Æselører, kaffepletter, små noter i margenen, gamle dedikationer og en støvet duft af papir. Det får du ikke på en skærm, siger forfatter, foredragsholder og komiker Mette Frobenius. Sammen med kollegaen Thomas Wivel har hun lavet foredraget Vild med ord om vigtigheden af at læse – og at læse på papir.
Den her er indbegrebet af værdien af en fysisk bog, siger Mette Frobenius og hiver en slidt læderindbunden udgave af Emil Aarestrups digte op af tasken. Min farmor fik den af en bejler i 1925, som har skrevet en dedikation i den: »Kære Hanne, du må endelig ikke opfatte det som ironi, at jeg sender dig disse digte, for selvfølgelig ved jeg, at du ville være mere glad for at få sidste udgave af magasinet Hvordan kloner vi kvinder os uden mænd, med brugsanvisning «.
- Tænk, at vi sidder med en bog med en 93 år gammel dedikation fra en humoristisk bejler til min rebelske farmor. Det er ikke bare en bog, det er historie. Fysiske bøger er minder og levet liv, siger Mette Frobenius, der selv elsker bøger og elsker at læse. Hun fik en henvendelse fra en bibliotekar på Værløse Bibliotek i forbindelse med litteraturfestivalen Lun på ord. De ønskede noget andet end det sædvanlige forfatterinterview, så hun og kollegaen Thomas Wivel udviklede i fællesskab et bogforedrag, der reelt set er et (bog)forsvar for at læse og for at læse fysiske bøger.
- Vi taler ikke om vores egne bøger, men har fem bøger med hver, som vi anbefaler, og derudover nævner vi mindst 50 bøger undervejs fra Astrid Lindgren til Tove Ditlevsen, Søren Ulrich Thomsen og Johannes V. Jensen, så alle føler sig ramt på noget, de kender.
- Vi moderne mennesker tror, at vi ved bedst. Vi hiver rask væk musikernes ene hit ned fra Spotify, men kunsterne har jo en idé med at lave otte numre på et album i en rækkefølge. Vi mister noget af nerven i kunsten. Det gør vi også, når vi læser en bog på en tablet. Et digt, der er skrevet til at fylde én side, fylder ikke nødvendigvis én side på en tablet. Og hvis vi læser en krimi på en skærm, kan vi ikke se, at vi lige mangler de sidste sider, hvor der står, hvem morderen er, som vi må læse, før vi går i seng.
I en fysisk bog kan du sætte noter, tage den frem igen og recitere. Du kan give den videre og have den med allevegne uden strøm. Og så viser undersøgelser, at vi bedre husker det, som vi læser i en fysisk bog. Så det er et faktum, at den teknologiske udvikling gør noget ved vores minder og hukommelse, siger Mette Frobenius.
Et andet eksempel på magien er Tove Ditlevsens digte. Dem læste jeg som 16- årig på én måde og i dag som 49-årige på en anden måde, siger Mette Frobenius og tager bogen frem. Men det er den samme bog, jeg læser i. Jeg har arvet den fra min farmor, der havde fået den af sin søster. Ude i margenen har hun skrevet små hilsner til min farmor. For eksempel i bogen Pigesind ved digtet Angst: »Dette digt læste vi altid, da vi var unge, i dag læser vi det 83 år gamle, hvor blev årene dog af? Hvordan forvaltede jeg dem dog? Forkert, forkert, ak ak ak«. Måske fordi hun aldrig fik børn.
Korrekturlæseren af Peter H. Olesen
Camilla Clouds brevkasse af Line Knutzon
ALT af Søren Ulrich Thomsen
Nils Barfoeds biografi om Knud Rasmussen
Det er mit håb, at min datter en dag også sidder med bøger og bliver overvældet af historien, men udfordringen er, at man ikke kan tvinge læselyst frem og de unges evne til at koncentrere sig er blevet dårligere. De er ikke dumme - de laver frivilligt arbejde, tager på udveksling og får nye idéer, men de gider ikke bøger, siger Mette Frobenius, der også holder foredrag på landets gymnasier for at prikke til læselysten.
- Jeg har for eksempel holdt oplæg for 400 elever på Solrød Gymnasium fornyligt, hvor jeg også præsenterer dem for halvpornografiske digte og erotiske noveller. Litteratur og poesi kan også sagtens handle om store nødder. Fortællingerne i Oldtidskundskab som Illiaden og Odysseen er fantastiske og tager fat i livets store emner og er fyldt med sex, mord og kærlighed. De unge skal nudges til at læse og fanges der, hvor de er. Derfor opfordrer hun bibliotekarer til at være opsøgende for eksempel i ungdomsklubber og tilbyde læsegrupper for unge.
- Jeg ved godt, at bibliotekarer i dag har mange kasketter på, men deres fornemste opgave er stadig at anbefale bøger, skabe begejstring og læselyst, ramme folk hvor de er og også skubbe os lidt mod noget nyt, siger Mette Frobenius.
Arrangementet med Mette Frobenius og Thomas Wivel varer cirka to timer.
Det kan målrettes både unge og voksne. Læs mere på www.frobenius.dk.
