Som så mange gange før tikkede der i juni måned
en invitation til at afgive et høringssvar ind i
mailboksen. Det særlige ved dette høringssvar
var, at det vedrørte folkeskoleloven. Helt konkret
muligheden for at etablere integrerede biblioteker,
bestående af det pædagogiske læringscenter
og folkebiblioteket, uden at skulle søge om
dispensation.
Med tanke på de sidste mange års politiske
arbejde for at synliggøre og sikre mere samarbejde
mellem folkeskole og folkebibliotek, kan vi
i BF positivt tilslutte os forslaget. Der er mange
fordele at opnå. Det handler både om en sikring af
bibliotekstilbud i lokalområder, bredere målgrupper,
forlængede åbningstider lokalt og et øget
nærhedsprincip for børn og unge – og dermed
adgang til bibliotekets tilbud og understøttelse af
deres læse- og informationskompetencer. Undersøgelser
har vist, at hvis afstanden til biblioteket
er mere end fire kilometer, så falder biblioteksbrugen
hos denne målgruppe.
Det kræver visioner, omtanke og ressourcer at skabe
et integreret bibliotek. Derfor kan det ikke bruges som
en spare- og effektiviseringsøvelse. Men som skrevet
ovenfor vil det kunne betyde en øget service og
udnyttelse af de nuværende tilbud, og ikke mindst de
potentialer, der ligger i, at der allerede mange steder er
en fælles standard for klassifikation og katalog, der kan
integreres i det fælles bibliotekssystem.
Organisatorisk er det vigtigt, at den fælles ledelse er
forankret i folkebiblioteket, samt at der er en gensidig
respekt og forståelse for hinandens faglighed. Man skal
forstå at udnytte lærerkompetencerne i folkebiblioteket,
og omvendt udnytte bibliotekarkompetencerne
ind i folkeskolen. Det kræver organisering af arbejdets
indhold, og en strategi for efter- og videreuddannelse,
der tager højde for de specielle udfordringer, der er på
de integrerede biblioteker, hvor brugergruppen rummer
alle aspekter af lokalsamfundet. Det er vigtigt, at
fokus ikke udelukkende bliver på skolens børn og unge.
Selvom det naturligt vil være et fokus.
Jeg er sikker på, at et integreret bibliotek vil kunne
bruge strategisk i forhold til børn og unges læsevaner.
Den heftige konkurrence om børn og unges tid og et
ændret medieforbrug koster på læsningen af bogen,
viser de seneste års undersøgelser. I stedet for at diskutere
forbud mod mobiler i skolen, bør man satse massivt
på en læsestrategi, der går på tværs af bibliotek og
skole og sætter fokus på lysten til at læse.
Bibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse
og kulturel aktivitet. Ved at tænke biblioteket og
det pædagogiske læringscenter sammen, får man skabt
en stærk grobund for den enkeltes livslange læring og
dannelse. Vigtigt er det dog, at skolens læringsmål ikke
lægges ind over det integrerede bibliotek. Biblioteket
fungerer som et frirum med mulighed for at lade legen
og nysgerrigheden for børn og voksne være »styrende«
for brugen. Det er en ide og værdi, som er værd at
værne om.
