»Hvis vi ikke øger det digitale udlån, så bør vi droppe e-ressourcerne«, sagde digital leder på Ballerup Bibliotekerne Michael Anker til Perspektiv i august 2016. I dag må han sande, at det tager længere tid end forventet at øge udlånet.
»Vi skal have øget det digitale udlån i løbet af et år. Ellers bør vi droppe de digitale materialer,« lød budskabet fra digital leder i Ballerup Bibliotekerne Michael Anker i en artikel i Perspektiv i august 2016 om manglen på digital ledelse i bibliotekerne. Godt to et halvt år senere er forventningerne skruet ned.
- Det digitale udlån er steget, men ikke så meget som ønsket. Jeg sagde i 2016, at vi ville give det et år, og så ville vi droppe de digitale indkøb, som vi ikke kunne forøge udlånet på, men det har vi ikke gjort endnu. Virkeligheden er, at vi har sat gang i en masse initiativer, men at de tager længere tid end forventet, og derfor afventer vi stadig at se resultaterne af dem, siger Michael Anker.
Blandt andet er kompetenceudviklingen af medarbejderne noget af det, der har taget længere tid end forventet. - Medarbejderne skal vænne sig til at søge i de digitale materialer ved at søge direkte på hjemmesiden, hvor de historisk set kun har søgt i bibliotekssystemet. Det har været en ret stor adfærdsændring, blandt andet fordi hjemmesiden er langsommere end bibliotekssystemet, siger Michael Anker. Grunden til, at medarbejderne skal søge i hjemmesidesøgefeltet, er, at de dermed får adgang til størstedelen af de digitale materialer, som Ballerup Bibliotekerne køber ind.
- Hvis vi kun søger i bibliotekssystemet, i Netpunkt eller lignende, så søger vi kun i en brøkdel af det, vi har. Reelt er det kun de 92.000 fysiske materialer af samlingen, der søges i, når man søger i bibliotekssystemet, mens man søger i 7,3 millioner poster, når man søger på hjemmesiden, siger Michael Anker.
- Medarbejderne går fra at søge i en samling, som de kender, til at søge bredt, så det er helt afgørende, at de lærer at søge rigtigt og at afgrænse deres søgninger. Det stiller større krav til medarbejdernes informationskompetencer, fordi de søger i så store mængder data, hvor de tidligere søgte i mere struktureret data. Samtidig skal medarbejderen også bruge den samme grænseflade som lånerne, mens lånerne ser dem over skulderen. Det gør det også til et »pædagogisk projekt«, fordi du samtidig med at hjælpe lånerne kan gøre dem mere selvhjulpne ved, at du viser dem, hvordan de selv kan søge. Men det kræver kompetenceudvikling og ændring af vaner, og det tager væsentligt længere tid, end jeg havde regnet med, siger Michael Anker.
Vi skal afdække, om brugerne overhovedet ved, at der er digitale tilbud. Hvis de så efterfølgende stadig foretrækker en fysisk bog, så er det naturligvis fint, men de skal bare kende til mulighederne
Samtidig skal man også væk fra den typiske antagelse »at brugerne foretrækker de fysiske materialer«. - Vi skal afdække, om brugerne overhovedet ved, at der er digitale tilbud. Hvis de så efterfølgende stadig foretrækker en fysisk bog, så er det naturligvis fint, men de skal bare kende til mulighederne.
Sideløbende med kompetenceudviklingen har Ballerup Bibliotekerne sammen med Roskilde Bibliotekerne, Herning Bibliotekerne, Glostrup Bibliotek, Herlev Bibliotek og Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne arbejdet med at synliggøre de digitale materialer i det fysiske rum. Projektet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen med 1,6 millioner kroner, og det er tydeligt, at den større synlighed øger brugen af de digitale ressourcer. Det kan eksempelvis være et par høretelefoner over en bog for at vise, at brugerne via eReolen har adgang til lydbøger, eller det kan være en digital afgangstavle i sektionen for rejsebøger, som brugerne kan trykke på og se, hvilke digitale materialer, biblioteket også giver adgang til. Men at skabe den fysiske formidling af de digitale materialer tager også tid.
- I faglitteraturen, hvor vi har flest digitale ressourcer, har vi 200 hylder, og hvis der skal være noget digital formidling på hver hylde, har vi langt igen. Vi arbejder med undersøgelsesdesign, hvor vi hurtigt afprøver ideerne via prototyper, og det skal være en driftsopgave, at vi tænker over, hvordan vi også formidler digitalt, hvad enten brugeren står ved havebøger, fuglebøger eller lovtidsskrifter. Det er en kæmpe opgave, og den hænger tæt sammen med, at vi selv bliver bedre til at søge i vores digitale materialer, siger Michael Anker. På Ballerup Bibliotekerne arbejder man mere bevidst med kommunikationen, hvor temaer formidles på flere kanaler, og det digitale tilbud er tænkt ind.
- Vi har nedsat en redaktionsgruppe, der har til ansvar at koordinere vores tværfaglige formidling og sikre en konsekvens i formidlingen for eksempel i temaer. - Samlet set skal initiativerne nok hæve de digitale udlån. Det er en større udfordring at ændre vaner, end jeg havde forudset, og samtidig er der også udfordringer, vi ikke selv kan gøre noget ved. Eksempelvis kan indholdet af en digital ressource være godt, men brugergrænsefladen, som vi præsenterer låneren for, er for dårlig. Det kan vi i Ballerup jo ikke gøre noget ved alene, det skal forhandles via Danskernes Digitale Bibliotek. Ligesom det også er i deres CMS-system, at det skal gøres automatisk, at når brugerne søger på dansk, så laves søgningen også på engelsk, fordi mange af netkilderne er på engelsk. Det har vi udviklet i Ballerup, men afventer implementering i DDB CMS. Så der er fortsat brug for, at vi går sammen om nationale kampagner, og ikke kun løfter opgaven lokalt, siger Michael Anker.
