Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Bøger og viden kender ingen grænser

I 2020 fejrer Danmark 100-året for genforeningen med Sønderjylland. Perspektiv er taget til Flensburg for at besøge Den Slesvigske Samling, der dokumenterer og formidler grænselandets mangfoldige kultur og omskiftelige historie.

Klaus Tolstrup Petersen er cand.mag. i historie og samfundsfag og leder af Den Slesvigske Samling på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensburg.

Tekst: Laura Kjerstrup Nielsen

Flade marker, læhegn og elmaster. Fra togvinduet er det ikke til at afgøre, hvor Danmark ender, og Tyskland begynder. Det er heller ikke til at skimte det meget omtalte vildsvinehegn, der er under opførelse langs grænsen.
- De har glemt at tænke på, at vildsvin både kan hoppe, grave og svømme. Der er lige en grisemor og en stor flok unger, der er svømmet over fjorden til Kollund, lyder det på klingende sønderjysk fra den gemytlige kvindelige togfører.
Vildsvin kender åbenbart ingen grænser. Det gør sprog, kultur og traditioner heller ikke. Det kan man forvisse sig om, når man stiger ud af toget på banegården i Flensburg.
På landkortet har den hyggelige havneby ligget i Tyskland siden det danske nederlag ved Dybbøl i 1864. Men i byens lange gågade hilser man med et »mojn« i butikker og restauranter, og farer man vild i de tyske gloser, er der mange, der forstår dansk. Byens puls banker med en blanding af tyske og danske hjerteslag, og Flensburg virker på mange måder som helt sin egen.

Bump på vejen

Når Danmark fejrer jubilæet for genforeningen, handler det ikke kun om at hylde resultatet af den afstemning i 1920, der gav os Sønderjylland tilbage. Det handler også om at fejre det gode forhold mellem danskere og tyskere i grænselandet, der heldigvis eksisterer i dag.
For når man begiver sig ind i grænselandets historie, kan man godt miste pusten. Konflikter og krige har kastet lange skygger ind over landskabet, og særligt første og anden verdenskrig har påvirket grænselandets befolkning.
Under Første Verdenskrig blev mange tusinde dansksindede sønderjyder indkaldt til at kæmpe på tysk side i den uhyggelige skyttegravskrig, fordi de boede syd for grænsen, der mellem 1864 og 1920 gik helt oppe ved Kongeåen.
Og op til og under Anden Verdenskrig skabte nazificeringen af det tyske mindretal nord for grænsen store spændinger i grænselandet. Spændinger, som naturligvis ikke døde ud med det samme, da krigen sluttede i 1945.
I dag bliver det dansk-tyske grænseområde fremhævet som et mønstereksempel på samarbejde og respekt for mindretal.
Men rejsen hen mod denne status har været fuld af bump. Grænselandets historie er mangfoldig og fuld af nuancer, og det er netop denne historie, der er i fokus hos Den Slesvigske Samling på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

En unik samling

Biblioteket ligger i den nordlige ende af Flensburgs hovedstrøg. Lige overfor fører den hyggelige gyde Oluf-Samson-Gang, der tidligere var tilholdssted for byens »glædespiger«, ned mod havnen.
Det store bibliotek minder på mange måder om et moderne dansk folkebibliotek med læsekroge, finurlige møbler og lyse rum. Men på anden sal ligger Den Slesvigske Samling, der er noget ganske særligt.
For det første har samlingen fokus på et historisk område, der ikke optræder på moderne landkort. For i dag er det tidligere hertugdømme Slesvig delt af grænsen mellem Danmark og Tyskland. Alligevel er området mellem Kongeåen i nord og Ejderen i syd stadig bundet sammen af historie, kultur og traditioner.

Hvis det ikke havde været for bogsamlingerne og siden hen bibliotekerne, så er mit kvalificerede bud, at mindretallene ville være betydeligt mindre og svagere i dag.


- Område har en helt særlig historie, som også betyder noget i dag. Derfor giver det rigtig god mening at have en samling som vores, som jeg godt tør kalde ret unik, siger Klaus Tolstrup Petersen, der er leder af Den Slesvigske Samling.
Den omfattende bog- og materialesamling er i dag på mere end 55.000 enheder. Der er materialer på alle grænselandets fem sprog og dialekter – dansk, tysk, plattysk, sønderjysk og frisisk – og der er både faglitteratur, skønlitteratur, tidsskrifter, kort, film med mere. Fællesnævneren er tilknytningen til det historiske område Slesvig.

