Et lovforslag til en
ændring af Folkeskoleloven
vil fra
2019 gøre det muligt
for kommunalbestyrelser
at etablere integrerede
biblioteker bestående
af et pædagogisk læringscenter
og et folkebibliotek i kommunen.
Det har hidtil krævet dispensation
fra Undervisningsministeriet,
hvilket flere kommuner har
fået i de senere år. På baggrund
af forsøgene er det vurderingen
fra Undervisningsministeriet, »…
at elever, undervisere og ledere
oplevede ordningen som en succes,
og at både skolerne og lokalsamfundet
så de integrerede
biblioteker som en gevinst.«
INTEGREREDE BIBLIOTEKER KRÆVER
FLERE KOMPETENCER
Gribskov Kommune er en af de kommuner,
der har gode erfaringer med integrerede
biblioteker, og bibliotekschef Vibeke Steen
er positiv over for det nye lovforslag. Hun ser
det som oplagt, at de integrerede biblioteker
ledes af bibliotekslederen, selvom loven også
giver mulighed for, at funktionen varetages af
skolelederen.
- Med folkeskolereformen i 2014 blev der åbnet
for, at der kunne ansættes medarbejdere
med en anden faglighed end skolelærere på
de pædagogiske læringscentre. Der blev også
udarbejdet en bekendtgørelse, der definerer
det pædagogiske læringscenters opgaver,
siger Vibeke Steen, der er leder af et integreret
bibliotek i Græsted og i Helsinge, der åbnede i
henholdsvis 2004 og 2012.
- De opgaver, der handler om kultur, drift af
biblioteket og formidlingsopgaver på det pædagogiske
læringscenter, kan løses uafhængigt
af skoleledelsen, og så er der nogle opgaver
omkring faglig vejledning og evaluering og
understøttelse af skoleudvikling, der kræver
et tæt samarbejde med skolen, siger Vibeke
Steen, der er gået målrettet efter at få ansat
de rigtige kompetencer til at løfte den del af
det pædagogiske læringscenters opgaver.
- Vi har ansat læringsvejledere – som ikke
skal forveksles med skolebibliotekarer – fordi
opgaven handler om at kunne identificere
kompetencebehov i forhold til at understøtte
inklusions- og udviklingstiltag på skolen. Som leder af biblioteket er jeg ikke med i drøftelserne af skolens
udvikling, men jeg sætter rammerne for, hvordan læringsvejlederne
skal arbejde, og jeg sikrer, at de kommer ud i de rum og
fora, hvor skoleudviklingen drøftes, så skolens medarbejdere
ser læringsvejlederne som en del af skolen.
- For eleverne er det en kæmpe fordel, at de kommer på et rigtigt bibliotek. Vores samling er vedligeholdt, vi har adgang til hele Danmarks samling, vi er skarpe på, hvad der findes digitalt, og vi kan formidle på en helt anden måde med booktalks og oplæsning, siger Vibeke Steen.
VI SKAL IKKE UNDERVISE
På et gammeldags skolebibliotek havde skolebibliotekaren ofte
også undervisningsopgaver. Men det er slet ikke opgaven for
medarbejderne på et pædagogisk læringscenter, slår Vibeke
Steen fast.
Hendes oplevelse er dog, at mange skoleledere ikke har
nærstuderet bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske
læringscentre og derfor tror, at de stadig kan bede medarbejderne
på det pædagogiske læringscenter om lige at undervise
i et fag.
- Men det er slet ikke opgaven. Opgaven for læringsvejlederne
er at vejlede lærerne og give dem faglig sparring. Det
kan sagtens foregå ved, at læringsvejlederen er i klasserne og
observerer, men de skal ikke stå for undervisningen, slår Vibeke
Steen fast.
Hendes anbefaling til biblioteksledere, der får til opgave at
stå for ledelsen af et integreret bibliotek, er at blive super
skarpe på bekendtgørelsen og sætte sig ind i opgaverne på en
skole. Derfor har hun også ansat en souschef, der er tidligere
skoleleder, på biblioteket.
