Folkebibliotekerne skal være et
uafhængigt mødested og arena for
offentlig samtale og debat«, står
der i den norske bibliotekslov. Sætningen
blev skrevet ind i formålsparagraffen
i 2014 efter stor debat
om bibliotekernes rolle.
- Debat og mødested er jo ikke nye ord for
bibliotekerne, men det, at sætningen nu står i
formålsparagraffen og blev debatteret forud
for lovændringen, har givet bibliotekerne en
skarpere profil og legitimitet, blandt andet
i forhold til Norges mange kommercielle litteraturhuse,
fortæller Bibliotekarforbundets
formand i Norge Jannicke Røgler, der mener, at
formålsparagraffen generelt er blevet styrket
med den reviderede lov i 2014. Hun ser en
styrkelse af bibliotekschefernes uafhængighed
og bibliotekernes legitimitet og pligt til at
tage vanskelige emner op.
- Vi har tidligere haft en del kontroversielle
debatter på bibliotekerne, der har skabt røre
i medierne for eksempel om islamisering og
rovdyrpolitik, siger Jannicke Røgler.
Desuden er der fulgt penge med. I 2017 blev der uddelt 18
millioner norske kroner til 172 projekter, der udviklede bibliotekerne
som debatsteder og 14 millioner i 2018. Det har betydet,
at der har været en nærmest eksplosiv vækst i arrangementer
de seneste år med en bagside for personalet, ifølge norske BF’s
undersøgelse fra 2017. Mange medlemmer svarede, at de oplevede
øgede forventninger om flere arrangementer fra ledelse,
politikere og borgere, at der var sket en voldsom øgning af arrangementer
uden ekstra midler, og at de lavede merarbejdede,
men kun med varierende kompensation.
- Så vi skal fortsat have en diskussion af prioriteringer, siger
Jannicke Røgler, der dog forventer, at antallet af arrangementer
vil finde et mere stabilt leje og i stigende grad ske i partnerskaber
med for eksempel lokale foreninger.
- Vi skal også fortsat tale om begreberne, så de ikke udvandes.
Hvad ligger der for eksempel i at være »uafhængigt mødested
« eller »arena for offentlig samtale«. Det er jo ikke antallet
af arrangementer, men indholdet og kvaliteten, der gør det.
Og når fokus rettes så meget ét sted hen, så kan andre vigtige
opgaver for biblioteket blive forsømt, siger hun.
MERE CENTRALISERING
Revideringen af loven har betydet mere centralisering, da Kulturministeriet
har givet Nationalbiblioteket et større ansvar for den nationale biblioteksudvikling for eksempel
gennem ansvaret for fællestjenester og
uddeling af projektmidler.
Jannicke Røgler glæder sig over, at loven er
ret detaljeret med hensyn til, hvad bibliotekerne
skal.
- Jo mere detaljeret lov, jo mere forpligtet
er de enkelte kommuner på opgaven, siger
hun. For eksempel er ordet »aktiv« til føjet til
»formidling« i formålsparagraffen.
- Vi kan se, at formidling, der selvfølgelig
altid har været kernen i bibliotekerne,
er blevet prioriteret endnu mere. Vi ser, at
bibliotekarerne får flere værktøjer gennem
kurser, og at der eksperimenteres med nye
former for formidling, siger Jannicke Røgler,
der også oplever et øget krav fra borgerne
om en professionalisering af bibliotekets
tjenester og de ansattes kompetencer.
- Derfor arbejdede vi i BF på at få skrevet et
minimumskrav ind i loven om kvaliteten af
bibliotekets tjenester og de ansattes faglige
niveau for at forpligte kommunerne. Det
lykkedes ikke, men vi agiterer fortsat for en
femårig strategi for efter- og videreuddannelse
af bibliotekarerne.
FAGUDDANNET PERSONALE
Det står (stadig) i lovens § 4, at alle kommuner
skal have et folkebibliotek og i § 5,
at alle kommuner skal have en faguddannet
bibliotekschef. Det sidste blev dog diskuteret
under lovarbejdet, og der skete en opblødning,
så der lettere kan gives dispensation
til, at der i kommuner, hvor der er en bred
biblioteksfaglig kompetence (mindst fem
årsværk som opfylder kvalifikationskravene)
kan ansættes en bibliotekschef uden biblioteksfaglig
uddannelse. Der er pt 323 faguddannede
bibliotekschefer i 422 kommuner.
- Kravet om kvalifikationer og at alle
kommuner skal have et folkebibliotek, er et
meget positivt og klart signal, siger Jannicke
Røgler, der dog er spændt på, hvad der sker
efter kommunalreformen i 2020, hvor de 422
norske kommuner bliver til 356.
NEDGRADERING AF SKOLESAMARBEJDET
Den reviderede lov har til gengæld svækket samarbejdet mellem
folke- og skolebiblioteker og nedprioriteret skolebibliotekerne
generelt, vurderer Jannicke Røgler.
I den reviderede lov er § 6 fjernet, der pålagde et formaliseret
samarbejde mellem folke- og skolebiblioteker. Argumentet
er at stille kommunerne friere, og at det er unødvendigt at
pålægge to enheder under samme organisation at samarbejde
ved lov.
