Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Leder: Derfor er dataetik en sag for BF

Viden er magt! Og derfor skal viden forvaltes med stor ansvarlighed. Det kan mange informationsspecialister skrive under på. Viden som begreb kan have mange facetter. Det kan være tilegnet viden gennem læring og praksis. Viden kan skabes mellem mennesker. Viden skabes i systemer og organisationer. Viden kan skabes ud af data og information, der bliver forædlet og gjort brugbart for en virksomhed, en organisation, en studerende, en forsker og for borgerne. Viden kan påvirke og afgøre demokratiske valg.

Mange BF’ere arbejder som brobyggere mellem mennesker og viden. Hvad enten det er Master Data-specialisten, der med systematik og struktur vedligeholder data i systemer, så de altid er opdaterede og tilgængelige for videre forretningsprocesser. Bibliotekaren, der giver den studerende eller borgeren adgang til viden via formidling og informationssøgning. Arkivmanageren, der håndterer store mængder metadata og dermed gør viden kommerciel. Eller kvalitetskoordinatoren på Retsmedicinsk Institut, der sørger for at løfte og effektivisere processer, så viden flyder og lever op til internationale standarder.

Fordi informationsspecialistens arbejde ofte er kernen af mange processer og videre arbejde, er det også vigtigt at forholde sig til, hvad det er man formidler, og hvordan man forvalter den tillid, man er givet. For når vi BF’ere strukturerer, Tine Segel / ts@bf.dk håndterer og systematiserer brugen af viden i samfundet og i virksomheder, er det jo ikke egne data men netop andres data, som vi forvalter.

Derfor er dataetik relevant for BF, og derfor skal vi endnu mere aktivt tænke i og minde os selv om, at dataetik er et parameter, som er en konkurrencefordel og et parameter, hvorfra processer, rådgivning, vejledning og formidling skal udgå. Og det er ikke nyt at tænke i dette som informationsspecialist og bibliotekar. I 2002 lavede den internationale biblioteksorganisation IFLA en deklaration, der proklamerer menneskers fundamentale ret til uden restriktioner at have adgang til og viderebringe information. Heri står blandt andet at »forpligtelsen til at støtte og fremme intellektuel frihed er et hovedansvar for biblioteks- og informationsspecialister verden over, og at denne støtte skal komme til udtryk både i etiske retningslinjer og demonstreres i praksis.«. Vigtigt at huske, når man i biblioteksverdenen taler om personalisering og indsamling af personlig information i udviklingen af bibliotekssystemer.

Nu varsler regeringen så et dataetisk råd og hurra for det. Det er nemlig vigtigt, at vi som samfund forholder os aktivt til dataetiske perspektiver og dilemmaer, hvad enten det er i privat eller offentlig regi. Dataetik og retten til privatliv er nedskrevet i menneskerettighederne, og med den europæiske persondataforordning har vi for alvor fået øjnene op for brugen af vores data. Senest har internettets grundlægger, Tim Berners-Lee, lanceret en kampagne, Contract for the web, der skal få borgere, myndigheder og virksomheder til at sikre, at internettet er et åbent gode og en basal rettighed for alle at tilgå.

Alt i alt er der en masse gode tanker, og Danmark er godt på vej på den dataetiske agenda. Siden tænkehandletanken DataEthics blev opstartet i 2015, har jeg siddet i advisory boardet, fordi det giver viden om området og for, at jeg kan bidrage med BF’ernes vinkler på dataetik. Tænkehandletanken DataEthics har nedskrevet en række principper og pejlemærker for dataetik, så hvis du vil vide mere om, hvordan du og din organisation/ virksomhed kan agere dataetisk, så læs med her: dataethics.eu/dataetiske-principper/.
Andre links: