Viden er magt! Og derfor skal viden forvaltes med
stor ansvarlighed. Det kan mange informationsspecialister
skrive under på. Viden som begreb
kan have mange facetter. Det kan være tilegnet
viden gennem læring og praksis. Viden kan skabes
mellem mennesker. Viden skabes i systemer og
organisationer. Viden kan skabes ud af data og
information, der bliver forædlet og gjort brugbart
for en virksomhed, en organisation, en studerende,
en forsker og for borgerne. Viden kan påvirke
og afgøre demokratiske valg.
Mange BF’ere arbejder som brobyggere mellem
mennesker og viden. Hvad enten det er Master
Data-specialisten, der med systematik og struktur
vedligeholder data i systemer, så de altid er
opdaterede og tilgængelige for videre forretningsprocesser.
Bibliotekaren, der giver den studerende
eller borgeren adgang til viden via formidling og
informationssøgning. Arkivmanageren, der håndterer
store mængder metadata og dermed gør
viden kommerciel. Eller kvalitetskoordinatoren på
Retsmedicinsk Institut, der sørger for at løfte og
effektivisere processer, så viden flyder og lever op
til internationale standarder.
Fordi informationsspecialistens arbejde ofte
er kernen af mange processer og videre arbejde,
er det også vigtigt at forholde sig til, hvad det
er man formidler, og hvordan man forvalter den
tillid, man er givet. For når vi BF’ere strukturerer,
Tine Segel / ts@bf.dk
håndterer og systematiserer brugen af viden i samfundet
og i virksomheder, er det jo ikke egne data men
netop andres data, som vi forvalter.
Derfor er dataetik relevant for BF, og derfor skal vi
endnu mere aktivt tænke i og minde os selv om, at dataetik
er et parameter, som er en konkurrencefordel og
et parameter, hvorfra processer, rådgivning, vejledning
og formidling skal udgå. Og det er ikke nyt at tænke i
dette som informationsspecialist og bibliotekar. I 2002
lavede den internationale biblioteksorganisation IFLA
en deklaration, der proklamerer menneskers fundamentale
ret til uden restriktioner at have adgang til
og viderebringe information. Heri står blandt andet
at »forpligtelsen til at støtte og fremme intellektuel
frihed er et hovedansvar for biblioteks- og informationsspecialister
verden over, og at denne støtte skal komme
til udtryk både i etiske retningslinjer og demonstreres i
praksis.«. Vigtigt at huske, når man i biblioteksverdenen
taler om personalisering og indsamling af personlig
information i udviklingen af bibliotekssystemer.
Nu varsler regeringen så et dataetisk råd og hurra for
det. Det er nemlig vigtigt, at vi som samfund forholder
os aktivt til dataetiske perspektiver og dilemmaer,
hvad enten det er i privat eller offentlig regi. Dataetik
og retten til privatliv er nedskrevet i menneskerettighederne,
og med den europæiske persondataforordning
har vi for alvor fået øjnene op for brugen af vores data.
Senest har internettets grundlægger, Tim Berners-Lee,
lanceret en kampagne, Contract for the web, der skal få
borgere, myndigheder og virksomheder til at sikre, at
internettet er et åbent gode og en basal rettighed for
alle at tilgå.
Alt i alt er der en masse gode tanker, og Danmark er
godt på vej på den dataetiske agenda. Siden tænkehandletanken
DataEthics blev opstartet i 2015, har jeg
siddet i advisory boardet, fordi det giver viden om området
og for, at jeg kan bidrage med BF’ernes vinkler på
dataetik. Tænkehandletanken DataEthics har nedskrevet
en række principper og pejlemærker for dataetik, så
hvis du vil vide mere om, hvordan du og din organisation/
virksomhed kan agere dataetisk, så læs med her:
dataethics.eu/dataetiske-principper/.
Andre links:
