj Mathiason. Derfor er hun i sit ph.d.-projekt dykket ned i arkiverne fra to danske folkebiblioteker for at følge og beskrive udviklingen i arrangementer fra 1960’erne til i dag.

For Mia Høj Mathiasson er det interessant at undersøge, hvilke typer arrangementer man har haft gennem tiderne, samt hvilke ideer arrangementerne bygger på. Hvad det er, man har gjort og ikke mindst, hvorfor man har gjort det.

- Allerede i 1960’erne sker der en stor udvikling i arrangementer, og jeg kan se, at man tidligt har reflekteret over, hvorfor man gør, som man gør, og har diskuteret hvilke typer arrangementer, man skulle have. Præcis som man gør i dag. Bibliotekerne tager ikke en del af markedet fra kommercielle kræfter ved at udbyde barselscaféer eller yoga. Det er i øvrigt slet ikke den type arrangementer, bibliotekerne udbyder flest af og derfor bør diskussionen ikke udelukkende handle om det aspekt. Det interessante er at sætte det i perspektiv og tale om, hvorvidt vi eksempelvis kommer til at se flere typer af sundhedsfremmende arrangementer, og hvad det betyder, at bibliotekerne løfter en opgave, som de ikke officielt er blevet tildelt, siger hun. I virkeligheden er det på mange måder en diskussion om, hvad der er folkebibliotekernes kerneopgaver – nu og i fremtiden.

Lige linje fra EDB til digital dannelse

Mange af de arrangementer, som man i dag opfatter som nye områder for bibliotekerne, viser sig ifølge Mia Høj Mathiassons historiske gennemgang slet ikke at være så nye.

- Man tror, at det er særegent for bibliotekerne i dag, at digital dannelse fylder så meget. Men digitaliseringssporet og it har tidligt fyldt utrolig meget på bibliotekerne – lige fra de tidligere 1990’ere, hvor man stillede edb og internet til rådighed og lavede kurser i at bruge edb-udstyr, men også gav mulighed for bare at spille eller surfe på internettet på biblioteket, siger hun.

- Der er altså en lige linje fra edb og it på bibliotekerne til digital dannelse i dag. Andre arrangementstyper såsom debatarrangementer og foredrag har også været en del af bibliotekernes tilbud i lang tid, og de har typisk relateret sig til samlingen. I dag ser vi, hvordan emnerne for eksempelvis debatarrangementer er meget forskelligartede og både handler om livets store og små spørgsmål. Et andet eksempel er sammenhængen mellem arrangementer og samlingernes udvikling. For eksempel kan man se, at da musikken kom ind på bibliotekerne som en del af samlingerne, så kom musikarrangementerne også. Og det samme gælder for film og computerspil - arrangementerne er altså en service med stærke rødder i bibliotekernes samlinger.

- I dag taler man ofte om udviklingen ”from collection to connection” - men jeg vil gerne fremhæve vigtigheden af begge disse størrelser og det, at arrangementerne eksisterer mellem de to som et bindeled.

Tre klare arrangementstendenser

Når det gælder arrangementer på bibliotekerne er Danmark ikke et foregangsland.

- USA og Storbritannien har en førende rolle, hvis man ser på arrangementer på folkebiblioteket i et historisk perspektiv, hvor man finder eksempler på arrangementer allerede i slutningen af 1800-tallet. I Danmark kender man eksempler tilbage fra 1930’erne, men udviklingen tager først for alvor fart omkring 1960’erne. Det er derfor interessant at se den danske arrangementshistorie og –udvikling i et større, internationalt perspektiv. Også for at undersøge på hvilke områder de danske folkebiblioteker skiller sig ud.

I USA har man for tiden et stort fokus på sundhedsfremmende arrangementer, hvor folkebibliotekerne bidrager med alt fra information om sund kost og motion, madlavningskurser og grønsagsmarkeder til fysiske aktiviteter som yoga og Tai Chi, siger Mia Høj Mathiasson. Derimod er det at se biblioteket som et vigtigt sted for foredrags- og debatarrangementer en mere skandinavisk tendens, hvor man taler om biblioteket som et mødested for den demokratiske og oplyste samtale, hvilket også for nyligt er blevet afspejlet i den norske bibliotekslov, der beskriver, hvordan biblioteket skal være ramme for netop den åbne og oplyste offentlige debat. En klar tendens er dog, at de sundhedsfremmende arrangementer, som man finder i USA i de senere år, også er blevet en del af de danske biblioteksarrangementer.

Mia Høj Mathiasson peger på i alt tre tendenser i bibliotekerne i Danmark.

- Ud over de sundhedsfremmende arrangementer er der digital dannelse og fake news, hvilket er en naturlig forlængelse af den klassiske oplysningsrolle og it’s indtog på bibliotekerne. Den tredje tendens er flere aktiviteter, der er tæt knyttet til det lokale, som for eksempel fællessang og fællesspisning, siger hun. Dette er en tendens, man også kan se i USA, hvor begrebet The community-centered public library har fået en genfødsel.

- I bund og grund er det dét, bibliotekerne har gjort i årevis: relateret sig mod og til det nære, lokale miljø og de ønsker og udfordringer, der er dér. Bibliotekerne griber tidsånden. I Danmark oplever man en antidigital bølge, hvor folk vil mødes, se hinanden i øjnene og orientere sig mod bredere fællesskaber. En tendens, som Mia Høj Mathiasson forestiller sig, vil vokse. - Jeg tror, at bibliotekerne bliver endnu vigtigere mødesteder fremover.

Arrangementer skal ikke måles i besøgstal

Biblioteksstatistikken viser, at der er sket en stigning i antallet af arrangementer på bibliotekerne.

- Bare fra 2015 til 2017 er der sket en markant stigning. Det siger noget om vigtigheden af tilbuddet, og det tegner et billede af, at hvis ikke arrangementer allerede er en kerneydelse eller en kerneservice, så burde de måske være det? Man kunne forestille sig, at en formalisering af arrangementerne som en kerneydelse kunne være en del af biblioteksloven, som det er blevet i Norge, siger Mia Høj Mathiasson. Samtidig understreger hun dog, at hun nødigt vil tale om en stigning i antallet af arrangementer i et større billede, fordi der faktisk ikke findes tal på bibliotekernes arrangementer fra før 2009. Derfor er det svært at tegne den lange linje og se på den store udvikling.

- Desuden har man i de målinger, der er siden 2009, åbnet for en masse nye kategorier og derfor er det svært at sammenligne disse tal år for år. Derfor vil Mia Høj Mathiasson hellere tale om kvalitet frem for kvantitet, når arrangementerne skal undersøges og vurderes.

- For eksempel kunne man spørge, om besøgstallet overhovedet har noget at sige i forhold til værdien af et arrangement? Er det et succeskriterie, at der kommer mange? Det afhænger helt af arrangementet. En samtalesalon vil fungere godt med otte deltagere, hvorimod en koncert eller et foredrag ville forventes at trække flere til for at være en succes. Men tallet i sig selv er vel ikke det væsentlige? Derfor er der behov for at kvalificere, hvordan vi måler eller vurderer arrangementer og finde en måde, så både format, indhold, rolle og funktion spiller sammen i vurderingen. Det vil gøre vores fremtidige viden om arrangementerne mere nuanceret og dermed også nuancere den debat, vi har om dem, siger Mia Høj Mathiasson.