Gå til sidens indhold

Handelsskolens elever og lærere slås for at beholde deres bibliotekar

Med underskriftsindsamling og gode argumenter håber både lærere og elever på Roskilde Handelsskole på at få overbevist ledelsen om, at det er en dårlig ide at spare bibliotekaren og biblioteket væk.

På Roskilde Handelsskole vil eleverne ikke finde sig i, at skolens ledelse sparer deres bibliotekar og bibliotek væk. De har indsamlet underskrifter, skrevet debatindlæg og fået taletid i TV2 Lorry. Også blandt lærerne er der stor ærgrelse over, at skolen ser ud til at miste sin bibliotekar.

Mathias Reumert Madsen, underviser i dansk, samtidshistorie og erhvervsret på HHX, er en af de lærere, der bruger biblioteket meget og mener, at besparelsen bør findes et andet sted.

- Jeg bruger biblioteket til min egen faglige udvikling. Vores bibliotekar sørger for at købe relevante materialer, som holder mig opdateret på mit felt. Det har jeg ikke tid til at gøre selv i samme grad, og det gælder nok også de andre undervisere her på handelsskolen, siger han.

Men Mathias Reumert Madsens største bekymring i forbindelse med lukningen af biblioteket er eleverne.

- Jeg vejleder elever inden for mange forskellige typer opgaver, hvor eleverne skal bruge materialer. De materialer vil et folkebibliotek ikke være gearet til at hjælpe dem med at finde, og eleverne er ikke som udgangspunkt kompetente nok til at finde materialerne selv. Uden en bibliotekar vil jeg som lærer få et problem, siger Mathias Reumert Madsen.

At eleverne får hjælp til at finde de rigtige materialer har stor betydning, blandt andet fordi det kan påvirke karakteren på en given opgave.

- Vores egen bibliotekar har viden om elevernes faglige niveau, og det betyder, at eleverne får materialer, der hverken er på et for højt eller for lavt niveau.

Elevprotester

Eleverne på Roskilde Handelsskole er meget opmærksomme på værdien af at have en bibliotekar tilknyttet deres ungdomsuddannelse. Christian Würtz Christiansen går i 3.g, og han mener ikke, at et folkebibliotek kan erstatte handelsskolens bibliotek.

- Handelsskolen er rettet mod erhvervslivet, og det er de materialer, vi bruger, også, men dem er der ikke adgang til på samme måde på et folkebibliotek. Vores bibliotekar er rigtig god til at vejlede nye elever i forhold til at bruge handelsskolens materialer og bibliotek. Kerneydelsen på en ungdomsuddannelse er at gøre folkeskoleelever til selvstændige studerende, og for at blive det skal man kunne bruge et bibliotek, siger Christian Würtz Christiansen.

Han peger på, at lukningen af handelsskolens eget bibliotek rammer både svage og stærke studerende. De svage studerende risikerer at gå glip af selve læringsprocessen omkring brugen af et bibliotek, og de stærke elever vil miste hjælpen til at skaffe sig materialer udover pensum, som netop har betydning for at få en højere karakter.

Uden eget bibliotek skal de studerende til CBS i København for at få fat i de erhvervsrettede materialer, og det er ikke rimeligt.

- Jeg bruger selv vores bibliotekar meget. Jeg har eksempelvis skrevet en opgave om prekariatet, og det er ikke et emne, der er skrevet lærebøger om endnu, så jeg har fundet mine kilder på internettet, og bibliotekaren har bestilt bøger hjem og hjulpet mig med at sikre forskellige relevante kilder. Den slags vejledning ligger uden for, hvad man kan forvente fra et almindeligt folkebibliotek, siger Christian Würtz Christiansen.

Bibliotekaren står også for klasseundervisning i relevante databaser og hjælper de studerende med at vurdere de kilder, de bruger.

- Jeg skulle for eksempel bruge nogle tal om reallønsstigninger i USA, og det er svært at finde troværdige kilder på sådan et område. Her fik jeg hjælp af bibliotekaren til at finde den mest troværdige kilde, og den slags overvejelser er vigtige i en tid, hvor man taler om fake news og kildekritik, siger Christian Würtz Christiansen.

