Som gymnasie- og uddannelsesbibliotekar mødte
jeg alt for mange elever og studerende, der aldrig
havde lært at søge information hensigtsmæssigt.
Det var som om, at jeg startede forfra hvert år.
Hvis vi skal ændre på det, er vi nødt til at starte
meget tidligere og give eleverne informationskompetencer
allerede i grundskolen. Desværre bruger man alt for
sjældent vores faglighed der, siger Ulla Kynde, der har været
folkebibliotekar, gymnasiebibliotekar og uddannelsesbibliotekar.
Derfor slog hun til, da hun fik mulighed for at blive fuldtidsansat
på et pædagogisk læringscenter på Hjørring Private
Realskole i 2013.
Hidtil havde skolen dækket opgaverne på traditionel vis, hvor
fire lærere hver havde syv timer til det daværende skolebibliotek.
Men da skolen havde planer om at bygge et stort bibliotek
i en tidligere gymnastiksal for at prioritere læsningen og litteraturen,
ønskede man at ansætte en bibliotekar, der skoleåret
rundt havde sin base i det pædagogiske læringscenter fra
klokken 8.30 til 15.30.
- Da jeg blev ansat havde jeg en opgave i at blive ajour med
børnelitteraturen, men jeg havde masser af erfaring med de
øvrige opgaver fra min tid på gymnasierne. Jeg er ansvarlig
for al administration af undervisningsmaterialer, jeg hjælper
eleverne med faglitteratur til emneopgaver, og jeg understøtter
læselyst og læseindlæring, så vi fastholder eleverne som
læsere, når de når 6. klasse, hvor mange ellers falder fra, siger
Ulla Kynde.
FORFATTERBESØG OG LÆSELYST
Hjørring Private Realskole satser på læsning og
litteratur som en måde at løfte eleverne fagligt.
Hver årgang får besøg af en forfatter hvert år,
så eleverne gennem deres skoleforløb møder op
til 11 forfatterskaber, der i et forløb tilpasset det
enkelte klassetrin bliver gransket nøje.
- Jeg tror ikke, at der findes andre skoler, der
prioriterer litteraturen på samme måde. Eleverne
får nærmest et personligt forhold til forfatterne
og deres forfatterskaber, og de bliver ved med
at kunne huske forfatterne og pløje sig igennem
bøgerne, siger Ulla Kynde, der hører fra det lokale
folkebibliotek, at deres udlånstal stiger, når skolen
har haft forfattere på besøg.
- Vi lægger stor vægt på læsning, og at man
bliver ved med at læse. Hvis din læsehastighed
går i stå i de ældre klasser, så har du sværere
ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og
på den her skole er målsætningen, at vi gerne vil
sende eleverne videre til en ungdomsuddannelse,
siger Ulla Kynde, der også arbejder med formidling
i selve biblioteket, hvor hun laver booktalks
og udstillinger, der inspirerer målrettet enten
indskoling, mellemtrin eller udskoling. Og eleverne
bruger også biblioteket efter skoletid.
- De laver lektier, spiller spil eller læser. Nogle
gange kan forældrene have svært ved at få børnene med hjem, fordi de nyder det her rum,
hvor der er ro på en anden måde, end der ellers
er på en skole.
- Jeg kalder mig bibliotekar eller uddannelsesbibliotekar, men aldrig skolebibliotekar. For det er jeg ikke. Men som bibliotekar kan jeg sagtens identificere fælles professionsidealer med lærerne, men vi taler om det forskelligt, så hvis man er bibliotekar på en skole, skal man bruge lærernes termer.
BØRN ER IKKE INFORMATIONSSPECIALISTER
Ulla Kynde har blandt andet været med i forløb
omkring digitale læringsmidler i 4., 5. og 6.
klasse, og hun har også undervist i kildekritik
på 7. klassetrin. Hun så gerne, at det blev sat
endnu mere i system.
