Vores arbejdsliv er præget af myter, der er med til at holde os fast i job, som vi ikke er glade for, og som afholder os fra at søge et nyt job, vi kunne blive glade for. Det mener psykolog og konsulent Lars Lundmann, der her fortæller, hvorfor du skal droppe tanken om den »rette hylde« og lade være med at se arbejdsløshed som en katastrofe.
Tekst: Jo Brand
Mange af os går rundt og tror, at der findes et job til os, hvor alt føles rigtigt, hvor vi hører hjemme, og som vi kan have i mange, mange år. Altså, at vi kan lande på den rette hylde og blive liggende. Men sådan fungerer det ikke, mener erhvervspsykolog Lars Lundmann.
- For det første forandrer folk sig over tid. Det vil sige, at vi ændrer interesser og holdninger, så det, der kan være den rette hylde for dig nu, ikke nødvendigvis er den rette hylde om et par måneder eller år. Og virksomheder ændrer sig også, og det kan godt være, at det føles fint at være et sted i en periode, men du kan ikke sige, at det så vil føles sådan resten af livet, siger han.
Han mener, at hvis man går rundt med forestillingen om at være landet på rette hylde, er der risiko for, at man bliver i jobbet, selvom man måske ikke længere har det godt, simpelthen fordi man er låst fast i sin forestilling om jobbet som værende det helt rigtige.
Et andet problem ved myten er, at den kan afholde én fra at søge jobs, som man egentlig kunne blive rigtig glad for.
- Det er lidt ligesom med folk, der leder efter en kæreste: Der er nogle, som har en idé om, at de skal have sus i maven og være stormende forelskede. Men de ender med aldrig at finde nogen, fordi idealerne er for høje. Sådan er det også med et arbejde: Det perfekte findes ikke. Der findes ikke én rette hylde, derimod findes der mange »rette« hylder. Derfor kan man med fordel være mere åben i sin tilgang til de job, man søger, siger han og påpeger, at det også er begrænset, hvad man faktisk kan vurdere om jobbet ud fra en jobannonce og en jobsamtale.
- Der er så mange ting, du ikke aner. Du ved for eksempel ikke, hvordan det vil være at samarbejde med kollegerne. Og noget af det, der er mest afgørende for, at man trives i sit job, er gode kollegiale forhold, så der kan være tusind jobs, du kan blive glad for. Derfor er mit råd, når du leder efter job, at du finder de steder, hvor du med sikkerhed ved, at du ikke vil arbejde, og så søger alle de andre job. Du ved nemlig aldrig om, det kunne blive godt.
Når vi læser jobannoncer, har en del af os det med hurtigt at se, om vores cv passer til de forventninger og krav, arbejdsgiveren har. Og hvis vi ikke lige synes, at cv’et lever op til dem, så dropper vi at søge jobbet. Men det er en fejl, mener Lars Lundmann.
- Et cv siger ikke særlig meget om ens jobperformance og ens potentialer, og det er det, det handler om. Det kan godt være, at du har haft erfaring inden for et bestemt felt fra et tidligere job, men når du kommer over på en anden arbejdsplads, hvor der er en anden kultur, påvirker det din performance, og derfor er det også ret begrænset, hvad du kan overføre fra dit cv - du aner ikke, hvordan du vil lykkedes i det nye job, siger han og fortsætter:
- Hvis du er nyansat bibliotekar, er du måske ansat til at lave en bestemt opgave, men så går der et stykke tid, og du bliver sat til at lave noget andet, som du ikke har lavet før, og det lærer du jo, også selvom du ikke havde kunnet skrive det på dit cv før. Derfor er cv’et ikke særlig relevant for det, du kan.
Men hvad gør man så, når arbejdsgiveren efterspørger det?
- Man burde lade være med at skrive det, men det kan man jo ikke, hvis arbejdsgiveren tror, at det er vigtigt. Men når man skriver sit cv, skal man bare huske, at det, arbejdsgiveren har brug for, ikke er erfaring, men kompetencer, så man skal lade være med at tillægge sin erfaring så meget betydning og i stedet søge at formulere ens kompetencer. Hvis det er vigtigt, at du kan bruge Excel, så er det vigtigste, at du kan lære det på to dage. Og det kan godt være, at der står i opslaget, at de vil have en med ledelseserfaring, men hvad ligger der i det? Måske vil det sige, at de vil have en, der er god til at håndtere konflikter, og det kan man jo godt være, selvom man ikke har ledelseserfaring, og så skriver man det ind, siger Lars Lundman, der også råder til, at man kontakter arbejdsgiveren, inden man søger jobbet, for at få uddybet, hvilke kompetencer de efterspørger.
For mange mennesker opleves det at blive arbejdsløs som en katastrofe. Men sådan behøver det, ifølge Lars Lundmann, ikke at være - med mindre det selvfølgelig betyder, at man ikke kan betale sine regninger, men er man ikke i den situation, kan der ligefrem være noget godt at hente i en periode med arbejdsløshed.