Åben og digital

Da grundstenen til samlingen blev lagt i 1890’erne, var det danske sprog under pres i området.
- Alle fag i skolen var på tysk undtagen religionstimerne, og eleverne måtte ikke tale dansk i frikvartererne. Her bliver bogsamlingen en mulighed for mindretallet for at holde fast i det danske, fortæller Klaus Tolstrup Petersen.
Samlingen starter derfor sit liv som en udelukkende dansk bogsamling hjemme hos rigsdagsmanden Gustav Johannsen. Siden flytter samlingen til Flensborghus, som i dag er det danske mindretals forenings- og kulturhus, og i 1959 flytter biblioteket til sin nuværende adresse.
De første mange år er Den Slesvigske Samling udelukkende en magasinsamling på centralbiblioteket, men i 2010 åbnes samlingen for offentligheden.
- Vi vil give folk lejlighed til at gå i krig med alt det spændende stof, vi har, siger Klaus Tolstrup Petersen og peger ud i det lyse lokale med reol efter reol med Slesvig på hylderne.
Selvom alle er velkomne i samlingen, er lånerne dog fortrinsvis fagfolk, studerende og folk med en særlig interesse i Slesvig, som for eksempel slægtsforskere. De kommer også til samlingens slægtsforskerdag hvert andet år, der nemt kan trække 300-400 besøgende.
- Vi er de senere år begyndt at lave flere udgivelser og flere arrangementer, og vi kunne godt tænke os at få digitaliseret endnu mere af samlingen, fortæller Klaus Tolstrup Petersen.
Siden 2014 har det været muligt at finde Den Slesvigske Samlings ældste litteratur fra perioden 1591-1880 digitalt og OCR-scannet på samlingens hjemmeside. Det betyder, at man kan taste et søgeord ind, som systemet kan oversætte til gotisk skrift og derved finde de relevante sider frem.

Kulturel hukommelse

Op til genforeningsjubilæet har Den Slesvigske Samling også oplevet øget interesse fra både offentligheden og sågar Dronningen.
- Dronningen ville gerne se nogle af vores ældste bøger, siger Klaus Tolstrup Petersen, mens han ifører sig hvide handsker og låser op for de fugt- og temperaturregulerede skabe i et hjørne af samlingen.
Det er her, guldet gemmer sig. Omkring 600 værker fra perioden op til 1880. Samlingens ældste bog er fra 1591 og er en landskabslov fra Eiderstedt – en halvø på den slesvigske vestkyst.
Kun få år yngre er førsteudgaven af Jyske Lovbog på plattysk fra 1593.
- Jyske Lov blev faktisk brugt i Slesvig frem til omkring år 1900, selvom området jo blev tysk i 1864. Men på flere retsområder havde man ikke nogen tysk lov at erstatte med. Det er bare ét eksempel på, hvordan tingene har fungeret på sin helt egen særlige måde i Slesvig, fortæller Klaus Tolstrup Petersen.
Og det er netop her, Den Slesvigske Samling har sin kerneopgave.
- Vi skal formidle slesvigsk særpræg og være en kulturel hukommelse for Slesvig. Hvis man glemmer sin særlige historie, glemmer man også, hvem man er, hvorfor mindretallene er her, og hvorfor det rent faktisk er endt med at være så godt et grænseområde, vi har i dag, siger Klaus Tolstrup Petersen.

