Gå til sidens indhold

Bibliotekaren er garant for kvalitet

Systematiske reviews fylder mere og mere i bibliotekarernes arbejde - især inden for det sundhedsvidenskabelige område - men for mange steder er der afsat for få ressourcer til den komplicerede søgetekniske proces.

Der er en stor stigning i antallet af forskningsudgivelser, og dermed et stigende behov for at kunne systematisere og genfinde viden. Alene på Nordsjællands Hospital i Hillerød, hvor Jette Meelby er bibliotekar, udgives der 200 til 250 publikationer om året, og det betyder, at mange af hospitalets ansatte har brug for hjælp fra en bibliotekar til at overskue informationerne.

Det er flere år siden, Jette Meelby gik væk fra at forsøge at uddanne sine brugere til selv at kunne varetage deres søgninger, som man ellers gør på eksempelvis større forskningsbiblioteker.

- Nu går jeg langt ind i søgningerne, for det skal være ordentligt. Som bibliotekar øger jeg værdien af søgningerne, gør dem skarpere og hjælper lægerne med at spare tid, så de har mere tid til patienterne eller forskningen. Det giver rigtig god mening, at vi som fagpersoner gør det, vi er gode til, og jeg har heldigvis en forskningschef, der kan se værdien i bibliotekarens arbejde, siger Jette Meelby, der sidder ved mødebordet i hospitalets lille bibliotek. På reolerne står de obligatoriske bøger, men det er søgningerne og databaserne, der fylder mest i Jette Meelbys daglige arbejde, hvor hun – ligesom mange andre bibliotekarer – oplever, at systematiske reviews fylder mere og mere. 

”Der er millioner af videnskabelige artikler, der bare samler støv i en database.”
Hans Lund

Når Jette Meelby involveres i et forskningsprojekt, kan det være om meget forskellige medicinske emner lige fra fødselskomplikationer til biomarkører for virale og bakterielle lungebetændelser. Ikke nødvendigvis emner, som Jette Meelby i forvejen har beskæftiget sig med, men til gengæld har hun gennem sine ti år som bibliotekar på Nordsjællands Hospital oparbejdet en bred forståelse for det sundhedsvidenskabelige område.

- Og det er faktisk en fordel, at man som bibliotekar ikke kan faget helt til bunds, fordi mine spørgsmål er med til at gøre søgeordene mere skarpe, siger Jette Meelby. Hun oplever, at hun med sine spørgsmål ofte hjælper forskeren til at blive endnu skarpere i sin problemformulering, og det er en fordel, når hun som eksperten efterfølgende skal vælge at søge i de rigtige databaser og ikke mindst finde de rigtige søgeord og afgrænsninger for søgningerne.

Alt skal være evident

- Udfordringen for os som bibliotekarer er jo desværre, at alle kan søge og få søgeresultater ud af det. Men de ved bare ikke, at de med de forkerte søgeord og søgeteknikker kan stå med helt ubrugelige søgeresultater. Det er ikke så lang tid siden, jeg havde hjulpet en forsker med en søgning, der viste mig efterfølgende, hvordan han havde brugt søgningen i en ny database ved at kopiere søgestrengen fra den forrige søgning. Han havde fået et pænt antal fund, så han var godt tilfreds, men jeg vidste, at de fund ikke ville kunne bruges til noget, fordi man ikke kan sætte søgningen op på samme måde i to forskellige databaser.

Og netop dette fokus på kvaliteten i søgeresultaterne er bibliotekarens helt store styrke, mener cand.scient.bibl. Sara Linnebjerg, som netop har forsvaret sit speciale »Bibliotekarens rolle i det systematiske review«.

- Grundlæggende mener jeg, at de bibliotekarer og informationsspecialister, der arbejder med systematiske reviews, højner kvaliteten af den evidensbaserede viden. Som videnssamfund har vi et ønske om, at alt er evident, og her er det bibliotekaren, der kan opretholde kvaliteten i systematiske reviews, hvis der ellers sættes ressourcer af til samarbejdet mellem forsker og bibliotekar. Derfor synes jeg også, at det ville være yderst interessant at undersøge kvaliteten af systematiske reviews foretaget med og uden deltagelse af en bibliotekar. Det vil sikkert falde nogle sundhedsvidenskabelige forskere for brystet at tvivle på deres søgekompetencer, men ikke desto mindre må vi erkende, at lægefaget og bibliotekarfaget er to forskellige ting, og ingen bør forvente, at en læge kan foretage en systematisk søgning. Derfor er jeg også helt uforstående over for, at der ikke findes flere forskningsbiblioteker på danske hospitaler, end der gør.

