Nina Christensen er nytiltrådt professor i børnelitteratur og leder af Center for Børns Litteratur og Medier ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet. Hun mener, at børnebibliotekaren potentielt har stor betydning for børns læsning og foreslår mere dialog med forældre og inddragelse af børn i formidlingen.
- Først og fremmest giver børnelitteratur børn fortællinger, der handler om dem selv, så de får et sprog for følelser og relationer og de problemer, der omgiver dem. Selv om andre medier også kan give nogle af de samme ting, så er det særlige ved litteraturen, at det er sproget, der er mediet, og alt andet lige er sprog og det at kunne udtrykke sig varieret og præcist netop, hvad litteraturen er god til.
- Der er andre udfordringer i et moderne børneliv end for 20 år siden. For eksempel klimaspørgsmål og flygtninge, der nu fylder mere i børnelitteraturen, fordi det er store, aktuelle globale udfordringer. Desuden forandres den måde, vi udtrykker os på og vores opfattelsen af, hvordan man skal opføre sig over for hinanden. Nogle ældre bøger kan læses i dag, fordi noget selvfølgelig er konstant, men det er få børnebøger, der har en universel karakter – så hvis man gerne vil gøre børn interesserede i at læse, så er der en række relevanskriterier i forhold til et moderne barneliv, der skal opfyldes.
- De er i højere grad læsere, der er i proces. Et toårigt barn kan ikke forså det samme som en 18-årig ungt menneske, så der er naturlige kognitive forskelle. Man kan måske også sige, at børn er mere interessestyrede end voksne. For et barn er det at læse litteratur også at danne sin egen smag, altså hvem man er som individ, og hvad har man af interesser. Derfor kan man heller ikke give ét svar på, hvad en god børnebog er.
- Den er helt afgørende. Børnebibliotekaren har potentielt en enorm indflydelse. Jeg har blandt andet læst interviews med forfattere og formidlere af anden etnisk herkomst, der har fortalt om, hvordan biblioteker og bibliotekarer har været afgørende for at gøre dem til læsere. Jeg underviser bibliotekarer, der læser Master i børns litteratur og medier og diskuterer med dem, hvor afgørende den personlige kontakt er, og hvor vigtigt det er, at man som formidler kender til det, man formidler. Eksempelvis får nogle af de børnebibliotekarer, jeg underviser, sms’er fra børn, der spørger, om de er på arbejde, fordi børnene stoler på den pågældende børnebibliotekar.
- På den ene side er det afgørende, at der er sagkundskab til stede, fordi en troværdig formidling bygger på, at man har læst en bog selv. På den anden side er jeg godt klar over, at man ikke kan have ekspertbemanding 24 timer i døgnet, men jeg undrer mig da over, at jeg kan opleve, når jeg selv kommer på et bibliotek, at man ikke har prioriteret at have en børnebibliotekar på vagt i de timer, hvor der er mange børn i biblioteket. Og så gælder det i øvrigt for alle, at efteruddannelse er vigtig, hvis man vil formidle til børn, da området er i konstant udvikling.
- Mange biblioteker har læsegrupper for børn og unge, og det er en virkelig god ide, for det at læse handler også om samtalerne omkring litteraturen. Læseundersøgelserne viser desuden, at mødre er kilden til at få børn til at læse mere, så det er en god ide at tænke i dialog mellem forældre og bibliotekarer om børnebøger. Udfordringen er at finde en form, der kan passe ind i moderne familieliv. Endelig er der en tendens til, at børn gerne vil formidle til andre børn for eksempel via YouTube, så samarbejder mellem vidende bibliotekarer og engagerede børn er en god ide. Jeg mener, at biblioteket skal se det som sin opgave at hjælpe børnene til at formidle til hinanden, fordi kammeraters anbefalinger til gode bøger også har stor betydning for læselysten.
- Børn læser på mange forskellige platforme og medier – det har de altid gjort, men det er blevet mere bredt ud, end det har været tidligere. For mig at se er det også en færdighed, at vi kan tilgå oplysning, æstetiske oplevelser og underholdning i mange forskellige medier og på mange forskellige platforme. Derfor er det vigtigt, at vi ikke skaber et for skarpt mediehierarki, men ser på hvad de forskellige medier og udtryksformer kan give, når det gælder børn, så det ikke bliver en kamp mellem medier, men en udveksling.
Tiltrædelsesforelæsning
Professor Nina Christensen holdt sin tiltrædelsesforelæsning »Børnelitteraturforskning for fremtiden. Aktuelle spørgsmål omkring børn og litteratur og medier« den 18. januar. Forelæsningen handlede om
1. Hvad kendetegner bogen som medie og samspillet mellem bogen og andre medier?
2. Hvordan indgår børn i rollerne som producenter og modtagere af litteratur og andre medier?
3. Hvad kendetegner interaktion mellem dansksprogede og internationale tekster og medier?
Se mere på cfb.au.dk/ og facebook: Center for børns litteratur og medier.