Stor opbakning

Bibliotekaren på Roskilde Handelsskole, Kim Jesper Josefsen, er glad og stolt over den store opbakning fra både lærere og elever. Det er en stor anerkendelse af hans arbejde.

- Jeg er også stolt over, at de unge tager ansvar for deres egen uddannelse og protesterer mod, at de får dårligere vilkår, siger han.

Han vil ikke ind i en diskussion af, hvorvidt et folkebibliotek kan løfte opgaven eller ej, men mener, at det i hvert fald vil være bedre end intet tilbud. I forhold til sin egen rolle peger han på, at han som uddannelsesbibliotekar har en samling rettet mod en meget bestemt målgruppe.

- Det handler om nærhed og relationer. Jeg er en del af skolens og elevernes hverdag – en del af studiemiljøet. Jeg har en stor viden om en ret snæver målgruppe og ved, hvad der kræves i forhold til projekter og opgaveskrivning. Det betyder, at jeg gør meget ud af, at eleverne får adgang til materialer, der ligger udover pensum, hvilket er noget af det, der kan hæve deres karakter, siger Kim Jesper Josefsen.

Han står både for klasseundervisning og vejledning én til én, hvor et spørgsmål eksempelvis kan komme fra en elev, der i sidste øjeblik skal have hjælp til at lave en litteraturliste.

- Det er rigtig vigtigt at have korrekte litteraturlister og kildehenvisninger, da man ellers risikerer at blive mistænkt for plagiering.

Brug for mere information

Det er de besparelser, som ungdomsuddannelserne er blevet pålagt af regeringens finanslov, og et forventet underskud på skolens drift, der har gjort det nødvendigt at tilpasse skolens omkostningsniveau. Det har medført fyringen af skolens bibliotekar, en pedel og en kantinemedarbejder, forklarer direktør på Roskilde Handelsskole Jørgen Sloth.

- Det er beklageligt, at vi må lukke biblioteket, og det er klart, at besparelserne får konsekvenser for den kvalitet, vi udbyder, men vi har samtidig vurderet, at det var på disse områder, besparelserne ville gøre mindst ondt, slår Jørgen Sloth fast.

Han mener, at protesterne fra elever og undervisere skyldes, at skolen ikke har fået informeret godt nok om det alternativ til handelsskolens eget bibliotek og bibliotekar, man vil tilbyde. Dog er det alternative bibliotekstilbud endnu ikke på plads.

- Hvis man ser på elevernes behov, så låner en elev i gennemsnit en til to bøger pr. år. Det vil sige, at bogudlånet ikke er overvældende, og vi kan se, at det hovedsageligt er i månederne omkring opgaveskrivning, behovet for vejledning opstår, siger Jørgen Sloth.

Som et alternativ til et bibliotekarbetjent bibliotek ser Jørgen Sloth blandt andet på, om der skal etableres et selvbetjent skolebibliotek eller en håndbogssamling, der kan bruges på biblioteket. Samtidig er handelsskolen i kontakt med blandt andet Roskilde Centralbibliotek, som ifølge folkebiblioteket har fagbibliotekarer, der kan dække området. Handelsskolen er også i dialog med Erhvervsakademi Sjælland, der har en digital samling målrettet erhvervsfaglige uddannelser.

Om vejledningen bliver digital, om handelsskoleeleverne skal en tur på folkebiblioteket, eller om man i sidste ende køber sig til bibliotekarisk vejledning på handelsskolen i perioderne omkring opgaveskrivning, det er endnu ikke besluttet. Men vejledningen omkring opgaveskrivningen skal de studerende nok få, siger Jørgen Sloth.

Administrationen af licenser skal fremover dækkes af it-afdelingen, der også skal hjælpe eleverne med, hvordan man rent praktisk bruger baserne, mens lærerne må hjælpe eleverne med at foretage de rigtige søgninger. Og administrationen af eksempelvis klassesæt skal varetages af en administrativ medarbejder. Og selvom planerne for, hvordan eleverne skal få hjælp fremadrettet, endnu ikke er helt på plads, så er det ikke et udtryk for, at protesterne kommer til at rykke ved beslutningen.

- Vi skal spare, og sparede vi ikke her, skulle vi finde en million et andet sted.


Der har været demonstrationer i hele landet mod forringelserne på uddannelsesområdet. Regeringens besparelser rammer for hårdt, mener elever og studerende.