Nogle få hylder med tynde,
letlæste bøger, der stod sammenpresset,
så kun bogryggene
kunne ses, var det tilbud, Aarhus
Hovedbibliotek havde til voksne
ordblinde, tosprogede og andre
med læsevanskeligheder for små tre år siden,
da tidligere ordblindelærer Randi Heide fik job
på Dokk1. Der var plads til forbedringer, som
hun udtrykker det.
- Vi ville gerne opgradere både opstillingen,
udvalget og kvaliteten af bøgerne, men vi ville
også tænke bredere end dét. Vi ville lave et
bedre bibliotekstilbud til dem, vi kalder »nonreaders
« – og det skulle ikke kun handle om
bogsamlingen, siger hun.
Sammen med Vejle Bibliotekerne søgte
Dokk1 midler hos Slots- og Kulturstyrelsen til et projekt, der skulle afdække målgruppens behov og komme
med konkrete bud på forbedringer.
- Vi valgte en bred målgruppe, så den ikke kun var ordblinde
og tosprogede, men også den halve million danskere, som man
vurderer, ikke har gode nok læsekompetencer i forhold til de
krav, samfundet stiller, siger Randi Heide.
Første skridt var mere viden om brugerne og deres meget
forskellige behov. Projektgruppen gjorde derfor en stor indsats
for at opsøge relevante partnerskaber. De indgik samarbejde
med flere uddannelsesinstitutioner, blandt andet VUC, Lær-
Dansk og Social- og Sundhedsskolen, men også med aktører
som Jobcenter Vejle og fagforeningen 3F.
- Vi havde brug for nogen at sparre med. Både for at komme i
kontakt med målgruppen og for at høre, hvad de som partnere
havde behov for fra os. Hvilke tilbud kunne vi lave, som ville
gøre os relevante for dem at arbejde sammen med?
På samme måde brugte gruppen tid på at lære målgruppen
bedre at kende.
”Jeg vil gerne kunne læse det,
som mine kolleger læser, så
jeg kan tale med i kantinen” .
Kvinde i projektet
- Det første halve år havde Dokk1 for eksempel 18 hold
på besøg til særligt tilrettelagte biblioteksrundvisninger til
målgruppen. Her fokuserede vi på de sider af biblioteket, som
de måske ikke kendte. For eksempel vores digitale materialer,
studiepladserne, krea-områderne og de mange arrangementer.
Vi brugte Design Thinking som metode, hvor man både bruger
observationer og interviews. Vi snakkede ikke kun med dem
om læsning, men også om deres hverdag og interesser. Det
kunne være åbne spørgsmål som: »Hvad kan du bedst lide at
lave, når du har fri?« Design Thinking hjalp os med at komme
dem i møde og skabe en relation, hvor vi også gav noget af os
selv, siger Randi Heide.
De mange input blev omsat til idéer, og der blev udviklet prototyper,
som er et andet greb fra Design Thinking-værktøjskassen.
Resultatet blev blandt andet nye typer bibliotekspræsentationer,
mange flere arrangementer for især unge ordblinde
– og et helt nyt område for lette voksenbøger på Dokk1.
Inspiration fra Norge
Non-reader-projektet er blandt
andet inspireret af den norske
forening Leser søker bok, som
er støttet af Kulturministeriet.
Foreningen støtter forlag og forfattere
til at udgive bøger til folk
med forskellige typer af læsevanskeligheder.
Det kan både være
ordblinde, folk med hjerneskader,
ADHD eller demens, eller bare
mennesker, der ikke er stærke
læsere.
- Det er simpelthen god litteratur
skabt ud fra den specifikke
gruppes behov, både i forhold
til handling, sprog, grafik og så
videre. Det ville være dejligt,
hvis vi også i Danmark kunne få
flere letlæsningsbøger af så høj
kvalitet, siger Randi Heide.
ET LILLE BIBLIOTEK I DET STORE
Det nye »læse let-område« er både større, mere overskueligt
og indbydende end før. Det hele er designet ud fra brugernes
tilbagemeldinger. Derfor skiller det sig heller ikke visuelt ud fra
resten af biblioteket – for at ingen skal føle sig stigmatiserede,
når de går hen til de lette bøger.
- Der kan være mange grunde til, at man
ikke er en stærk læser. Og for at afspejle den
forskellighed er let-området inddelt i forskellige
sektioner, så lette unge-bøger, bog + CD
og læsetræningsbøger står hver for sig. I én
sektion er bøgerne inddelt i 15 forskellige kategorier
som for eksempel »Krimi og spænding«
og »Krop og sundhed«, så man kan søge bøger
ud fra sine interesser. I hele området møder
man desuden markant flere forsider end på de
omgivende reoler, siger Randi Heide.
- Ordblinde genkender ofte ord som ordbilleder,
og det er nemmere, når ordet står vandret.
Det er heller ikke særlig inspirerende at
læse bogrygge med titler og navne på forfattere,
man måske alligevel ikke kender. Derfor
vil vi hellere inspirere ved at vise forsiderne,
siger hun.
Det nye område er blevet taget godt imod af
brugerne, men også af Randi Heides kolleger.
- Når folk kommer til os i udlånet og leder
efter inspiration, falder det nu mere naturligt
at spørge dem, om de er vant til at læse. Det
er ikke længere et »pinligt emne«, for vi ved,
at hvis de har brug for det, har vi et fint og
inspirerende sted at vise dem hen, siger hun.
NB: Du kan læse mere om projektet på
www.aakb.dk/nonreaders. Du er også
velkommen i Facebookgruppen Non-readers i
biblioteket, hvor biblioteksfolk deler erfaringer.