ELEVERNE SKAL OPDRAGES
De integrerede biblioteker har meget forskellige brugergrupper.
Og det kan være en udfordring, at der pludselig står 400 elever,
fordi det er frikvarter, når der sidder en håndfuld borgere, der
ønsker at fordybe sig.
- Børnene skal lære, at biblioteket er et offentligt rum. Det
er en stor opgave for medarbejderne, og i starten var det et
kulturchok for bibliotekets medarbejdere at skulle påtage sig
den opdragende rolle. Det kræver lidt tid, før man ikke er bange
for 9. klasses eleverne, når de er i flok, siger Vibeke Steen.
Men fordelene er mange. En voksen, måske ensom, borger
kan nu opleve at gå på biblioteket og være en del af et fællesskab,
og erfaringerne fra Gribskov viser, at de fleste foretrækker
at sidde og læse avisen dér, hvor der sker noget, i stedet for
i en stille krog.
Og for eleverne er det en kæmpe fordel, at de kommer på et
rigtigt bibliotek.
- Vores samling er vedligeholdt, vi har adgang til hele Danmarks
samling, vi er skarpe på, hvad der findes digitalt, og vi
kan formidle på en helt anden måde med booktalks og oplæsning,
siger Vibeke Steen.
Om morgenen er der mange forældre, der kommer med
børnene, og etableringen af integrerede biblioteker har givet
en stigning i udlånet. Også adgangen til skoleintra er en gave,ligesom børnene i Gribskov ikke skal betale
gebyrer, hvis de afleverer folkebibliotekets
materialer for sent.
Men der er stadig plads til forbedringer, når
det gælder om at udnytte bibliotekarernes
faglighed inden for informationssøgning,
kildekritik med mere.
- Og når lærerne husker os i den forbindelse,
kommer de desværre typisk kun et par dage
før for at bede om hjælp. På dette område er
skolen stadig meget lukket om sig selv, og vi
har svært ved at komme med i planlægningen
tidligt nok, siger Vibeke Steen.
Rent teknisk er det også en udfordring at
være et integreret bibliotek fordi det nye bibliotekssystem
ikke tager højde for, at folkebibliotek
og pædagogiske læringscentre kan være
fuldt ud integrerede.
- Vi kan jo ikke stå med et system, hvor
børnene hører til et sted i skoletiden og så
et andet sted, når de har fri. De særlige krav
til systemet betyder eksempelvis, at vores
borgere ikke kan oprette sig som bruger af
biblioteket via NemID, fordi vores tekniske setup
i bibliotekssystemet forhindrer det, siger
Vibeke Steen.
Børnene skal lære, at biblioteket er et offentligt rum. Det er en stor opgave for medarbejderne, og i starten var det et kulturchok for bibliotekets medarbejdere at skulle påtage sig den opdragende rolle.
FAGGRÆNSER GÅR BEGGE VEJE
Vibeke Steen mener, at bibliotekarerne på et
integreret bibliotek skal sætte sig ind i lærernes
faglige perspektiver.
- Da vi åbnede det integrerede bibliotek i
Græsted i 2004 var den mest udtalte følelse
blandt bibliotekarerne, at der manglede
respekt for biblioteket. Men det er reelt ikke
tilfældet. Det er snarere, at der er et andet fokus
i hverdagen på en skole.
Og oplevelsen går
også den anden vej, for lærerne følte faktisk
også, at bibliotekarerne manglede respekt for,
at der er andet i verden end biblioteket.
Da det integrerede bibliotek i Helsinge
åbnede i 2012 var opgaven lettere. Nu havde
bibliotekarerne oplevet, at der var lærere med
om bordet til personalemøderne, og man
vidste, at de to faggrupper supplerer hinanden
rigtig godt.
- Lærerne har eksempelvis uovertrufne formidlingsevner.
De er uimponerede, når de står
over for 100 mennesker, og det kunne vi andre
lære meget af. De er fulde af ideer til, hvordan
man kan sætte læringsaktiviteter i gang og
de kan håndtere tre værksteder i løbet af en
efterårsferie.