- Men det er ikke alle, der synes, at det er en
lige god ide at have en faguddannet bibliotekar
på en skole, så jeg går forsigtigt frem.
Men min erfaring er, at hvis man drukner folk i
service, smil og stærk faglighed, så vinder man
på sigt. Især de yngre lærere er glade for at
bruge mig, siger Ulla Kynde.
Hun oplever, at der er et stort behov for at
målrette undervisningen i informationskompetencer
til de enkelte klassers behov.
- Politikerne tror, at børn er digitalt indfødte,
og at det, at de kan søge information på nettet
kommer af sig selv. Men de fleste børn er
nærmest himmelråbende dårlige til det, og
det bliver mere og mere tydeligt i takt med,
at der kommer flere fake news. Børn er alt for
let til fals for den slags. Jeg kan se, at når jeg
sætter informationssøgning i system og giver
dem viden om kildekritik, så er det også en
åbenbaring for lærerne, siger Ulla Kynde, der
oplever at blive kontaktet igen, når hun først
har været i klasselokalet.
DET DIGITALE RAMMER IKKE PLET
Ulla Kynde har testet flere digitale forløb omkring
informationskompetencer.
- Men det er mit indtryk, at man ikke får dem
brugt i klasserne, fordi der mangler et bindeled
mellem det digitale tilbud, og hvad der
reelt er behovet i en given klasse. Det virker
meget bedre, at jeg kommer ud i klasserne,
når eleverne for eksempel har en opgave. Jeg
giver dem den viden, de har brug for. Det er jo
noget, jeg har gjort i 20 år, så jeg ved, hvad der
virker, siger Ulla Kynde.
Hun vurderer, at faggrænserne mellem lærere
og bibliotekarer er til at overvinde.
- Jeg kalder mig bibliotekar eller uddannelsesbibliotekar,
men aldrig skolebibliotekar. For
det er jeg ikke. Men som bibliotekar kan jeg
sagtens identificere fælles professionsidealer
med lærerne, men vi taler om det forskelligt,
så hvis man er bibliotekar på en skole, skal
man bruge lærernes termer. Eksempelvis kalder lærerne det undervisning, mens vi kalder det formidling.
For Ulla Kynde er nøglen til at begå sig på en skole at lytte.
- Jeg sidder med i materialeudvalget på Center for Undervisningsmidler
Nord, hvor man laver materialevalg til klassesæt.
Jeg blander mig naturligvis ikke i, hvad der er brug for til 10.
klasse, men jeg lytter og får viden om, hvad lærerne tænker, og
hvordan de bruger materialerne. Jeg er også for nyligt valgt ind
i det faglige udvalg i Kommunernes Forening for Pædagogiske
Læringscentre, som rådgiver og giver indstillinger til politikere,
hvilket er en anerkendelse af, at også en faguddannet bibliotekar
har en rolle på et PLC. Jeg føler mig i høj grad som en del af
skolen, fordi det er en ledelsesbeslutning at fuldtidsansætte en
bibliotekar.
EN BIBLIOTEKAR HAR SYSTEMFORSTÅELSE
Forskellen på at have ansat en skolebibliotekar eller en bibliotekar
er tydelig, mener Ulla Kynde. Bibliotekaren kan i langt
højere grad bidrage til at understøtte undervisningen i forhold
til informationskompetencer, men der er også en anden
systemforståelse.
- Vi har indført det nye fælles bibliotekssystem, og det har
mange skolebibliotekarer ikke forudsætningerne for at bruge
fuldt ud.
En anden forskel er tilgangen til børne- og ungdomslitteratur
på tværs af alle årgange.
- Det kræver, at man arbejder med det hele tiden for at kunne
formidle det spændende, men på mange skoler er opgaven fordelt
på flere lærere, og så er der ikke det relevante overblik. Jeg
favner det hele. Derfor er jeg i stand til at hjælpe, hvad enten
det er en 6. klasse eller en 3. klasse, der kommer og spørger
efter en god bog, siger Ulla Kynde.