Første december skiftede Det Informationsvidenskabelige Akademi navn til Institut for Informationsstudier, forkortet INF. Det nye navn vil gøre det nemmere at kommunikere til omverdenen, hvad vi står for, siger institutleder Jens-Erik Mai.
Hvorfor ændrer I navn?
- Af to årsager. Administrativt gav det forvirring at være del af et universitet, men hedde »akademi« på dansk og »school« på engelsk (Royal School of Library and Information Science, red.) De andre studier på universitetet hedder institutter, så rent praktisk reflekterer det nye navn vores status på universitetet.
Men den vigtigste årsag er, at vi med navnet Informationsstudier signalerer, at vi er et bredere fag end informationsvidenskab. Det sidste forholder sig til mest til, hvordan systemer designes og håndteres, mens informationsstudier også inkluderer sociale og kulturelle vinkler på teknologien og institutionerne.
Forskellen er måske ikke helt så stor i det danske ord, men på engelsk er skillelinjen mellem science og studies større, så navnet følger den tendens, der har været globalt ved at gå fra »Library and Information Science« til »Information Studies «, der signalerer bredden, og i virkeligheden afspejler det studie, som IVA, eller nu INF, allerede har været i mange år.
Hvordan har reaktionerne været på det nye navn?
- Der har været stor opbakning fra medarbejdere, studerende og vores aftagerpanel, og der har kun været minimal debat om, hvorvidt det var en god idé eller ej at skifte navn. Navnet gør det lettere at forklare, hvad man studerer, fordi man ikke først skal forklare, hvad et akademi eller en biblioteksskole er.
Får navneændringen betydning for uddannelsens indhold?
- Nej. Men vi er også i gang med at revidere bacheloruddannelsen, der kommer til at gælde for de studerende, der starter september 2018. Uddannelsen vil indeholde de samme elementer som i dag, men sat sammen på en ny måde, så man får mulighed for at specialisere sig tidligere i ét af to spor.
Hvorfor er det nødvendigt at ændre uddannelsen?
- For at få flere »kunder i butikken« fremadrettet, fordi vi mere klart kan kommunikere de to tydelige specialiseringer inden for informationsstudier og også for at fastholde flere studerende. Undersøgelser blandt frafaldne studerende viser, at de netop falder fra, fordi de har for mange kurser, der ikke har deres interesse. Det samme gælder for dimittenderne, der beskriver, at det mindst attraktive ved uddannelsen var de mange fag, der faldt udenfor den retning, de gerne ville. Den nuværende uddannelse har været lidt for mudret i kombinationen af de to retninger.
Hvordan skal de to spor se ud?
- Vi holder fast i et første fælles semester med fag som digital kultur og problemløsning og design. Derefter vælger de studerende en specialisering. Det ene spor har fokus på den kulturelle del af uddannelsen – arkiver, biblioteker og museer (ABM). Med fag inden for kulturarv, digitalkultur, kulturformidling og kulturel innovation vil den forankring, vi har som uddannelse i kulturinstitutionerne, komme til sin ret, fordi man kan komme mere i dybden med området.
Det andet spor er Information og IT, der har digitaliteten i samfundet som fokus med kurser om forholdet mellem internet og samfund med et mere teknisk indblik i platforme og informationssystemer, søgning og vidensorganisationer samt metoder til at analysere en organisations behov for informationsteknologi og udvikling.
Begge spor har stadig fokus på det, man traditionelt beskæftiger sig med på biblioteksskoler og informationsstudier, nemlig design af systemer, platforme og institutioner, der rangerer, sorterer, anbefaler og formidler information.
Og da det er i krydsfeltet mellem teknologien og det sociale, mellem kultur og information, at det bliver interessant, så har ABM-sporet selvfølgelig en stærk digital komponent, fordi digitale medier og produkter er en vigtig del af kulturen. Omvendt skal de på det andet spor beskæftige sig med, hvad der sker med kulturen og samfundet, når vi introducerer teknologi. Der er ikke en skarp skillelinje mellem de to specialiseringer – kultur og information er to sider af samme sag.
