En uafhængig arbejdsgruppe præsenterede i juni tre scenarier for Københavns Bibliotekers udvikling. Scenarierne er interessante, mener Københavns kulturborgmester. Men han kan ikke forestille sig biblioteker uden for eksempel litteratur eller fysiske lokaler.
En uafhængig arbejdsgruppe præsenterede i juni tre scenarier for Københavns Biblioteker. De tre er: Litterateket, der har litteraturen som sit omdrejningspunkt. Her arbejdes målrettet med at gøre flere borgere til læsere. Aktivitetet, hvor det er lokalsamfundets behov, der er udgangspunktet for bibliotekernes aktiviteter. Her arbejdes målrettet på at skabe fællesskaber og aktiviteter. Online-Biblioteket, hvor al biblioteksdrift er et rent online tilbud, og alle fysiske biblioteker lukkes (se mere i Perspektiv nr. 7 s. 10-11).
BIBLIOTEKET SKAL VÆRE ET FYSISK STED
Lad os tage det sidste scenarie først. For selvom kulturborgmester Niko Grünfeldt bestemt mener, at bibliotekerne skal udvikle sine digitale tilbud, så kan han ikke se en fremtid uden fysiske biblioteker. - Bibliotekerne er en driver for oplysning, dannelse, information og demokrati. I en digital verden, hvor vi kommer længere og længere væk fra hinanden, er der i høj grad brug for det fysiske rum, biblioteket er, siger Niko Grünfeld. BF’s formand Tine Segel er enig.
- Bibliotekerne er ikke kun materialer. De er også fællesskaber, samtale, kulturel dannelse, oplysning og uddannelse. Som borgerne bruger biblioteket i dag, og ud fra samfundets behov for oplyste borgere og en styrkelse af fællesskaber, vil det være et stort svigt af bibliotekets kerneopgave, hvis bibliotekerne kun var et online tilbud, siger hun. I sin præsentation af scenarierne slog arbejdsgruppens formand og professor ved CBS Anker Brink Lund da også fast, at han mener, at scenarierne skal kombineres, hvilket Tine Segel er enig i.
- Man vil ikke kunne vælge et enkelt scenarie og dermed give borgerne i København et fornuftigt bibliotekstilbud, siger hun. Men hun mener ikke, at arbejdsgruppens arbejde er spildt. - Det er sundt med en arbejdsgruppe, der har set på bibliotekerne udefra, siger hun. Og det er Tage Sørensen, fællestillidsmand i Københavns Biblioteker, enig i.
- Overordnet ser jeg scenarierapporten som en god måde at få skudt en debat i gang, hvor politikerne får muligheden for at drøfte, hvad de vil med Københavns Biblioteker. For det væsentlige er, hvad politikerne vil have. I sig selv er de tre scenarier ret uambitiøse og giver køb på meget af den spraglethed og forskellighed, der er en del af bibliotekerne i dag. For mange borgere vil det være som at skære en arm af biblioteket, hvis ikke-litteraturspecifikke områder som teater og for eksempel samfunds- eller oplevelsesrelaterede arrangementer forsvandt. Ligesom et »aktivitek« uden et stærkt fokus på bibliotekets litterære spor for de fleste vil være en besynderlig prioritering. Borgerne forventer, at de kan bruge biblioteket, eller få hjælp, med ganske mange ting. Et kraftigt opgør med dette princip vil helt sikkert have konsekvenser for befolkningens brug af biblioteket, og det er vel ikke det, man ønsker? Og det tredje scenarie om et rent online bibliotek er desuden uforeneligt med den nuværende bibliotekslov, konstaterer Tage Sørensen.