- Men al erfaring viser, at der kan være forvaltningsmæssige
skodder mellem institutionerne i kommunerne. I mange
kommuner findes der kun biblioteksfaglige kompetencer i
folkebiblioteket, hvilket skolerne hidtil har fået gavn af. Det
svækkes, når det formelle ansvar bortfalder, mener Jannicke
Røgler, der også gerne havde set en fælles bibliotekslov for alle
slags biblioteker, så der var større sammenhæng og samarbejde
bibliotekerne imellem for eksempel i forhold til lån mellem
biblioteker, Open Access, digitalisering, elektroniske ressourcer
og så videre.
HUSK DIGITAL DANNELSE
En anden klar mangel i den reviderede lov er, at digital dannelse
ikke er nævnt. Det havde Jannicke Røgler gerne set stod mere
centralt og konkret i loven og opfordrer de danske politikere til
at huske det.
- Informationskompetencer er et vigtigt område, hvor biblioteker
og bibliotekarer kan spille en endnu vigtigere rolle, siger
hun.
BIBLIOTEKET PÅ DAGSORDENEN
Noget af det vigtigste, der er kommet ud af arbejdet med
en revidering af biblioteksloven i Norge og også i Holland,
har været de offentlige diskussioner om biblioteket. Det har
fornyet synet på folkebibliotekernes samfundsopgave og rolle
i demokratiet, og gjort det tydeligt, at bibliotekerne bliver
opfattede som vigtige af borgere, politikere og medier, mener
både Jannicke Røgler og bibliotekskonsulent i den hollandske
biblioteksforening Francien van Bohemen.
FEM KERNEFUNKTIONER I HOLLAND
I den hollandske lov blev bibliotekets fem kernefunktioner skrevet
ind: Gør information og viden tilgængelig, faciliter læring,
frem læselyst, frem kultur og kunst og faciliter debat og mødet
mellem mennesker.
»Det er ikke nyt, at det er det, som folkebiblioteket gør, men
det er nyt, at det er nedfældet i en lov«, sagde politisk rådgiver
i det hollandske kulturministerium Marcel Eijffinger til Perspektiv,
da loven trådte i kraft i 2015 (Perspektiv nr. 3, 2015).
I Holland er der dog tale om en rammelov, der anbefaler kommunerne,
hvordan et bibliotek skal se ud.
Men som i Norge har lovarbejdet, der var tre et halvt år
undervejs med høringer og offentlig debat, sat bibliotekerne
på den politiske dagsorden, siger Francien van Bohemen. Det er BIBLIOTEKSLOV
kutyme med høringer på nettet i forbindelse
med nye lovforslag i Holland, og antallet af
indlæg, som folk skrev i forbindelse med den
nye lov, oversteg langt det normale.
NATIONALT DIGITALT BIBLIOTEK
I Holland fremhæver Francien van Bohemen,
at den reviderede lov fra 2015 har styrket
samarbejdet og den digitale infrastruktur,
fordi den forpligter bibliotekerne til at arbejde
mere i netværk for eksempel ved, at de lokale
samlinger bliver en del af et nationalt katalog.
Bibliotekerne skal desuden levere data, der
på sigt skal give en national statistik over
brugere, udlån og så videre. Og det hollandske
nationalbibliotek har fået ansvar for de digitale
tjenester. En klar fordel, mener Francien
van Bohemen.
- De har ekspertisen, og nu samarbejdes der
for eksempel om digitalisering af ældre hollandske
forfattere, som alle har en interesse i.
Hidtil udviklede de digitale tjenester sig i alle
mulige retninger under forskellige ejerskaber.
Målet er at bringe Hollands pt 50 forskellige
bibliotekssystemer sammen og få en fælles
database og et fælles system. Der er dog lang
vej endnu, ifølge Francien van Bohemen.
Bagsiden af det styrkede netværk er, ifølge
Francien van Bohemen, risikoen for, at politikerne
spekulerer i at dele biblioteksservices på
tværs af kommunerne, eller tænker »vi har et
godt nationalt digitalt bibliotek, vi dropper det
fysiske lokalbibliotek«.
- På tre år har vi set en fordobling af kommuner,
der har fravalgt et lokalbibliotek. I 2015
var det 8, i 2018 er det 16, som har fravalgt.
Det er dog svært at sige, om det er på grund
af loven eller mangel på ressourcer, siger Francien
van Bohemen.
Generelt oplever de i Holland nedskæringer
på bibliotekerne.
- De sidste fem år er der blevet 25 procent
færre stillinger. Konsekvensen er kortere
åbningstid, dårligere service og flere frivillige.
Vi arbejder med et program i samarbejde med
fagforeningerne, der skal sikre, at det bibliotekariske
arbejdsmarked bliver ved med at være
interessant, også for unge nyuddannede, siger
Francien van Bohemen, hvis råd til de danske
kulturpolitikere er, at loven giver mulighed for,
at de, der arbejder på bibliotekerne, kan skabe
det bedste mulige bibliotek lokalt. Derfor må
loven ikke være for detaljeret, mener hun.