Biblioteker bevarer sproget

I dag kan de nationale mindretal både nord og syd for grænsen frit dyrke deres henholdsvis tyske og danske sprog og kultur i mange forskellige kulturtilbud.
Men Klaus Tolstrup Petersen er ikke i tvivl om, at netop mindretallenes biblioteker spiller en særlig rolle:
- Hvis det ikke havde været for bogsamlingerne og siden hen bibliotekerne, så er mit kvalificerede bud, at mindretallene ville være betydeligt mindre og svagere i dag. Bibliotekerne er helt afgørende for bevarelsen af sproget - både i forhold til litteraturen, men også i forhold til arrangementer og sprogkurser.
Der er naturligvis også flere arrangementer på programmet i forbindelse med genforeningsjubilæet, som man blandt danskere syd for grænsen iagttager med lidt andre briller end resten af Danmark.
- Hernede er 1920 jo faktisk ikke en genforening, men derimod en form for adskillelse. Det er her, Slesvig bliver delt i en dansk og en tysk del. Så for os som institution handler det om at markere de rigtig gode forhold, vi har for mindretallene både nord og syd for grænsen i dag. Og så vil vi selvfølgelig gerne være med til at formidle historien om, hvordan vi er nået hertil, siger Klaus Tolstrup Petersen.
For ser man overordnet på de nye grænsedragninger, der kom i Europa efter Første Verdenskrig, skiller den dansk-tyske grænse sig ud.
- Det er mig bekendt det eneste af de steder, hvor grænsen blev trukket efter en folkeafstemning i 1920-21, at grænsen ikke siden er blevet ændret. Sammenlignet med afstemningsområderne i andre dele af Europa forløb folkeafstemningerne relativt roligt i Slesvig, hvor det aldrig endte i udpræget vold eller decideret borgerkrig, siger Klaus Tolstrup Petersen.
Konflikter har der selvfølgelig været, og der er heller ikke sparet på propagandaen i de valgplakater fra 1920, som Den Slesvigske Samling udstiller i forbindelse med genforeningsjubilæet.
Men i dag kan man glæde sig over, at sprog, kultur og viden flyder frit over grænsen mellem Danmark og Tyskland. Vildsvinehegnet kan ikke hindre viden i at passere, men alligevel generer det mange i grænselandet.
- Mit indtryk er, at mange i det danske mindretal ikke bryder sig om hegnet, fordi det både konkret og symbolsk skaber afstand til Danmark, siger Klaus Tolstrup Petersen.

Afstemningen i 1920

Efter Første Verdenskrigs afslutning blev det besluttet, at der skulle afholdes folkeafstemninger i grænseegnene om, hvor den dansk-tyske grænse fremover skulle gå. Slesvig blev i den forbindelse opdelt i to afstemningszoner, Nordslesvig (1. zone) og Mellem-slesvig (2. zone).

I 1. zone blev der flertal for en genforening med Danmark, mens resultatet i 2. zone gav flertal for et tysk tilhørsforhold.

Lokalt var der dog stor forskel på valgresultaterne, og i Tønder og Aabenraa var der eksempelvis tysk flertal.

Slesvig eller Sønderjylland?

Tidligere brugte man navnene Sønderjylland og Slesvig i flæng om hele området mellem Kongeåen og Ejderen.
Ved grænsedragningen i 1920 blev området delt i to. Den nordlige del kalder man i Danmark for Sønderjylland, mens tyskerne siger Nordschleswig. Den sydlige del hedder på dansk Sydslesvig og på tysk Südschleswig, men mange tyskere siger i stedet Landesteil Schleswig.

Om jubilæumsfejringen

Programmet begynder officielt med et åbningsarrangement 10. januar 2020 i København, og markeringen når sit højdepunkt i de historiske mærkedage 10.-12. juli i Sønderjylland.

Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig markerer blandt andet genforeningen med afholdelsen af en stor konference om europæiske mindretalsforhold efter Første Verdenskrigs nye grænsedragninger. Minorities and Self-determination - 100th Anniversary of the Post-World War I Plebiscites finder sted i Flensburg 18.-19. juni 2020.

Mindretalsbiblioteker

  • Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig (DCB) driver bibliotek for det danske mindretal i Sydslesvig.
  • Biblioteket drives i videst mulig overensstemmelse med bibliotekslovgivningen i Danmark og har fokus på at formidle dansk og nordisk sprog og kultur samt at fremme kendskabet til Sydslesvig.
  • Der er udlån i Flensburg, Schleswig og Husum foruden bogbusser, kursusaktiviteter, forskningsafdeling, arkiv og Den Slesvigske Samling.
  • Nord for grænsen står Verband Deutscher Büchereien Nordschleswig for biblioteksbetjeningen af det tyske mindretal med centralbibliotek i Aabenraa og filialer i Haderslev, Sønderborg, Tønder og Tinglev. Her er også bogbusser og udlån til skolebiblioteker.
  • Bibliotekerne indgår i diverse samarbejder både lokalt og på tværs af landegrænsen.