INDDRAG BORGERNE
Tage Sørensen mener, at det vil være gavnligt, hvis man inviterer borgerne til en dialog om deres ønsker til bibliotekerne. - Som det er i dag, er det medarbejderne, der skal stå på mål for nedskæringer og ændringer i servicen som følge af den såkaldte Bibliotekspakke 1 i København, der blandt andet betød mindre personlig betjening i biblioteksrummet. Her kunne jeg godt ønske mig, at politikerne selv tog dialogen med borgerne, der jo er utilfredse med ikke at få den samme service som tidligere, siger Tage Sørensen. Hans håb er, at der i arbejdsprocessen med scenarierne, hvor bibliotekets medarbejdere også skal inddrages, vil blive udarbejdet en biblioteksstrategi forankret i realiteterne på bibliotekerne, og at der gives tid til at implementere den i et fornuftigt tempo. - Vi bilder os ikke ind, at vi skal styre processen, men vi vil gerne spille ind med vores oplevelse af borgernes ønsker og behov.
LITTERATUREN SOM CENTRUM
Stod det alene til Alternativets kulturborgmester i København Niko Grünfeld skulle bibliotekerne tilføres ekstra ressourcer. - Jeg har vældig mange ambitioner på bibliotekernes vegne. Det er vigtige kultur- og dannelsesinstitutioner, og vi har et højt besøgstal. De scenarier, der beskrives, er lidt kategoriske, og på nuværende tidspunkt hælder jeg ikke til det ene frem for det andet. Jeg ser dem som spændende og et godt grundlag for en politisk diskussion om, hvad vi vil med vores biblioteker.
På forhånd fremhæver Niko Grünfeld dog, at han ønsker en stærk lokal forandring af bibliotekerne, hvor man faciliterer fællesskaber og møderum i et samspil med civilsamfundet. Og alle aktiviteter skal udspringe af litteraturen – bibliotekerne skal ikke påtage sig aktiviteter, der kan udspille sig i et kulturhus, mener han. - Det er vigtigt, at biblioteket har sit formål for øje. Hvis biblioteket eksempelvis laver folkekøkkener, så skal arrangementet også handle om, hvordan madkulturen har udviklet sig i København, forståelsen for madindustrien eller noget lignende. Formålet skal referere til bibliotekernes værdigrundlag; at øge læselyst, dannelse og oplysning, og der er mange indgange, siger han.
LOKALE BIBLIOTEKER MED KLARE PROFILER
Jakob Heide Petersen, chef for Københavns Hovedbibliotek, roser arbejdsgruppen bag scenarierne for at fange de overordnede diskussioner fra pressen på biblioteksområdet. Eksempelvis om bibliotekerne skal fokusere på de klassiske kerneopgaver eller sprede sig ud på flere aktiviteter, samt hvad den digitale udvikling med e- og lydbøger betyder for bibliotekernes fremtid. Han understreger samtidig, at scenarierne ikke er et udtryk for Københavns strategi på biblioteksområdet. Det er et diskussionsoplæg til kommunens politikere og først herefter skal strategien udarbejdes.
- Men det er godt, at der ud fra scenarierne kommer fokus på det digitale i kommunerne, hvor man jo typisk fokuserer meget på det fysiske bibliotek. Tanken om, at nogle biblioteker skal have nye roller, eksempelvis at hovedbiblioteket får en styrket rolle til litteraturen, er også interessant. Endelig så er biblioteket og kulturhuset jo allerede fusioneret i flere lokalområder, og her kan jeg godt forestille mig, at kulturhuset kan opfylde aktivitetsdelen, mens biblioteket fokuserer på de klassiske biblioteksopgaver, siger Jakob Heide Petersen, der ønsker sig en strategi i 2019 med klare tilog fravalg. For flere ressourcer til bibliotekerne kommer ikke på tale ifølge Niko Grünfeld.
- Bibliotekerne er underlagt sparekrav, så det skal med i den strategiske proces. Men jeg vil gerne satse på bibliotekerne. De er med til at løfte den sociale indsats, bekæmpe fake news og sikre adgang til oplysning, dannelse og inspiration, så vi kan få en kvalificeret samfundsdebat. Biblioteker er kernevelfærd, siger Niko Grünfeld.
SCENARIERNE FORTSAT
I efteråret skal medarbejderne drøfte scenarierne. Det samme skal politikerne. I sidste ende skal drøftelserne munde ud i en ny strategi i 2019 for Københavns Biblioteker.
