Hvis børn skal kunne ytre sig bredt, kræver det kendskab til de digitale medier, men også dannelse og refleksion, så dialogen opstår. Her kan bibliotekerne spille en vigtig rolle, mener professor i medievidenskab Kirsten Drotner.
- Bibliotekerne skal rykke op i dannelsespyramiden og give børn de kompetencer, der skal til, for at de kan give deres mening til kende i et demokratisk samfund, siger professor og dr.phil. Kirsten Drotner fra Syddansk Universitet.
Hvordan vender vi tilbage til. Først vil Kirsten Drotner aflive tre myter, der kan spænde ben for de fagfolk, der arbejder med børn og unge. Den første myte er, at børn og unge er digitalt indfødte og automatisk er digitalt kompetente.
- Der er stor forskel på at være en aktiv og teknisk dygtig bruger på digitale medier og på at være en »kyndig« bruger, der anvender og bruger dem med omtanke, siger Kirsten Drotner. For at være en kyndig og kompetent bruger skal man eksempelvis forstå, at de oplysninger, man afgiver, når man kommunikerer online, kan bruges kommercielt og i helt andre sammenhænge.
Myte nummer to er, at hvis man bare »sætter strøm« til bøgerne og bruger it i skolen, så bliver børn digitalt dannede.
- Men vi ved fra undersøgelser, at adgang til digitale teknologier og it ikke i sig selv gør nogen digitalt dannede og kompetente. Læring er ikke teknik – læring er didaktik. Derfor bør man rykke fokus fra at give børn og unge adgang til teknologi til, hvad vi bruger teknikken til, siger Kirsten Drotner.
Den tredje myte handler om, at for eksempel hævnporno og deling af intime billeder på nettet er den største digitale udfordring for børn og unge.
- Vi skal selvfølgelig ikke negligere de umiddelbare trusler på nettet, men vi skal have et bredere fokus og støtte børns ytringsmuligheder og give børn og unge redskaber til at ytre sig med omtanke, så de kan blive demokratiske borgere, siger Kirsten Drotner. Hun mener, at det ensidige fokus på at beskytte børn mod truslerne betyder, at vi glemmer at lære børn at bruge de digitale kommunikationsmuligheder.
Opgaven med at sikre børns ytringsmuligheder er vigtig, og mulighederne handler ikke kun om at kunne bruge teknikken, men i høj grad også om dannelse. Her ser Kirsten Drotner en unik mulighed for bibliotekerne. De skal rykke op i toppen af det, hun kalder dannelsespyramiden, og påtage sig opgaven med at give børn ytringsmuligheder.
Oprindeligt handlede dannelsesopgaven for bibliotekerne om at stille viden og oplevelser til rådighed, dengang befolkningen ikke havde ubegrænset adgang til information. I 1980’erne og 1990’erne var informationsknapheden overstået. Nu blev bibliotekernes fokus at hjælpe borgerne med at analysere de mange informationer, selektere i dem og omskabe dem til viden, og »informationskompetence« opfattes fortsat som noget meget vigtigt, både i biblioteksverden og blandt de forskere, der beskæftiger sig med området, vurderer Kirsten Drotner.
- Men jeg argumenterer for, at bibliotekerne nu skal op i den øverste del af dannelsespyramiden, hvor det handler om selv at skabe ny viden og nye oplevelser og evaluere andres frembringelser, siger Kirsten Drotner.
Hun har som forsker fulgt, hvordan børn og unge, som skaber små filmfortællinger, der kombinerer tekst, lyd og billeder, får et andet forhold til det, de allerede ved. Pointen er, at det at skabe giver refleksioner over det, man allerede ved, hvilket tilsammen giver ”dyb” viden.
- Vi vil jo meget gerne, at vores børn opdrages til den demokratiske samtale, og den foregår ikke kun ved spisebordet, men også online. Hvis vi ikke skaber dialogen, får vi parallelle monologer, og det er ikke i demokratiets eller bibliotekernes ånd, siger Kirsten Drotner.
Hun peger på, at børn skal lære, hvordan de kan komme til orde ved for eksempel at skabe digitale fortællinger.
- Men de færdigheder betyder ikke nødvendigvis, at man automatisk fortæller, så folk har lyst til at høre efter. Derfor skal man også lære at ytre sig, så andre lytter og kan forstå én. Den digitale dannelse er en balance mellem at udtrykke sig og lytte, at blive til som menneske ved at være i dialog med omverden. Desværre har dannelse i en række år været under pres i uddannelsessystemet, der i dag har fokus på kompetenceudvikling som noget, der kan måles, og som retter sig mod arbejdslivet. Det er til ugunst for skolerne og eleverne, men det er en mulighed for bibliotekerne, siger Kirsten Drotner.
For på bibliotekerne kommer børn og unge frivilligt og kan interagere med omverden uden at skulle måles og vejes. Og her viser bibliotekslovens formålsparagraf sig langtidsholdbar. Formålet med bibliotekerne er ikke at opbevare bøger, men at bruge forskellige materialer, der organiserer viden og oplevelser for borgerne, for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, mener Kirsten Drotner.
- Vi ved fra en række undersøgelser, at produktion, altså det at skabe noget nyt, hænger meget tæt sammen med refleksion og analyse. Når man ytrer sig og producerer, bliver man mere opmærksom på, hvad der i øvrigt foregår i samfundet, og man begynder at sætte spørgsmålstegn ved tingene.
Kirsten Drotners råd er derfor, at bibliotekerne satser på kulturelle aktiviteter, hvor børn ikke bare er tilskuere, men også deltagere. Coding Pirates er et eksempel på, at bibliotekerne er med til at gøre børn til deltagere, og området kan løftes i endnu højere grad.
- Kodning er godt som en start, fordi det er en slags digital grammatik. Men grammatik alene skaber ingen ytringer eller historier, siger Kirsten Drotner, der understreger, at bibliotekerne skal lave skabende aktiviteter, der henvender sig til forskellige målgrupper.
- Børnene kommer af egen fri vilje, men når bibliotekerne rammesætter aktiviteterne, støttes de kreative processer. Man kan for eksempel rammesætte ved at fastlægge bestemte temaer eller ved, at aktiviteten foregår på et bestemt tidspunkt over længere tid.
Og så er det vigtigt, at bibliotekerne skaber kontinuitet ved at indgå i længerevarende partnerskaber og prioritere opgaven som en del af bibliotekets drift.
- Bibliotekerne er ikke en ø, og derfor er det vigtigt, at de etablerer partnerskaber med for eksempel andre kulturinstitutioner og skolernes pædagogiske læringscentre. Aktiviteterne kan også være med til at udvikle billedet af, hvad bibliotekerne kan, men hvor man samtidig holder fast i, at man repræsenterer en faglighed, en soliditet og en kontinuitet. Bibliotekerne skal ikke være bange for stadig at være biblioteker.
