Under det arabiske forår blev stort set alle offentlige kontorer og bygninger i den egyptiske havneby Alexandria raseret af en oprørt folkemængde, men ikke biblioteket. Da opstanden havde lagt sig, stod biblioteket uden en skramme end ikke en smadret rude. Beskyttet – ikke af politi eller militær – men af borgere, der havde samlet sig om bygningen gennem flere dage. Hvorfor? Hvad er det, biblioteket betyder for os? spørger Perspektiv R. David Lankes, professor og leder af School of Library and Information Science på South Carolinas universitet i USA. Han er ivrig debattør og forfatter til flere bøger om det, han kalder The New Librarianship.
- Vi oplever protester mod bibliotekslukninger, og borgere der slår ring om biblioteker, fordi bibliotekets medarbejdere giver mening til folks liv, om det er gennem bøger, svar på spørgsmål, hjælp til jobsøgning eller ny teknologi. Og vigtigst fordi bibliotekarerne har formået at give lokalsamfundet følelsen af ejerskab. Følelsen af, at det er »mit bibliotek«, gør, at folk tager ansvar, siger Lankes. Og ejerskab er nøglen til fremtiden for bibliotekarer og biblioteker, mener Lankes (som i øvrigt skelner skarpt imellem de to, det vender vi tilbage til).
GIV FÆLLESSKABET EJERSKAB
Bibliotekernes og bibliotekarernes eksistensberettigelse er deres community (i mangel af et bedre dansk ord) – de mennesker der omgiver og bruger bibliotekerne og bibliotekarerne, mener han. Uanset om det er folke- eller forskningsbiblioteker, skoler, gymnasier, hospitaler eller private virksomheder. Bibliotekernes services skal skabes til medlemmerne af communitiet og i samarbejde med dem. Lankes undlader bevidst at bruge betegnelsen »brugere« eller »kunder«, fordi fællesskabet og ejerskabet for ham er det afgørende. Ligesom bibliotekarerne skal se medlemmernes viden og kunnen som en ressource, der udvider samlingen.
- Vi skal ikke bare tilbyde folk en have at gå rundt i. De skal selv være med til at dyrke den, få tingene til at gro og skabe fællesskabet omkring den. Lokalsamfundet er en ny del af samlingen. Der er folk, der er eksperter i fiskeri, kaniner og tusinde andre ting. Skal man for eksempel lave en event om sund mad, kan man invitere nogle, der kan lave mad eller flytte det til en lokal restaurant. siger Lankes, der ikke rigtig bider på spørgsmålet, om folk bag ligusterhækkene (i Danmark) gider være en del af samlingen. - Du skal jo kende dit lokalsamfund og finde ud af, hvad der er deres behov, siger han. Men lige en vigtig pointe. - Vi skal ikke blot give folk det, de vil have, men netop det, de har behov for. Jeg ser eksempler i USA, hvor man går for langt og lader folk selv designe parker og biblioteker. Det er ikke løsningen. Vi er professionelle af en grund, og der er ting ved biblioteket, der er unikt. Diversiteten, for eksempel, og at det er et sted, mange nytilkomne borgere kommer, siger han.
Hvis bibliotekerne formår at inddrage lokalsamfundet og give dem ejerskab til biblioteket, så kæmper de også for at bevare det, er David Lankes pointe. Her en demonstration efter nedskæringer på biblioteksbudgettet i Lyngby-Taarbæk Kommune. Arkivfoto: Jakob Boserup
VÆR BIBLIOTEKAR I ALLE SAMMENHÆNGE
Og ofte ved vi ikke, hvad vi vil have eller har brug for, før vi står med det. - Derfor skal bibliotekarer heller ikke vente på medlemmernes spørgsmål. De skal blande sig i deres community og levere svar, hvor de oplever, at der er spørgsmål. Vores største værdi er ikke behind the scenes, siger Lankes, der beskriver sine pointer gennem anekdoter. Som en bibliotekschef han kender, der bad en bibliotekar deltage i byrådsmøderne. »Hvad skal jeg der?«, spurgte bibliotekaren undrende, hvortil bibliotekschefen svarede: »det du plejer at gøre, når der kommer en person ind af døren til biblioteket. Find ud af, hvad vedkommende har behov for ved at lytte og spørge«. Bibliotekaren lyttede til politikerne under møderne og vendte tilbage med svar på mange af deres spørgsmål til næste møde. Det viste sig at være så brugbart, at politikerne efterhånden nægtede at starte mødet, før bibliotekaren var til stede (bibliotekaren endte med selv at blive valgt til byrådet, men det er nu ikke Lankes pointe).
- Pointen er, at vi skal tage vores evner og traditionelle kompetencer og bruge dem på nye kreative måder – også langt fra den fysiske bygning, siger Lankes, der som nævnt skelner skarpt mellem bibliotekarer og biblioteker. Han definerer det eksempelvis sådan her i bogen The New Librarianship Field Guide: »Et rum fuld af bøger er opbevaring, ikke et bibliotek, hvorimod et tomt rum med en bibliotekar, der servicerer sit community, er et bibliotek«. En definition, der utvetydigt fortæller, at Lankes ser bibliotekarerne som altafgørende for bibliotekerne. Og at det at agere aktivt er hjertet i, hvad bibliotekarer skal.
»Et rum fuld af bøger er opbevaring, ikke et bibliotek, hvorimod et tomt rum med en bibliotekar, der servicerer sit community, er et bibliotek«.
R. David Lankes, The New Librarianship Field Guide
HVEM ELLERS END BIBLIOTEKAREN?
