Rasmus Thøgersen skiftede Biblioteksskolen ud med North Carolina University på femte semester og kom aldrig for alvor hjem til Danmark igen. I dag er han direktør for The Museum of Danish America i USA.
Hvordan er en bibliotekar fra Danmark endt i direktørstolen for Museum of Danish America i Elk Horn på den amerikanske prærie?
Det er en god historie, der tager sin begyndelse på Gentofte Hovedbibliotek, hvor Rasmus Thøgersen kom hele sin barndom og blev biblioteksassistent efter gymnasiet.
- Jeg følte mig hjemme og troede egentlig, at jeg skulle blive der, men der var opgaver, jeg ikke fik, fordi jeg var assistent, så en af mine kollegaer spurgte: »Hvorfor læser du ikke til bibliotekar?«. Det fik mig til at søge ind på Biblioteksskolen.
Det er altså ikke målrettet planlægning, der har tegnet Rasmus Thøgersens karriere, men snarere at han griber de muligheder, der viser sig. Og Biblioteksskolen viste sig at være hans billet til den globale biblioteks- og museumsverden.
Efter et semester på North Carolina University havde Rasmus Thøgersen fået smag for at bruge sit fag internationalt og tog til Bruxelles som praktikant i EU-Kommissionen. Efterfølgende søgte han om at læse sin kandidat gennem EU’s Erasmus Mundus-program med overskriften Digital Library Learning, og sammen med 17 andre studerende fra hele verden tilbragte han to år på tre forskellige europæiske universiteter.
Og som et utal af andre gange i historien kom kærligheden til at forme hans geografiske fremtid. Rasmus Thøgersens første job efter uddannelsen blev på CERN i Schweiz i deres bibliotek og arkiv, hvor han også havde været i praktik, men efter seks måneder brød han kontrakten og flyttede til New Zealand, hvor hans amerikanske kæreste (en af de 17 på holdet) havde fået et Fulbright Fellowship som digital bibliotekar. Da hendes kontrakt udløb, ville de enten tilbage til USA eller Danmark. Aftalen blev, at den, der først fik et nyt job, vandt. Det gjorde hun. Så det blev Midtvesten i USA, nærmere bestemt hovedstaden i Nebraska, Lincoln.
For at få en fod indenfor i byen og på arbejdsmarkedet tilbød Rasmus Thøgersen at være frivillig på det lokale folkebibliotek, og han fik hurtigt job som bibliotekar. Efter ni måneder var det igen en venlig opfordring, der skubbede ham videre.
- Det tager tid at få tingene igennem i det lokale politiske system, og der er mange hensyn at tage i offentlige institutioner. Min leder bemærkede, at mine ideer og foretagsomhed ikke blev belønnet, så hun opfordrede mig til at søge en ledig direktørstilling på et andet bibliotek, som jeg fik. Jeg blev kastet ud i det hele fra strategi og politik til at finde ud af, hvem jeg skulle ringe til, når toiletterne eller strømmen svigtede, siger Rasmus Thøgersen, der som biblioteksdirektør var blandt byens spidser.
- Jeg blev inviteret med til indvielser for at klippe silkebånd over sammen med borgmesteren. Og hver uge mødtes jeg med politichefen, brandmajoren, borgmesteren og andre offentlige ledere for at drøfte, hvordan det gik i byen, siger Rasmus Thøgersen, der vurderer, at det er markant anderledes at være chef i USA end i Danmark.
- Her er relationen ikke så dialogbaseret. Har chefen sagt noget, så er det sådan, det er. Jeg vil gerne lede gennem dialog og sætte mine medarbejderes viden og meninger i spil, men det tager tid at ændre den kultur, for de er vant til at svare »yes, sir«, når chefen siger noget.
Skiftet fra biblioteks- til museumsdirektør kom efter kun halvandet år. Rasmus Thøgersen kunne simpelthen ikke lade være med at ringe for at høre nærmere om et jobopslag på The Museum of Danish America i Elk Horn, der ligger endnu længere ude på prærien.
- Noget fik mig til at ringe. Undervejs i samtalen med den daværende direktør tænkte jeg, at det job nok alligevel ikke var noget for mig, men så sagde han: »Min stilling bliver for resten også snart ledig«. Og det vakte min interesse.
Da Perspektiv interviewer ham, er det to uger, siden han satte sig i chefstolen for museet, og han er solgt.
- Vi har Victor Borges klaver udstillet, Skagensmalerier og en specialudgave af Hans Wegners kinastol, som dronningen fik lavet i anledning af Dana collegets 100-års fødselsdag. Vi er det eneste nationale museum om dansk-amerikansk historie og om den indflydelse, Danmark og danskere har haft i USA. Jeg kommer til at rejse rundt i hele USA og indsamle materiale, holde oplæg og tale med vores støtter.
Museet har 16 ansatte, og Rasmus Thøgersens inddragende ledelsesstil er faldet i god jord.
- Den fratrædende direktør har været god til at skabe en organisationskultur, som minder om den, vi kender fra Danmark. Vi har blandt andet to danske praktikanter, og deres meninger er lige så relevante som alle andres. Ligesom alle må være indstillede på at hjælpe, hvis der mangler en ekspedient i museumsbutikken en dag.
Museet får ingen offentlig støtte, men drives af fondsmidler og private donationer, så det er en stor del af ledelsesopgaven at skaffe penge.
- Jeg skal lige vænne mig til at bede om penge, men det er »the american way«. Jeg brugte hele dagen i går på at ringe rundt til vores faste støtter først for at takke dem for deres støtte og så spørge, om de ville støtte nye projekter, siger Rasmus Thøgersen.
Hans råd til andre, der har lyst til at bruge deres faglighed uden for Danmarks grænser, er at gøre det, grib mulighederne og vær ikke bange for at kaste dig ud i det ukendte.
- Husk, at vi har en høj faglighed med os fra vores uddannelse i Danmark.
