Skolebiblioteker med veluddannet personale, et godt samarbejde med lærerne og fokus på læselyst har en afgørende betydning for elevernes faglige præstationer. Det er en af pointerne fra en svensk rapport om skolebibliotekernes betydning.
I Sverige er forarbejdet til en national biblioteksstrategi godt i gang, og her tænkes skolebibliotekerne også ind. Blandt andet er rapporten Skolbibliotekets roll för elevers lärande blevet udgivet i april 2017 af Kungliga Biblioteket. Rapporten samler svensk og international forskning og bekræfter, at et velfungerende skolebibliotek på grundskoler og gymnasier spiller en vigtig rolle i forhold til elevernes læring og præstationer i skolen. Rapporten har undersøgt følgende seks temaer:
Erik Fichtelius, der er uddannet journalist og siden 2015 har stået i spidsen for forarbejdet til en svensk national biblioteksstrategi på Kungliga Biblioteket, skriver i rapportens forord:
»Vi har i dag adgang til et stort antal studier, som gennemført med forskellige forskningsmetoder samstemmende peger på, at et velfungerende skolebibliotek kan indebære betydelige bidrag til undervisning og læring.«
Et af de tidligere studier, som rapporten trækker frem, er fra 1958. Det slog fast, at elever på skoler med skolebiblioteker og bibliotekarer præsterer bedre end elever fra skoler uden. Siden er spørgsmålet blevet belyst flere gange, blandt andet af den amerikanske forsker Keith Curry Lance, der over en lang årrække har set på betydningen af skolebiblioteker. Han konkluderer, at »uddannede heltidsansatte skolebibliotekarer, velfinansierede og veludrustede skolebiblioteker med et varieret udbud sammen med elevernes besøgsfrekvens, tilgang til teknik og antal lån kan relateres til elevernes testresultater«. Keith Curry Lance beskriver også vigtigheden af samarbejdet mellem skolebibliotekarer og lærere og peger særskilt på værdien i, at skolebibliotekaren uddanner lærerne i informationssøgning og kildekritik.
Derfor er der også blandt forskerne en vis undren over, at man fortsat oplever, at skolebiblioteksområdet ikke prioriteres. Blandt andet har mange skoler i Sverige ikke et skolebibliotek. En af forklaringerne på den manglende prioritering er, at man i forskningen på området har svært ved at adskille effekten af et skolebibliotek og en skolebibliotekars indsats fra eksempelvis betydningen af sociale forhold og forældrenes opbakning, som også har stor betydning for elevernes læring og læselyst.
En anden udfordring for området, som rapporten trækker frem, er, at det ofte er skolebibliotekaren selv, der skal forklare, hvad vedkommende bidrager med, mens eksempelvis skoleelever kan have svært ved at sætte ord på, hvad bibliotekaren betyder for deres læring.
Et af de områder, der dog er forholdsvis godt belyst, er bibliotekarens betydning for læselyst, hvor et hollandsk studie viser, at jo oftere eleverne besøger deres skolebibliotek, jo mere har de lyst til at læse, og et svensk studie viser, at lærerne har en klar forventning til skolebibliotekarens bidrag.
»Bibliotekaren skal ikke være én, der bevogter biblioteket. De skal kunne inspirere eleverne, både dem som læser meget og ikke læser. De skal kunne styre eleverne mod rette niveau…«
Rapporten Skolbibliotekets roll för elevers lärande konkluderer, at skolebiblioteker har et stort potentiale og kan spille mange forskellige roller i forhold til børns læring ved at give eleverne væsentlige redskaber, som de kan bruge både nu og i fremtiden.
»En stor mængde forskning viser, at velfungerende skolebiblioteker med kvalificeret og motiveret personale kan skabe kapable og entusiatiske læsere og informationskompetente elever.«
Om rapporten
Rapporten Skolbibliotekets roll för elevers lärande, udgivet i april 2017 af Kungliga Biblioteket, er med til at belyse, hvordan skolebiblioteker kan fremme sprogudvikling og stimulere til læsning. Det samlede arbejde med en ny svensk biblioteksstrategi skal være afsluttet i 2019.
Læs rapporten og følg arbejdet med den svenske biblioteksstrategi på https://nationellbiblioteksstrategi.blogg.kb.se
