28 millioner kroner og fem år har professor Anne-Marie Mai og hendes kolleger på Syddansk Universitet fået til at forske i litteraturens betydning under ledelse af den amerikanske professor Rita Felski.
Et hold med 30 lægestuderende sidder til deres første kursus i narrativ medicin. De har skullet læse uddrag af Kirstens Thorups bog Ingenmandsland om livet med en dement far og Klaus Lynggaards digte om mødet med »uforståelige« læger som kræftpatient. Og det er en øjenåbner. For ingen fagbøger kan beskrive følelser og oplevelser, som litteraturen formår, siger professor på Institut for Kulturvidenskaber på SDU Anne-Marie Mai.
- Den indsigt, som litteraturen kan give os i menneskers følelser og livsvilkår, er unik, og det er gået op for den sundhedsfaglige verden.
Sidste år kom Anne-Marie Mai og hendes team for første gang på de medicinstuderendes skema med et kursus i litteratur – med stor succes. Nogle af de studerende oprettede blandt andet selv læsekredse efter kurset, fordi de kunne se værdien i den indsigt, litteraturen gav dem om at være patient og pårørende og om deres egen rolle som behandlere. Viden, som ikke formidles i fagbøger.
Kurset i narrativ medicin, der er inspireret af Columbia University, er blot én ud af mange tråde fra forskningsprojektet Uses of literature: The social dimensions of literature, som under ledelse af den internationalt anerkendte litteraturforsker Rita Felski har fået 28 millioner kroner af Danmarks Grundforskningsfond. Hun er p.t. den mest omdiskuterede skikkelse inden for litteraturvidenskaben med sin kritik af den gængse tilgang til litteraturforskning og med markante nye ideer til, hvordan litteratur kan indgå i sociale sammenhænge og bruges af andre forskningsområder.
Professor Rita Felski skal de næste fem år dele sin tid mellem SDU og University of Virginia. I alt er det et hold på 25 forskere fra hele verden, der fra SDU skal undersøge forskellige afkroge af litteraturens indflydelse. Håbet er ifølge professor Anne-Marie Mai en helt ny tilgang til litteraturen i alle dele af uddannelsessystemet, en ny måde at læse og analysere litteratur på samt et nyt syn på, hvordan den kan bruges i sociale sammenhænge, og hvilken betydning den har for samfundsudviklingen og os som mennesker. Det er derfor, projektet falder under betegnelsen grundforskning.
Projektet er inddelt i fire dele med underprojekter, og store teoretiske diskussioner om litteraturanalyse kommer til at blande sig med konkrete projekter, eksempelvis kurset i narrativ medicin og skriveværksteder for tidligere alkoholikere og kræftpatienter.
- Lige nu er vi der, hvor vi har alle spørgsmålene, men mangler at finde alle svarene, siger Anne-Marie Mai, da Perspektiv møder hende til et interview.
I 2015 udgav Rita Felski bogen The Limits of Critique, hvor hun kritiserer den nuværende litteraturforskning for at havde trængt sig selv op i et hjørne med en mistænkeliggørelse af litteraturen, hvis hemmelige budskaber så ud til kun at kunne afsløres gennem dekonstruktion og nærlæsning.
Litteraturforståelsen er blevet så sofistikeret og fuld af begreber, at litteraturen i sig selv drukner i den, mener Rita Felski, der åbner op for en litterær kritik, hvor forståelsen og tilknytningen til litteraturen kan ligge i »overfladen« og i den umiddelbare læsning.
Den amerikanske professor har udviklet begrebet technologies of attachment, hvor hun undersøger, hvad der tiltrækker og knytter os til litteratur. En af »teknologierne« er recogniction, der skal oversættes med »genkendelse« og »anerkendelse« – vi genkender ting ved os selv i litteraturen, eller vi anerkender andres oplevelser og følelser gennem litteraturen.
»Jeg tror på, at litteratur er en rigtig form for »virtual reality«, som giver os mulighed for at udvide vores horisont og giver os en bedre forståelse af andres liv. Og denne udvidelse af vores horisont er ekstremt vigtig for samfundets velfærd som helhed,« siger Rita Felski blandt andet i en artikel på Videnskab.dk.
Litteraturen kan fortrylle eller chokere os. Man kan tiltrækkes af litteratur og knytte sig til den, fordi man møder den i en speciel stemning, på et særligt sted eller bestemt tidspunkt i livet; det var den første bog, man kunne nå på sine forældres boghylde og så videre. Det er uhyre komplekst og handler i høj grad om følelser, men ikke desto mindre er det dét, Rita Felski har sat sig for at undersøge og skrive en bog om: Hvad er det, litteratur gør ved os? Blandt andet skal en ph.d.-studerende i projektet undersøge, hvorfor så mange oplever en form for tilknytning til bestemte forfattere, for eksempel danske Yahya Hassan og hans digte om sin opvækst og svenske Athena Farrokhzad med bogen Vitsvit om at være hvid indeni, men brun udenpå.
