Tema: Man når langt, hvis man drukner folk i service, smil og stærk faglighed

Som gymnasie- og uddannelsesbibliotekar mødte jeg alt for mange elever og studerende, der aldrig havde lært at søge information hensigtsmæssigt. Det var som om, at jeg startede forfra hvert år. Hvis vi skal ændre på det, er vi nødt til at starte meget tidligere og give eleverne informationskompetencer allerede i grundskolen. Desværre bruger man alt for sjældent vores faglighed der, siger Ulla Kynde, der har været folkebibliotekar, gymnasiebibliotekar og uddannelsesbibliotekar.

Derfor slog hun til, da hun fik mulighed for at blive fuldtidsansat på et pædagogisk læringscenter på Hjørring Private Realskole i 2013. Hidtil havde skolen dækket opgaverne på traditionel vis, hvor fire lærere hver havde syv timer til det daværende skolebibliotek. Men da skolen havde planer om at bygge et stort bibliotek i en tidligere gymnastiksal for at prioritere læsningen og litteraturen, ønskede man at ansætte en bibliotekar, der skoleåret rundt havde sin base i det pædagogiske læringscenter fra klokken 8.30 til 15.30.

- Da jeg blev ansat havde jeg en opgave i at blive ajour med børnelitteraturen, men jeg havde masser af erfaring med de øvrige opgaver fra min tid på gymnasierne. Jeg er ansvarlig for al administration af undervisningsmaterialer, jeg hjælper eleverne med faglitteratur til emneopgaver, og jeg understøtter læselyst og læseindlæring, så vi fastholder eleverne som læsere, når de når 6. klasse, hvor mange ellers falder fra, siger Ulla Kynde.

FORFATTERBESØG OG LÆSELYST

Hjørring Private Realskole satser på læsning og litteratur som en måde at løfte eleverne fagligt. Hver årgang får besøg af en forfatter hvert år, så eleverne gennem deres skoleforløb møder op til 11 forfatterskaber, der i et forløb tilpasset det enkelte klassetrin bliver gransket nøje.

- Jeg tror ikke, at der findes andre skoler, der prioriterer litteraturen på samme måde. Eleverne får nærmest et personligt forhold til forfatterne og deres forfatterskaber, og de bliver ved med at kunne huske forfatterne og pløje sig igennem bøgerne, siger Ulla Kynde, der hører fra det lokale folkebibliotek, at deres udlånstal stiger, når skolen har haft forfattere på besøg.

- Vi lægger stor vægt på læsning, og at man bliver ved med at læse. Hvis din læsehastighed går i stå i de ældre klasser, så har du sværere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og på den her skole er målsætningen, at vi gerne vil sende eleverne videre til en ungdomsuddannelse, siger Ulla Kynde, der også arbejder med formidling i selve biblioteket, hvor hun laver booktalks og udstillinger, der inspirerer målrettet enten indskoling, mellemtrin eller udskoling. Og eleverne bruger også biblioteket efter skoletid.

- De laver lektier, spiller spil eller læser. Nogle gange kan forældrene have svært ved at få børnene med hjem, fordi de nyder det her rum, hvor der er ro på en anden måde, end der ellers er på en skole.

BØRN ER IKKE INFORMATIONSSPECIALISTER

Ulla Kynde har blandt andet været med i forløb omkring digitale læringsmidler i 4., 5. og 6. klasse, og hun har også undervist i kildekritik på 7. klassetrin. Hun så gerne, at det blev sat endnu mere i system. - Men det er ikke alle, der synes, at det er en lige god ide at have en faguddannet bibliotekar på en skole, så jeg går forsigtigt frem. Men min erfaring er, at hvis man drukner folk i service, smil og stærk faglighed, så vinder man på sigt. Især de yngre lærere er glade for at bruge mig, siger Ulla Kynde. Hun oplever, at der er et stort behov for at målrette undervisningen i informationskompetencer til de enkelte klassers behov.

- Politikerne tror, at børn er digitalt indfødte, og at det, at de kan søge information på nettet kommer af sig selv. Men de fleste børn er nærmest himmelråbende dårlige til det, og det bliver mere og mere tydeligt i takt med, at der kommer flere fake news. Børn er alt for let til fals for den slags. Jeg kan se, at når jeg sætter informationssøgning i system og giver dem viden om kildekritik, så er det også en åbenbaring for lærerne, siger Ulla Kynde, der oplever at blive kontaktet igen, når hun først har været i klasselokalet.

DET DIGITALE RAMMER IKKE PLET

Ulla Kynde har testet flere digitale forløb omkring informationskompetencer.

- Men det er mit indtryk, at man ikke får dem brugt i klasserne, fordi der mangler et bindeled mellem det digitale tilbud, og hvad der reelt er behovet i en given klasse. Det virker meget bedre, at jeg kommer ud i klasserne, når eleverne for eksempel har en opgave. Jeg giver dem den viden, de har brug for. Det er jo noget, jeg har gjort i 20 år, så jeg ved, hvad der virker, siger Ulla Kynde. Hun vurderer, at faggrænserne mellem lærere og bibliotekarer er til at overvinde.

- Jeg kalder mig bibliotekar eller uddannelsesbibliotekar, men aldrig skolebibliotekar. For det er jeg ikke. Men som bibliotekar kan jeg sagtens identificere fælles professionsidealer med lærerne, men vi taler om det forskelligt, så hvis man er bibliotekar på en skole, skal man bruge lærernes termer. Eksempelvis kalder lærerne det undervisning, mens vi kalder det formidling. For Ulla Kynde er nøglen til at begå sig på en skole at lytte.

- Jeg sidder med i materialeudvalget på Center for Undervisningsmidler Nord, hvor man laver materialevalg til klassesæt. Jeg blander mig naturligvis ikke i, hvad der er brug for til 10. klasse, men jeg lytter og får viden om, hvad lærerne tænker, og hvordan de bruger materialerne. Jeg er også for nyligt valgt ind i det faglige udvalg i Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre, som rådgiver og giver indstillinger til politikere, hvilket er en anerkendelse af, at også en faguddannet bibliotekar har en rolle på et PLC. Jeg føler mig i høj grad som en del af skolen, fordi det er en ledelsesbeslutning at fuldtidsansætte en bibliotekar.

EN BIBLIOTEKAR HAR SYSTEMFORSTÅELSE

Forskellen på at have ansat en skolebibliotekar eller en bibliotekar er tydelig, mener Ulla Kynde. Bibliotekaren kan i langt højere grad bidrage til at understøtte undervisningen i forhold til informationskompetencer, men der er også en anden systemforståelse.

- Vi har indført det nye fælles bibliotekssystem, og det har mange skolebibliotekarer ikke forudsætningerne for at bruge fuldt ud. En anden forskel er tilgangen til børne- og ungdomslitteratur på tværs af alle årgange. - Det kræver, at man arbejder med det hele tiden for at kunne formidle det spændende, men på mange skoler er opgaven fordelt på flere lærere, og så er der ikke det relevante overblik. Jeg favner det hele. Derfor er jeg i stand til at hjælpe, hvad enten det er en 6. klasse eller en 3. klasse, der kommer og spørger efter en god bog, siger Ulla Kynde.