Kulturministeren vil lægge Kvinfos biblioteksbetjening ind under Det KgI. Bibliotek fra 2018. Men det kan få vidtrækkende konsekvenser for arbejdet og formidlingen om køn og ligestilling, mener flere.
Kvinfos biblioteks skæbne er i skrivende stund uvis. Bestyrelsen i Kvinfo har meldt ud, at de ikke vil af med Kvinfos bibliotek, mens kulturministeren har fjernet seks millioner kroner i støtte til biblioteket og meldt ud, at det skal lægges under Det Kgl. Bibliotek fra januar 2018. Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, har kaldt kulturminister Mette Bock (LA) og ligestillingsminister Karen Ellemann (V) i samråd og efterlyser biblioteksfaglige argumenter for beslutningen.
Ifølge Jytte Nielsen, specialkonsulent og forskningsbibliotekar på Kvinfo gennem 25 år, taler biblioteksfaglige argumenter for at bevare biblioteket under Kvinfo, blandt andet fordi der er stor forskel på, hvordan Det Kgl. Bibliotek og Kvinfo driver bibliotek.
- Vi har masser af bøger og tidsskrifter, men også upublicerede opgaver, specialer og notater indsamlet siden 1970’erne, der eksempelvis ikke indgår i nationalbibliografien, fordi de ikke har et ISBN-nummer. Derudover knytter vi materialerne sammen gennem emneord, så det er let at finde materialer inden for et bestemt emne. Og den registrering og form for indsamling kan gå tabt, siger Jytte Nielsen.
Hun er ikke i tvivl om, at Kvinfo vil blive svækket uden et aktivt bibliotek i organisationen.
- Biblioteket er Danmarks hukommelse inden for forskning og viden om køn og ligestilling både historisk og i dag. Vi har en levende samling, der hele tiden er i spil, bliver opdateret og formidlet. Vidensopsamlingen er en stor del af det arbejde, Kvinfo udfører. Det er i arbejdet med bibliotekets samling, at nye ideer til projekter og aktiviteter udspringer, så det giver ikke mening at adskille de to ting, siger hun.
Udover det naturlige samspil med organisationen, frygter Jytte Nielsen, at det vil blive langt sværere for mange brugere at få adgang til samlingen ved en sammenlægning med Det Kgl. Bibliotek.
- Vi er et landsdækkende tilbud og formidler til hele landet, blandt andet gennem vores skoletjeneste til folkeskole- og gymnasieelever. På to måneder har vi for eksempel hjulpet 58 folkeskolegrupper med deres projektopgaver om ligestilling og kønshistorie, men gymnasie- og folkeskoleelever har ikke samme direkte adgang til Det Kgl. Bibliotek, siger Jytte Nielsen.
- Kvinfos bibliotek og videnscenter fungerer reelt som et institutbibliotek for kønsforskning, hvor studerende fra mange forskellige fag mødes. Kønsforskningen er et tværdisciplinært vidensfelt, så der er ikke andre end Kvinfos biblioteket, der har ansvaret for at dække området. Vi er også en overbygning til folkebibliotekerne, der ikke har den type materialer. Derfor er vi et samlingssted uanset alder og uddannelse, hvor alle kan få viden og vejledning inden for køn og ligestilling.
Ifølge Mogens Jensen er Kvinfo bedre til at løfte biblioteksopgaven, fordi biblioteket er dedikeret til opgaven og historisk har haft fokus på området, mens den på Det Kgl. Bibliotek vil blive én af mange andre opgaver.
- Det er at nedgøre historien og de mange kræfter, der ligger bag samlingen, at man nu vil fjerne den fra selve organisationen, siger Mogens Jensen, der ser kulturministerens plan som et ideologisk angreb på organisationen, fordi LA tidligere har meldt ud, at de ønsker at fjerne al statsstøtte til Kvinfo.
- Danmark bryster sig af at være langt fremme på ligestillingsområdet, senest på FN’s Kvindekonference, hvor ligestillingsministeren roste os til skyerne. Derfor giver det ikke mening at svække Kvinfo, siger Mogens Jensen, hvis bekymring er, at den beslutning ikke kun vil gå ud over ligestillingsarbejdet i Danmark, men også de ligestillingsprojekter, Kvinfo er involveret i Mellemøsten, hvor de samarbejder med blandt andet Udenrigsministeriet.