Biblioteker samler ofte opgaver op, der ellers falder mellem to stole. I 2014 tvang opstanden i byen Ferguson, efter drabet på en sort, ubevæbnet teenager, skolerne til at holde lukket. Det ramte de allerfattigste børn, der ingen steder havde at være, og særligt fordi skolen giver dem et fast måltid mad. De lokale biblioteker oprettede steder, hvor børn kunne komme og familier sammen kunne være kreative, og vigtigst - bibliotekerne sørgede for, at alle børn kunne få et måltid mad i den periode. Hvis man skal tale om en fælles værdi for biblioteker, så er det ifølge Lankes netop, at hvert enkelt bibliotek er sit eget, at det skal formes efter lokalsamfundet og de mennesker, det servicerer, og ikke forsøge at holde fast i at være noget bestemt eller prædefineret.
- For det er ikke en stor flot bygning eller en samling, der gør det. Det er bibliotekarerne, og hvordan de bruger det fysiske rum og materialerne, siger Lankes. - Jeg kom med i bestyrelsen af et stort bibliotek, hvis materialebudget var blevet skåret med 30 procent nogle år forinden. Deres erklærede mål havde fra da af været at afsætte et beløb hvert år for at indhente de 30 procent på materialekontoen. Da jeg trådte ind i bestyrelsen, overvejede de sågar at fyre bibliotekarer for at opnå det mål. »Vil I skabe en større samling, men med færre »adgangspunkter« til den? Det giver jo ingen mening«, var min reaktion, fortæller Lankes.
»Et nybygget biblioteket ændre ikke noget i sig selv, men det gør en nytænkende bibliotekar«
R. David Lankes
FORANDRINGER SKER HOS MENNESKER
Han mener også, at forandringerne og udviklingen af bibliotekerne skal komme fra bibliotekarerne. - Et nybygget biblioteket ændrer ikke noget i sig selv, men det gør en nytænkende bibliotekar, siger Lankes, der godt ved, at det er lettere sagt end gjort. Ikke alle bibliotekarer er lige komfortable med opsøgende arbejde. Og det er ikke umiddelbart noget, man lærer på uddannelsen, der ifølge Lankes, altid har en forsinkelse på den praktiske virkelighed. - Der er eksempelvis blevet lavet en Master i Twitter hos os, men det er altså ikke Twitter eller Facebook, der er brug for, hvis man vil skabe forandringer. Der er brug for, at vi bevæger os ud i vores community, siger Lankes. - Jeg ser heldigvis masser af bibliotekarer, der engagerer sig i lokalsamfundet på helt nye måder. Nogle steder er det lederen, der viser vejen, andre steder er det en nyansat, der har øje for at skabe innovation med communityet i centrum, siger Lankes. Derfor ønsker han at skabe et globalt netværk for bibliotekarer for at kunne dele erfaringer og lægger i sine bøger op til en løbende diskussion af biblioteker og bibliotekarernes rolle (deltag eller følg med på www.NewLibrarianship.org)
HVERKEN NEUTRALE ELLER OBJEKTIVE
R. David Lankes mener, at værdien af biblioteker og bibliotekarer er større end nogensinde. - Vi er ude på den anden side af Google-panikken. Bibliotekarer blev ikke overflødiggjort af, at alle selv kan søge på nettet, siger Lankes. Selvom kritiske røster dukker op i debatten i USA såvel som i Danmark. - Magasinet Forbes bragte for eksempel en artikel om, at biblioteket kunne erstattes af Amazon, Starbucks og sociale medier tilsammen. De to første kunne levere bøger og samlingssteder og de sociale medier var en slags tredje sted.
Artiklen blev mødt af kritik fra mange kanter med det samstemmende budskab: I har ikke forstået biblioteket, siger Lankes. - Biblioteker handler om uddannelse og læring. Deres mission er at gøre deres community klogere. Samlingen og det fysiske bibliotek er jo kun værktøjer til at opnå det mål, og nye værktøjer er kommet til som digitale databaser og elektroniske ressourcer, hvoraf bibliotekarerne kontrollerer nogle, men ikke andre. Essensen er, at de faciliterer, at der kan finde vidensskabelse sted. Det betyder også, at gode bibliotekarer ikke er neutrale eller objektive, mener Lankes. - De er professionelle og træffer hele tiden valg, vurderer og udvælger - fra materialer og hvilke services de tilbyder til åbningstider. De skal tage det ansvar på sig og stå ved deres indflydelse, siger professoren, og tilføjer: - De er i vidensbranchen (The Knowledge Business, som han kalder det). Deres arbejde er at hjælpe folk til at blive klogere, derfor må de have en holdning til, at noget er bedre end andet.
Lankes skelner mellem data, informationer og viden ud fra det såkaldte »DIKW-hierarki« (data, information, knowledge, wisdom). Data er her defineret som objektive målinger, mens data sat ind i en kontekst kaldes informationer. Når informationerne sættes sammen skabes overblik og viden, der kan føre til visdom. - Bibliotekarer kan se sammenhænge og vurdere informationerne og forholde dem til hinanden, fordi de har overblik over et fagfelt. Hvilken videnskabelig artikel er mest valid, hvilke andre bøger er der på området, hvilke andre kilder er der, hvad siger de og så videre Som en naturlig konsekvens af at være i vidensbranchen, er de også i samtalebranchen (The Conversation Business), argumenterer Lankes. For det er den måde, vi lærer på – gennem samtale. - En af bibliotekarernes styrker er at kunne bygge ovenpå den viden lige præcis det menneske, de står overfor, har. Alle skal jo ikke have en videnskabelig artikel i hånden. Bibliotekarer kan vurdere hvilket niveau af viden, der skal til.
Læs også, hvad lektor på Institut for Informationsstudier Henrik Jochumsen mener om Lankes udlægning.
