Forskningsbibliotekerne står over for mange af de samme faglige udfordringer de kommende år, der vil kræve nye kompetencer.
Overbibliotekar på Stockholms universitetsbibliotek Wilhelm Widmark følger udviklingen for forskningsbibliotekerne i Europa og Norden og ser, på trods af forskellig økonomi, mange af de samme faglige udfordringer drevet af digitaliseringen på uddannelsesområdet.
- I Sverige er universitetsbibliotekerne ikke presset økonomisk, som i Danmark, og der er ikke politisk fokus på for eksempel fusioner og samarbejder, men alle steder er forskningsbibliotekerne underlagt den strategiske retning, universitetsledelserne vælger, og er nødt til at følge med for fortsat at være relevante for moderinstitutionen, siger Wilhelm Widmark.
Konsekvensen er, at nogle af de traditionelle services skal ændre sig. Nogle skal med sikkerhed effektiviseres, mens andre helt må lægges i graven, hvilket også medfører store forandringer for medarbejderne. De skal i langt højere grad være en del af hele den videnskabelige kæde fra at finde information til analyse, opbevaring og udgivelse af forskningen. Dertil kommer mere fokus på Open Access, Open Data og Open Science.
- Det kræver dygtig strategisk ledelse, hvor en åben debat og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er afgørende. Forandringerne lykkes kun i samarbejde, for medarbejderne får ikke de her nye kompetencer overnight. Det kræver hårdt arbejde at uddanne sig til den nye situation, og forandringer kan skabe frygt, så man risikerer at stå med lammede medarbejdere, hvis man ikke får dem med sig, siger Wilhelm Widmark.
Kira Stine Hansen erkender, at al omorganisering er følsomt, fordi det indebærer mennesker. De fælles administrative løsninger ser for eksempel nemme ud på papiret, men kræver hårdt arbejde af alle parter.
- Når man går sammen om noget, der før havde medarbejdere flere steder, vil det jo for nogle betyde forandringer og måske tab af opgaver og faglighed, siger Kira Stine Hansen, der på Københavns Universitetsbibliotek har indført en kompetencematrix (beskrevet i Perspektiv nr. 3, 2017) for at forsøge at imødegå de kompetencebehov, der kommer, og gøre det nemmere at dele kompetencer på tværs af hele organisationen.
Halter efter egne ambitioner
Bertil Dorch er enig i, at forskningsbibliotekerne deler faglige udfordringer de kommende år, og særligt kompetencer og ressourcer til at indfri den politiske målsætning om Open Access og Open Data er et problem.
- Bibliotekerne har selv lobbyet for Open Access, der nu også er blevet en politisk målsætning. I 2017 skal 80 procent af forskningen, publiceret året før, være Open Access. Problemet er bare, at det kan vi ikke honorere på universiteterne, så vi halter efter den virkelighed, vi selv har ønsket, siger Bertil Dorch, der også peger på økonomi og rettigheder som hindringer.
I forhold til Data Management er universitetsbibliotekerne år bagud, mener han, selv om det også er en rolle, bibliotekerne har lobbyet for at få.
- Man har oprettet et nationalt forum for forskningsdata, og de politiske krav er ved at blive formuleret i EU, så der er en chance for, at det bliver obligatorisk fra 2025, men indsatsen på bibliotekerne minder om spredt fægtning, siger Bertil Dorch, der gerne så, at kompetencerne til de nye opgaver på forskningsbibliotekerne blev tænkt ind i IVA’s og andre uddannelser.