Vejledning tager tid

Desværre er det heller ikke alle steder, at der er afsat nok ressourcer af til søgninger til systematiske reviews, viser en undersøgelse, Sara Linnebjerg har foretaget i forbindelse med sit speciale, hvor 72 procent af de adspurgte bibliotekarer fortæller, at de typisk afsætter en til to timer pr. vejledning.

”Som bibliotekar øger jeg værdien af søgningerne, gør dem skarpere og hjælper lægerne med at spare tid.”
Jette Meelby

Hos Jette Meelby er der ingen øvre grænser for, hvor lang tid hun kan bruge på et samlet forløb, der ofte kan strække sig over en lang periode, og hvor hun typisk kan være involveret i et til fire projekter på samme tid.

- I et typisk forløb har vi først en grundig samtale, så vi kan sætte de første søgeord op og lave en profil, hvorefter vi laver en søgning. Så ser forskeren artiklerne igennem, vurderer, om de rammer noget interessant, og ser på referencelisterne for at tjekke, om der er litteratur, der ikke dukkede op i vores første søgning. Det er jo dybt frustrerende at konstatere, at der er en artikel, som burde være dukket op i søgeresultatet, men som ikke gjorde. Så skal man finde ud af, om søgningen var for bred eller for smal eller havde en forkert afgrænsning. Herefter justeres søgningen, og det er en proces, der kan tage en del uger. Efterfølgende kan jeg også hjælpe med gode råd om værktøjer, hvordan man undgår dubletter, og hvordan man publicerer, fortæller Jette Meelby.

Sara Linnebjerg oplever stor grundighed hos de bibliotekarer, hun har talt med til sit speciale.

- De gør meget ud af forberedelsen inden en vejledningsseance, hvor blandt andet en forventningsafstemning er vigtig for at kunne sætte sig ind i de ofte meget komplekse problemstillinger, der skal forskes i. Bibliotekarer oplever ofte, at dem, de vejleder, bliver utrolig lettede, når de opdager, at der er en søgespecialist til rådighed, hvilket er et udtryk for, at en systematisk søgning er en hyperkompleks arbejdsopgave, der både kræver bibliotekariske færdigheder i forhold til den praktiske udførelse af søgningen og en stor forhåndsviden inden for det givne felt, i dette tilfælde sundhedsvidenskabens specialer.

Netop det store arbejde, der ligger til grund for systematiske reviews, gør, at professor Hans Lund i artiklen »Uden bibliotekarer får vi aldrig anvendt al den viden, der findes« mener, at bibliotekarer bør skrives på som medforfatter af forskningsartiklerne.

Men Jette Meelby er tøvende over for dette forslag, selv om hun selv er medforfatter på et par systematiske reviews.

- Jeg er ikke i tvivl om, at forskerne gerne ville gøre os til medforfattere, fordi de anerkender vores arbejde. Men det er forskerne, der afkoder de data, der er i artiklerne, og det er bibliotekarerne, der søger artiklerne frem. Vi har ikke kundskaberne til at vurdere det faglige indhold, og det gør, at vi tøver lidt med at sætte os på som forfattere. Omvendt kan jeg sagtens forstå Hans Lunds pointe i, at hvis vi som fag vil vise, at vi kan noget, som ingen andre kan, så kan forfatterskabet være med til at øge synligheden og prestigen.

Sara Linnebjerg oplevede samme tøven, da hun talte med bibliotekarer om systematiske reviews, hvor begrundelsen – udover det manglende faglige kendskab til indholdet – også handlede om, at de ikke kunne stå inde for kvaliteten, fordi der ikke var afsat nok tid til at gå i dybden med søgningerne.

Forskning og praktik

En anden pointe fra professor Hans Lund er, at bibliotekarer bør forske mere i deres eget område, altså opbevaring, håndtering og fremfindelse af viden, da han ser et kæmpe potentiale på området. Det er både Sara Linnebjerg og Jette Meelby enige med ham i, og de peger desuden på, at også praktikken inden for søgninger kunne prioriteres højere i de informationsvidenskabelige studier.

- Mange af de bibliotekarer, jeg interviewede i forbindelse med mit speciale, svarede, at de havde opnået deres kompetencer inden for vejledning i systematiske reviews ved »learning by doing«. Sagt med andre ord er det ikke nok at læse en masse teori; systematiske reviews kræver, at man tager del i den praktiske udførelse, og derfor mener jeg, at der skal mere fokus på praktikken allerede i studietiden.


Område i vækst

Faggruppen for Medicinsk Information har afholdt tre arrangementer om systematiske reviews.

Det generelle billede er, at området har været i vækst i de sidste ti år.