- Mange føler sig flove eller skammer sig, når de bliver arbejdsløse, men reelt er det jo sådan, at hvis folk bliver fyret fra et job i september og får et nyt job i oktober med start i januar, så vil de fleste tænkte: »Fedt så har jeg nogle måneder, hvor jeg kan gøre, hvad jeg vil«. Det vil sige, at det ikke er selve arbejdsløsheden, der stresser. Det er omgivelsernes holdning og følelsen af, at der ikke er en ende på den. I virkeligheden burde vi se perioder med arbejdsløshed som en tid, hvor vi kan tænke større tanker og beskæftige os med noget, vi synes er meningsfuldt, siger Lars Lundmann, der erkender, at det kræver en vis økonomi.
- Selvfølgelig skal der være penge til at opretholde ens eksistensgrundlag, men hvis man kan det, er mit råd, at man skal lade være med at være så bange for arbejdsløsheden, se den som en anledning til at slappe af, få lavet carporten, gå på museer, hjælpe naboen, eller hvad der nu opleves som meningsfuldt.
Undervejs mod et nyt job oplever flere, at de bliver bedt om at tage en personlighedstest, men dem har Lars Lundmann ikke meget til overs for. Af flere årsager.
- Blandt andet bygger testene på, at personerne, der tager dem, er gode til at vurdere sig selv. Men de forskellige tests undersøger ikke selvindsigt. Og undersøgelser har vist, at folks selvindsigt er begrænset: Der er ikke særlig god sammenhæng mellem, hvordan vi vurderer os selv, og hvordan andre mennesker vurderer os. Og andres vurderinger af os er jo det, der afgør, om vi bliver succesfulde eller ej. Derudover skal man svare på en masse spørgsmål, som egentlig ikke siger noget om os. For eksempel kan man komme ud for at erklære sig mere eller mindre enig i udsagn som: »Jeg kan godt lide at holde ferie i Las Vegas«, men der kan jo være utallige grunde til, at man svarer »enig« til det. For eksempel kan enigheden skyldes, at man godt kan lide varmen i Las Vegas. En anden kan være enig, fordi man kan lide at gamble. En tredje er træt af at holde ferie på Lolland og vil gerne et andet sted hen, mens en fjerde er enig, fordi vedkommende generelt godt kan lide USA og så videre. Det vil sige, vi kan ikke bruge svaret til noget, fordi vi svarer af vidt forskellige årsager. Derfor er det også ærgerligt, at så mange arbejdsgivere efterhånden bruger personlighedstests, siger han og kommer med et råd til, hvordan man griber det an, når man bliver bedt om at tage en.
- Du skal tage testen med det perspektiv, at du gerne vil have jobbet. Så lad være med at tage testen for seriøst, men gå til den med den dagsorden, at du skal tilbydes jobbet. En måde at tage testen på kan være, at du forinden har tænkt over en person, der sidder i et lignende job, og som er god til det, og så »tager du dennes persona på dig« og svarer, som du tror, hun/han ville gøre. Og selvfølgelig skal du også forberede nogle konkrete eksempler til opfølgningssamtalen, som kan illustrere, at du også er sådan.
Vi søger et job, vi får det ikke, vi bliver kede af det. Tanken er nærliggende: »Kunne de ikke lide mig? Var jeg for dårlig?«. Men sådan kan det slet ikke betale sig at tænke, siger Lars Lundmann, for jobsøgning er et irrationelt spil, du ikke skal tage personligt. For dem, du sad overfor til samtalen, har ikke en chance for at vurdere, hvem du er. Og du har ikke en chance for at vise dem, hvem du er.
- Der er mange versioner af dig. Du er forskellig i forskellige sammenhænge. Nogle gange er du tilbageholdende, andre gange er du udadvendt. Nogle gange er du samvittighedsfuld, andre gange kynisk og så videre. Der er ikke noget kerneselv. Og selv, hvis der var, kan hverken du selv eller andre vurdere den kerne korrekt. Du kan for eksempel sidde til en jobsamtale og sige, at du har besteget Kilimanjaro, fordi du gerne vil signalere, at du er åben overfor nye ting, men jobintervieweren hører det måske som pral. Det aner du ikke. Derfor skal du heller ikke tage et afslag så personligt, siger Lars Lundmann og råder til, at du fremhæver de sider af dig selv, som intervieweren efterspørger.
- Når du kan være så mange forskellige ting, så tag den rolle på dig, der passer til jobbet. Efterspørger de en, der er udadvendt, så beskriv dig som en, der er udadvendt. Om du er det, er ikke kun dit ansvar, hvis du får jobbet. Det afhænger også af, om din kommende leder er god til at motivere dig i den retning.
Lars Lundmann er psykolog, har skrevet ph.d. om rekruttering, og har konsulenthuset Lundmann, der tager sig af blandt andet rekrutteringsprocesser og organisationsudvikling. Han er foredragsholder og forfatter til bogen Du skal ikke være dig selv – erhvervspsykologens guide til at få det job, du gerne vil have, udkommet på Mental Press.
