Tekst & Foto Sabrine Mønsted
Shoshana Zuboff står på podiet foran 300 tætpakkede mennesker i et varmt auditorium på Copenhagen Business School. Den høje spinkle kvinde - Harvards første kvindelige økonomiprofessor - og forfatter til bogen The Age of Surveillance Capitalism (Overvågningskapitalismens Tidsalder) starter sit oplæg med et spørgsmål til salen:
- Hvad har fået jer til at komme i dag, hvor solen skinner fra en skyfri himmel? Sig det med ét eller to ord. »Mistet frihed«, »frygt«, »privacy«, »identitet«, »forandring«, »demokrati under pres«, »mistillid«, »udnyttelse af data«, »forbrugerisme«” bliver der råbt. Da ordene ebber ud, trækker hun et lille bundt papirer op af lommen.
- Det her er ord fra andre steder i verden, hvor jeg har holdt oplæg. Fra Paris og London til Boston. Ordene er stort set de samme, siger hun, og læser et par op, som ikke er blevet nævnt eksempelvis »kontrol« og »oprør«.
Shoshana Zuboff er selv en oprører. I 1989 skrev hun bogen In the Age of the Smart Machine: The Future of Work and Power, om hvordan teknologi enten kan dehumanisere eller hjælpe os. For gode opfindelser kan bruges forkert, og brugen af data er gået galt, mener hun. Data er blevet overvågning, og overvågning er blevet lig penge, deraf begrebet overvågningskapitalisme. Derfor er hendes ønske med den nye bog, der bygger på syv års forskning, at vi sammen kræver forandring af politikere og tech-giganter.
- Vi skal ikke tolerere, at udviklingen er nået dertil, at vi ikke er andet end »brugere« for virksomhederne, der definerer os i forhold til dem. De har fået ekstrem magt over os. Engang søgte vi på Google, i dag søger Google på os, siger hun.
”Vi skal have datasolidaritet og demokratiskejede data, som vi giver til hinanden for det fælles bedste”
Dit smil, indkøb og joggetur er guld værd
Data om os er blevet nutidens råstof, ifølge Shoshana Zuboffs definition på overvågningskapitalismen - modsat industrikapitalismen, hvor naturen leverede råstofferne. »Human has become nature«, siger hun. Vores erfaringer og handlinger, når vi shopper, jogger eller leder efter parkering, vores ansigtsudtryk, følelser og placering er en lind strøm af føde til nutidens »fabrikker«, hvor produktet er forudsigelser af vores adfærd, der kan bruges til at matche os med annoncører og dermed skabe profit.
- Jeg beskrev Zuboffs tre love i bogen i 1989, og de holder stik: Et: Alt, der kan blive automatiseret, vil blive det. to: Alt, der kan blive til data, vil blive det og tre: alt, der kan blive overvåget, vil blive det. Markedet kan ikke modstå det, siger hun og understreger, at udviklingen og overvågningskapitalisterne ikke stopper ved det. De går efter vores selvbestemmelse.
Systemerne bliver designet til at skabe kontekster, der er gunstige for en bestemt opførsel og på den måde ændre vores adfærd til de ønskede kommercielle resultater. Ifølge Zuboff er Facebooks smitte-eksperiment, hvor Facebook undersøgte, hvordan brugerne påvirkede hinandens humør, et eksempel på udviklingen af metoder til adfærdsændring.
Hvordan slipper virksomhederne afsted med at udnytte os?
- Det er komplekst. Det er derfor, bogen er blevet lidt tyk, siger Shoshana Zuboff med et smil og peger på den 700 siders tykke bog på bordet mellem hende og professor i digital transformation på CBS, Mikkel Flyverbom, der interviewer hende på podiet efter oplægget. I bogen oplister Zuboff 16 grunde – flere af dem historiske. Der har blandt andet været stor tiltro til, at markedet har været bedre til at innovere end regeringer, og der er sket historiske begivenheder, der har tilladt markedskræfterne at styre udviklingen. Terrorangrebet på USA den 11. september 2001 var for eksempel afgørende.
