Hvad skal det nytte? Det blev jeg spurgt om på et af de medlemsmøder, jeg har været rundt på den seneste måneds tid. Hvad skal det nytte, hvis det alligevel bare ender i strejke, lockout og regeringsindgreb?
Den aften, jeg blev spurgt, kom jeg direkte fra det historiske stormøde for 10.000 (!!) tillidsrepræsentanter i Fredericia, og den aften blev jeg båret af det sammenhold og den gejst, som sådan et møde skaber. Så det var ikke svært for mig at sætte ord på, hvad det nytter, og da sammenholdet siden da kun er blevet stærkere, er det stadig den samme konklusion, jeg drager. Det nytter!
Det der nytter i disse uger er det pres, vi alle skaber ved at sige fra og kræve en løsning for alle. Sammen viser vi arbejdsgiverne, at overenskomster er noget, vi forhandler og ikke noget, der dikteres ved regeringsindgreb, og at lønnen for at løse velfærdsopgaver ikke skal bruges som et middel til besparelser. Offentlige ansatte fortjener en løn, der udvikler sig i takt med den private sektor. Det er hovedkravet, og derudover står vi sammen om, at den betalte spisepause er en ret, der flyder af overenskomsterne, samt at arbejdstid forhandles via aftaler, og ikke som lærerne oplevede i 2013, at det blev nedfældet i en lov.
Er det så spisepausen eller lærerne, vi skal strejke for, tænker du måske. Nej, er det korte svar, for det, der er på spil, er meget større. Det er den danske model og den tradition, vores samfund bygger på. Nemlig at vi mødes og taler om tingene i stedet for at kigge ind i trusler om strejke og lockout, og alt hvad det medfører af besvær, konflikt og uro.
Nu er det kommet så vidt, at bibliotekarerne er gået på gaden for at demonstrere sammen med andre offentligt ansatte. Tak for jeres indsats. Det kunne have været undgået, hvis vi var blevet mødt med mere respekt og anerkendelse fra modpartens side. Lyspunkterne i den situation vi står i er, at vi er vågnet op fra den tornerosesøvn, mange af os har været lullet ind i gennem flere år, hvor rettigheder som 37-timers arbejdsuge, ferie, pension og efteruddannelse har været en selvfølge. Et fair forhandlingsresultat på det offentlige arbejdsområde er derfor også vigtigt for det private arbejdsmarked – derfor har det også været fantastisk at mærke opbakningen fra privatansatte i form af sympatierklæringer og støttetilkendegivelser.
Skulle det alligevel ende i et regeringsindgreb, er det min klare overbevisning, at demokratiet og vores stemmer er med til at påvirke indholdet indgrebet. Derfor er det så vigtigt, at I som BF’ere står skulder ved skulder med andre offentlige ansatte rundt omkring i landet.
Når dette Perspektiv udkommer, og du sidder og læser disse ord, kan meget være forandret. Der kan være sket et sammenbrud i forhandlingerne med strejke, lockout og måske endda et regeringsindgreb til følge. Eller der er skabt et forlig, som de offentlige ansatte skal stemme ja eller nej til.
Uanset, hvad resultatet bliver, skal vi på den anden side af disse historiske OK18-forhandlinger evaluere og se fremad i forhold til, hvordan den danske model på det offentlige arbejdsmarked fremadrettet skal fungere. Derfor nytter jeres indsats, og tak for den.
