Folkebibliotekerne er med på kultur- og sundhedsvognen med erfaringer fra blandt andet metoden guidet fælleslæsning. Med projekt Fællessang+ har målet været at afprøve potentialerne i at kombinere fællessang med samtale som en vej til at bringe mennesker sammen og styrke livsglæden hos deltagerne.
De seneste år har interessen for fællessang været støt stigende, og gevinsterne er mange, når vi synger sammen. På det psykologiske plan kickstarter sang lykkefølelse og velvære. Mange føler sig mere positive og aktive efter at have sunget. Desuden er sang en effektiv måde at bringe mennesker sammen på. Når vi synger sammen, bidrager alle til fællesskabet, og alle kan være med uanset alder og køn. I projektet Fællessang+ har formålet været at finde en ny metode for musikformidlingen, som opleves involverende og fremmer fællesskab, livskvalitet og trivsel hos deltagerne.
Projektet har rod i nogle af bibliotekernes kerneydelser; nemlig litteratur og musik. Inspirationen er fundet i Læseforeningens metode kaldet guidet fælleslæsning. Her foregår læsningen i en mindre gruppe, og undervejs holdes der pauser for sammen at reflektere over det læste. Metoden guidet fællessang er hverken korsang eller fælleslæsning, men inddrager elementer fra begge koncepter, hvor der veksles mellem sang og samtale. Undervejs i de guidede samtaler, som ligger mellem fællessangene, udfoldes tekst og melodi. Når vi synger sammen, sker der en masse, og der er meget at tale om, når tekst og melodi åbnes. Hvilken følelse vækker melodien hos os? Hvilke minder forbinder vi med sangen? Hvad er det egentlig som vi står og synger?
De fleste kender Jeppe Aakjærs:
”Ole sad på en knold og sang
Tralalalalalalalalala
Får og beder omkring ham sprang
Tralalalalalalala”
Gad vide hvor mange der synger ’geder’ i stedet for ’beder’? Og hvad er egentlig en ’frytle’, som er et ord, der dukker op i ’Stille hjerte, sol går ned’?
Alt hvad sangen får os til at tænke på, vækker af minder eller får os til at føle, kan vi tale om. Begynder vi først at dykke ned i den danske sangskat, er der en stribe skønne og mærkværdige ord og begreber, vi kan fordybe os i. Og der er sange, vi kan synge kvikt og kækt, men vælger vi at sætte tempoet ned, opleves sangen ganske anderledes. Endelig har mange et nært forhold til sange, som vi har sunget igennem opvæksten og voksenlivet.
Projektet var et samarbejde mellem Randers, Horsens og Viborg Bibliotekerne. Sangens Hus fungerede som vejledende samarbejdspartner sammen med Nordjysk Center for Kultur og Sundhed (NOCKS) ved AAU, som også stod for den afsluttende evaluering.
Dertil kommer en række lokale samarbejdspartnere. Horsens rekrutterede deltagere via pressemeddelelse og hjemmeside. Straks efter omtalen i de lokale aviser strømmede tilmeldinger ind. Gruppen bestod af ni kvinder og tre mænd med en gennemsnitsalder på 68.
Viborg etablerede to grupper. Én gruppe blev rekrutteret gennem de traditionelle kanaler og mødegangene blev afholdt på biblioteket. Yngste deltager var i slut 20´erne, ældste 70+. En anden gruppe bestod af enlige mænd i landsbyen Møldrup, som Sundhedscenter Viborg pegede på. Mødegangene blev afholdt i det lokale fælleshus.
Hvert bibliotek fik hjælp af en sangkonsulent fra Sangens Hus, og undervejs var der workshops, hvor bibliotekarerne fik øvet det at lede fællessang og indtage facilitatorrollen. Bibliotekarerne skulle turde gå forrest, når tonerne drillede, og sangen skulle ’genstartes’. At udvise empati, opmærksomhed og nysgerrighed i mødet med deltagerne viste sig at være nogle af de relevante menneskelige kompetencer.
Der blev arbejdet intenst med:
• Guidens rolle og værtsskab
• Sangkompetencer og facilitering
• Sangkendskab og sangvalg
• Musikkens "sprog" - hvordan taler vi om musik uden fagligheden?
• Forståelse for sammenhæng mellem musik og tekst
Hvert bibliotek indledte med to testforløb, inden det egentlige program startede. Hovedforløbet bestod af 4 mødegange over 4 uger af 1½ - 2 times varighed.
Til hver mødegang forberedte bibliotekarerne et program med samtale- og sangøvelser og faciliterede sangen og samtalen. Forløbene blev gennemført med og uden akkompagnement. Guidet fællessang handler ikke om skønsang, men om glæden ved at synge sammen i en lille gruppe og i en tryg ramme, om nærvær og aktiv deltagelse i en kulturel oplevelse, og om at lytte og dele tanker og minder. Heri ligger projektets omdrejningspunkt og projektdeltagernes fælles mål, nemlig i en fælles interesse for sangen og fællessangens muligheder for menneskers trivsel.
Fra evalueringen er det værd at fremhæve:
• At deltagerne var begejstrede for formen
• At deltagerne har fået en bedre tekstforståelse
• At der blev formet relationer undervejs mellem deltagerne, men at programmets længde ikke skabte en optimal ramme for at udvikle konkrete bekendtskaber
Mere guidet fællessang er blevet efterspurgt af flere deltagere, hvilket viser, at aktiviteten imødekommer et behov og opleves som meningsfuld. Endelig har projektet vist værdien i at indgå i parløb med eksterne samarbejdspartnere og eksperter, når nye spændende bibliotekstilbud skal udvikles til gavn for borgerne.
Artiklen er forkortet af redaktionen.
Læs hele artiklen på bf.dk/deldinviden.