- I slutningen af 90’erne så man kritisk på cookies og webbugs, og i 00’erne var privacy øverst på den amerikanske politiske dagsorden. Der cirkulerede et dokument, der arbejdede på at gøre det ulovligt at overvåge vores digitale spor, men den 11. september tog alt en 180 graders drejning. Dokumentet forsvandt, som Shoshana Zuboff beskriver det.
- Herefter så man gennem fingre med, at Google og andre søgemaskiner udviklede overvågningsmekanismer. Som private virksomheder fik de lempeligere regler i forhold til indsamling og brug af folks data, så de kunne gøre ting, man aldrig ville tillade stater at gøre. Så kunne regeringerne jo så kaste fiskesnøren ud i Silicon Valley og få gode overvågningsdata, når de havde brug for dem. Det var altså et særligt tidspunkt og særlige begivenheder, der muliggjorde overvågningskapitalismen. Derfor er det også muligt, at vi sammen kan ophæve den igen, mener Zuboff.
"Digitaliseringen er det vigtigste, der er sket siden Gutenbergs trykkekunst, men den er taget som gidsel af tech-giganterne"
Lad os tage udviklingen tilbage
I udgangspunktet skal vi alle sammen eje den digitale tidsalder, og vi skal have en digital verden uden overvågningskapitalismen.
- Digitaliseringen er det vigtigste, der er sket siden Gutenbergs trykkekunst, men den er taget som gidsel af techgiganterne. Vi kan og skal ikke vælge digitaliseringen fra, men den skal gøre samfundet bedre, ikke gøre os frygtsomme eller udnytte os, siger Shoshana Zuboff, der er fortrøstningsfuld.
- Udviklingen af overvågningens kapitalisme er sket over 20 år – ret kort tid i lyset af demokratiets udvikling - så vi kan vende den, men det kræver, at vi står sammen og gør oprør, siger hun og peger på tilløb rundt omkring i verden. Barcelona har for eksempel erklæret, at de vil være en »Smartcity«, men ikke en »Googlecity«, så de data, der indsamles om byen og indbyggerne, tilhører byens borgere, og skal gøre byen til et bedre sted at bo i stedet for at blive udnyttet kommercielt.
- »Brugerne« har samme bekymring over hele verden, og deler et socialt, politisk og sociologisk fællesskab, hvilket interessen for min bog viser, siger Shoshana Zuboff, der havde planlagt en treugers bogturné, der indtil videre har varet ni måneder.
”Vi skal ikke tolerere, at udviklingen er nået dertil, at vi ikke er andet end »brugere« for virksomhederne”
Lovgivning er eneste vej
Bogen bliver rost for netop at give en forståelse af og sætte ord på, hvad der er sket. Og det er nødvendigt for at komme frem til de rigtige løsninger, mener Harvard professoren, der ser lovgivning som løsningen. Et skridt i den rigtige retning er EU-lovgivningen om persondatabeskyttelse (GDPR).
- Vi skal væk fra den økonomiske logik i digitaliseringen og afbryde virksomhedernes fødekæde af data. Vi skal selv vælge, hvilke data vi vil afgive. Vi skal have datasolidaritet og demokratiskejede data, som vi giver til hinanden for det fælles bedste, så vi kan løse nogle af vores fælles problemer som klima, kræft, fattigdom og så videre, siger Shoshana Zuboff, og holder en helsides Googleannonce op fra The New Yorker med en liste over det, de hjælper os med. Hun læser to op: »Vi gør, at du ikke kommer for sent til et vigtigt møde«. »Vi giver dig navnet på USA’s første præsident«.
- Google har viden, penge og magt til at gøre stort set alt, men det her er deres fokus, hvis I kan se min pointe siger hun. - Digitaliseringen giver os så meget godt. Vi skal bare have pillet det dårlige ud.
Tænk forfra
I et interview i Information fra februar 2019 understreger Shoshana Zuboff, at vi skal tænke brug af data forfra. For eksempel er idéen om et »dataejerskab« fremført som en mulig løsningsmodel for, at vi får retten til vores data tilbage fra techvirksomhederne.
»Men hvad er overhovedet meningen med at kunne eje data, der i første omgang slet ikke bør eksistere. (…). Det svarer til, at skulle forhandle om, hvor mange timer om dagen en syvårig bør have lov til at arbejde snarere end at bekæmpe børnearbejde som noget grundlæggende illegitimt«, siger hun.
