Vi har brug for mere viden om fortiden, når vi debatterer nutiden, mener Erik Nicolaisen Høy. Han formidler selv sin viden om hverdagen i Danmark for 200 år siden via digitale medier og har også optrådt som fast gæst i Radio24Syv. Læs mere om formidling: Det gælder om at prøve det af Begejstring smitter
Vidste du, at der kortvarigt udbrød kampe mellem danske matroser, der ville desertere, og borgervæbningen, der ville forhindre dem i det under bombardementet af København i 1807? At man holdt køer på første sal i København i samme periode, og at der i øvrigt var mødepligt til alle gudstjenester?
Bare en enkelt time i selskab med Erik Nicolaisen Høy, bibliotekar på hovedbiblioteket i København og ekspert i tidsskriftet Politivennen, giver et nuanceret indblik i små og store begivenheder, hovedsageligt i København i perioden 1798 til 1846, hvor tidsskriftet udkom.
Fire år har det taget ham at gennemgå og formidle godt 40.000 sider med knudret gotisk skrift fra de tætskrevne sider i Politivennen. Her skrev danskerne klager over og forslag til forbedring om alt fra indretning af kroer, bompenge, landeveje og begravelser i en tid, hvor ordensmagten var stort set ikkeeksisterende, mens militæret stod for at opretholde ro og orden, og dermed var det som oftest den stærkeste, der fik ret.
Kongernes historie
Arbejdet har han formidlet og systematiseret på sin blog nypolitivennen.blogspot.com og på Facebooksiden Politivennen, og så har han blandt andet gæstet Radio24syv adskillige gange under navnet Politivennen.
- Det var tilfældigt, at jeg faldt over tidsskriftet. Det stod på Rådhusbiblioteket, hvor det skulle digitaliseres. Jeg begyndte at læse det og tænkte, at det skulle jeg gøre noget ved.
For digitaliseringen gør ikke i sig selv historierne fra Politivennen tilgængelige for almindelige danskere. De gotiske bogstaver kan maskinerne ikke oversætte, og selv hvis de kunne, så er de gamle tekster langt fra lettilgængelige og kræver ofte en grundig research for at blive forstået.
Eksempelvis undrede det Erik Nicolaisen Høy, at det flere gange blev omtalt, at der var nummererede sæder i kirkerne, og efter lidt research fandt han ud af, at de velstillede borgere dengang kunne købe pladser i kirken, så de var sikre på at sidde fint.
Ikke fordi kirkerne var fyldte, for selvom der var mødepligt for alle borgere, så kirken gennem fingre med, at folk udeblev, hvis bare en enkelt fra husstanden mødte op. De reserverede sæder skyldes udelukkende et opdelt samfund, hvor de fine ikke ville risikere at havne i selskab med de fattige.
Netop dette indblik i dagligdagen for 200 år siden gør, at det er med en vis skepsis, at Erik Nicolaisen Høy følger DR’s store historiefortælling, der blev sendt søndag aften.
- Det, DR formidler, er kongernes historie. Det er ikke danskernes historie, selv om de praler med, at det er »hele Danmarks historie«. Der er en større virkelighed end den, udsendelsen viser.
Ingen næstekærlighed
For Erik Nicolaisen Høy har de fire års fordybelse i Politivennen været ét stort puslespil, og det store kick i arbejdet har været at finde de brikker, der ændrer billedet af, hvordan samfundet var for godt 200 år siden.
Og selv om Erik Nicolaisen Høy har nydt sin rejse tilbage til et beskidt og overbefolket København, er det, når hans viden om fortiden bliver brugt i relation til nutiden, at han synes, det giver mest mening.
På sin Facebookside knytter han fortidens fortællinger fra Indre Bys stræder til nutidens, og han bringer også gerne fakta ind i nutidens debatter.
- Når vi taler om danskernes forhold til kirken, så gør vi det ud fra en forestilling om, hvordan forholdet er i dag. Men sådan var det ikke for 200 år siden. Dengang støttede kirken enevælden og var ikke en folkekirke, men en statskirke. Kirkens holdning til den almindelige dansker var, at han skulle kende sin plads i tilværelsen og blive i sin stand, siger han.
- Den viden griber ind i kulturarven og det blik, vi har på vores kristne værdier. Der er jo meget debat om danskhed, vores kulturværdier og -kanon, og her er Politivennen en vigtig kilde, fordi man i dag politisk forsøger at give et bestemt billede af gamle dage, som ikke passer for flertallet af danskerne dengang. Bare tag vores nationalsang, hvor man synger om de brede bøge. Det passer kun på Dyrehaven, hvor kongerne gik på jagt. Sådan så resten af landet ikke ud. Så hvis eksempelvis en politiker skriver om de kristne værdier på Facebook og beskriver, hvordan alle gik i kirke før i tiden, så kan jeg godt gå ind og skrive en kommentar om, at det ikke er korrekt og referere en kilde fra dengang.
Fakta er min pligt
Sådan et indlæg svarer politikeren typisk ikke selv på. Men det gør mange andre, der deler politikerens overbevisning, og landsforræder er et ord, der kan gå igen i debattråden.
- Men jeg tør godt stikke næsen frem og pege på noget, der ikke passer. Jeg synes faktisk, det er min pligt. Og det er vigtigt, netop når vi taler alternative fakta og fake news, at vi på bibliotekerne holder fast i, at der findes bøger eller kilder, der giver viden om et bestemt emne. Tidligere kom folk til os for at oplyse sig selv, men i dag, hvor det hele sker på sociale medier, er spørgsmålet, om bibliotekerne skal opgive den holdning, at vi sidder på vores flade og venter på, at folk kommer til os. Hvorfor tager vi ikke selv ud? Formidlingen må være en anden end før i tiden. Når folk får deres viden fra sociale medier, skal vi være der. Ellers bliver vi koblet af.
Fra 1798 til 1846 udkom tidsskriftet Politivennen.
Genhør Politivennen
12 gange har Erik Nicolaisen Høy gæstet Radio24syv for at gengive hverdagsskildringer af danskernes liv for 200 år siden.
I Radio24syv læser værten op fra de uddrag, Erik Nicoloaisen Høy har trukket ud og tematiseret fra Politivennen. Det kunne være om det bedre borgerskabs begravelser, der reelt set var større folkeforlystelser med druk og slåskampe, eller om vanskelighederne ved at rejse, når for eksempel byporten til København låses hver aften (først senere åbnes Nørreport om natten mod betaling).
Ekspert i søgemaskiner
Erik Nicolaisen Høy bruger de digitale medier til at formidle. Han argumenterer desuden for, at digitaliseringen af fag- og skønlitteratur er vigtig, efterlyser mere faglitteratur på eReolen og ved meget om Google.
Faktisk så meget, at han også udtaler sig i medierne om den store søgemaskine, eksempelvis på P1 som gæst hos hjerneforsker Peter Lund Madsen.
- Jeg hører ikke til dem, der rynker på næsen af Google. Google er vejen til rigtig meget viden – det gælder bare om at vide, hvordan man søger korrekt, så man hurtigt kan finde sine informationer og bruge tiden på at dykke ned i dem. Der ligger rigtig mange gode ting på nettet, og det betyder jo, at vi i dag kan gå direkte til kilden. Derfor læser jeg eksempelvis heller ikke aviser længere, jeg synes, det er mere interessant at finde de oprindelige kilder, hvad enten det er fra fortiden eller nutiden.