Et humanistisk fag som litteraturvidenskab bliver i den offentlige debat ofte set som en lille top på kransekagen sammenlignet med de »tunge« økonomiske og samfundsvidenskabelige fag, men 28 millioner kroner til området tyder på, at litteraturens betydning anerkendes.
- Der er sket et skifte i synet på litteraturens betydning og anvendelse inden for andre fagområder de seneste år, siger Anne-Marie Mai. Der er for eksempel sundheds- og samfundsvidenskabelige forskere tilknyttet alle projekterne i det femårige, forkromede litteraturstudie ud fra en erkendelse af, at det er, når forskningen bliver tværfaglig, at resultaterne for alvor kommer ud at arbejde.
Inden for narrativ medicin skal et projekt blandt andet afdække, hvordan litteraturen skildrer sygdommen demens, der er kendetegnet ved, at den fratager patienten evnen til at udtrykke sig sprogligt. Hvordan får litteraturen læseren med på det, og fortæller litteraturen os noget, vi ikke kan få at vide på andre måder?
Litteraturen skal også i flere projekter indgå som behandling. SDU samarbejder for eksempel med Odense Alkoholklinik om skrivekurser for tidligere alkoholikere.
- Nogle af deltagerne har mistet troen på, at de stadig kan læse og skrive, og det var meget rørende at opleve, hvordan det at skrive små tekster, for eksempel ud fra idéen »beskriv et minde fra dengang, du var syv år«, gav dem troen tilbage på, at de kunne bruge sproget og huske et liv før alkoholen. Vi har også et skriveprojekt med kræftpatienter i gang, og på tegnebrættet er et samarbejde med Mødrehjælpen om, hvad læsning kan gøre for socialt udsatte familier, forklarer Anne-Marie Mai.
I sundhedsvæsenet er fortællinger hele tiden til stede. Patienten fortæller om sin sygdom, lægen fortæller om behandlingen, og sammen skaber de en fortælling om, hvordan helbredelsen skal finde sted. Så det er godt generelt at styrke evnen til at fortælle, og det kan litteraturen, siger Anne-Marie Mai, men tilføjer, at det er afgørende, at brugen af litteratur ikke bliver instrumentel.
- Vi kommer aldrig til at kunne sige: »Når du har læst de tre bøger, så ved du alt om at have demens, være alkoholiker eller lide af depression«. Værdien ligger i at få øje på litteraturen som en kilde til indsigt.
Lektor i antropologi ved Aarhus Universitet Line Dalsgård, der har stået for følgeforskningen af Slots- og Kulturstyrelsens kampagne Danmark Læser, mener, at det er yderst relevant at undersøge sammenhængen mellem det læste og det levede. Hun mener, at det vil åbne op for diskussioner om litteraturens plads i samfundet.
»Udbredelsen af lydbøger, fælleslæsning og andre mere tilgængelige former for litteratur har i de senere år gjort, at litteraturlæsningen er blomstret op i befolkningen. Også i sammenhænge, hvor man ikke umiddelbart ville forvente det«, siger hun til Videnskab.dk. I samme artikel siger postdoc Mette Steenberg fra Institut for Kultur og Samfund i Aarhus, at »projektet kommer til at nedbryde en masse barrierer for, hvor man kan tænke litteraturen hen i samfundet, og hvor man kan se relevansen af den.«
Det er Anne-Marie Mais overbevisning, at én måde at få flere til at læse på er at påvise, i hvor mange sammenhænge litteraturen faktisk gør en forskel.
- For eksempel har samarbejdet mellem læge- og litteraturvidenskab vist sig at være en stærk alliance, der kan lede til nye erkendelser og forståelser af sygdomme.
I en anden del af projektet er der fokus på, hvordan litteraturanalyse kan bidrage til den samfundsvidenskabelige og historiske forskning. I samarbejde med Center for Velfærdsstatsforskning skal et projekt eksempelvis afdække, hvordan prekariatet og arbejdsløshed bliver fremstillet i samtidslitteraturen, og være et bidrag til den internationale debat om samfundsudviklingen mod et mere individualiseret arbejdsmarked.
- Litteraturen kan spille en politisk rolle, fordi den kan give beslutningstagerne indsigter i samfundet, som de ikke finder i rapporter. Som leder af Center for Velfærdsstatsforskning Jørgen Henrik Petersen sagde i forbindelse med professor Peter Simonsens afhandling om plejehjemslitteratur: »Man kan læse alverdens statistikker og analyser, men litteraturen giver os en viden, vi ikke kan opnå på andre måder.«
Anne-Marie Mai har selv tidligere forsket i litteraturens rolle under velfærdsstatens opbygning i 1960’erne.
- Politikerne så litteraturen som en nødvendig kritisk røst og som modpol til den stigende velstand og »fokus på kummefrysere og farve-tv«. Kulturstøtten opstod for at sikre os litteraturens udsyn og indsigter.
