Højesteret har den 29. november afsagt en dom, der slår fast, at et BF-medlem, der var arbejdsmiljørepræsentant og blev fyret, ikke nød særlig beskyttelse. En problematisk retstilstand, mener BF's formand Tine Segel.
I arbejdsmiljøloven står, at en arbejdsmiljørepræsentant er beskyttet »på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige områder«. Men hvad hvis man er ansat i det private, hvor akademikere ikke har en overenskomst? Er man så ikke særligt beskyttet, og hvordan stiller det en, hvis man som arbejdsmiljørepræsentant er nødsaget til at kritisere arbejdsmiljøet?
Det spørgsmål har BF – sammen med Akademikerne – prøvet ved både Københavns Byret, Østre Landsret og Højesteret, fordi BF’s medlem Bolette Garmin var valgt og fungerede som arbejdsmiljørepræsentant, da hun blev fyret fra sit arbejde hos Carlsberg IT.
Alle tre retsinstanser har givet Bolette Garmin medhold i, at der var tale om en usaglig fyring og tilkendt hende erstatning efter funktionærlovens bestemmelser. Men det var kun Østre Landsret, der gav BF medhold i det principielle spørgsmål om, at en arbejdsmiljørepræsentant har en særlig beskyttelse, og at man derfor skal gå langt for at finde en tilsvarende overenskomst.
Da byretten så på sagen i 2015, mente den, at det ikke var godtgjort, at der fandtes en »tilsvarende, faglig overenskomst «, og den afgørelse har Højesteret netop stadfæstet.
- Jeg er utrolig ærgerlig over Højesterets afgørelse, også på vores medlems vegne, siger BF’s formand Tine Segel.
- Jeg tager naturligvis dommen til efterretning, og vi i BF og Akademikerne vil nu nærlæse og drøfte den. Men umiddelbart synes jeg, at det er yderst problematisk, at en akademiker, der påtager sig hvervet som arbejdsmiljørepræsentant, ikke er særligt beskyttet. Og det er et problem, vi må arbejde sammen om at løse.
Karen-Margrethe Schebye, der som advokat for Bolette Garmin, BF og Akademikerne har ført sagen, er ærgerlig over afgørelsen.
- Fra Højesterets side mener man ikke, at der er nogen særlig beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter, hvis man ikke kan finde en overenskomst, der passer på arbejdsmiljørepræsentantens arbejde. Det er ensbetydende med, at der kan være arbejdsmiljørepræsentanter, der ikke har nogen ansættelsesmæssig beskyttelse. Eksempelvis vil en nyansat akademiker, der vælges som arbejdsmiljørepræsentant i en uorganiseret virksomhed, formentlig i de første 12 måneders ansættelse være helt ubeskyttet i forhold til usaglig afsked, da man tilsyneladende alene er beskyttet af funktionærlovens bestemmelser i funktionærlovens § 2b, siger Karen- Margrethe Schebye.
Hun peger på, at det er en udfordring, at både lønmodtagere og arbejdsgivere efter Højesterets dom stadig vil være uafklarede i forhold til, præcis hvad man har at rette sig efter på arbejdsmiljøområdet vedrørende ansættelsesbeskyttelse. Der vil være områder, hvor der vil kunne findes tilsvarende overenskomster, og der derfor er en særlig beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter, og områder – som i Bolette Garmins tilfælde – hvor man har vurderet, at der ikke kan findes en tilsvarende overenskomst og dermed ingen særlig beskyttelse.
- Dommen er et klart signal fra Højesteret om, at der er behov for, at lovgiverne reparerer det hul, der er i arbejdsmiljøloven. Arbejdsmarkedet har, siden bestemmelsen i § 10, stk. 2 fik dens nuværende indhold i 1972, udviklet sig i retning af, at der er færre organiserede virksomheder, og at de organiserede virksomheder beskæftiger sig med nye områder, der ikke er omfattet af gældende overenskomster. Det hul i loven kan Højesteret ikke reparere, siger dommen, det skal lovgiverne, siger Karen- Margrethe Schebye.
Baggrund
I 2013 blev Bolette Garmin fyret fra sit job i Carlsberg IT. På det tidspunkt var hun også arbejdsmiljørepræsentant og påpegede flere kritisable forhold omkring arbejdsmiljøet. I samråd med BF besluttede hun, at hendes sag skulle prøves ved retten. Om sin beslutning sagde hun i 2015 til Perspektiv:
- Det handler ikke om penge for mig. Det er en principiel sag. Når man tager uddannelsen som arbejdsmiljørepræsentant, får man at vide, at man er beskyttet, fordi man har pligt til at sige fra på sine kollegers vegne, når man ser noget, der ikke er i orden. Så boden for at fyre en arbejdsmiljørepræsentant skal være så høj, at den afskrækker arbejdsgiverne.
Dagen efter Højesterets dom kan Bolette Garmin konstatere, at sagen for hende stadig er principiel.
- Jeg synes, det er skrækkeligt, at arbejdsmiljørepræsentanten ikke er beskyttet. Det betyder jo, at man enten ikke vil stille op som arbejdsmiljørepræsentant eller i hvert fald være meget passiv, fordi man risikerer at miste sit arbejde, hvis man er for kritisk. Det kommer jo til at gå ud over alle, siger Bolette Garmin. Selv om sagen blev tabt i Højesteret, er hun tilfreds med, at der nu er kommet en afklaring.
- Nu ved vi, at det skal løses politisk, mener hun.
Bolette Garmin er ikke alene om sin bekymring for arbejdsmiljøområdet for akademikere ansat uden overenskomst i det private. Derfor vil BF sammen med de øvrige AC-organisationer drøfte, hvordan man fremadrettet kan arbejde for at løse problemet.
Funktionærlovens § 2b. Såfremt opsigelse af en funktionær, der er fyldt 18 år, og som har været uafbrudt beskæftiget i den pågældende virksomhed i mindst 1 år før opsigelsen, ikke kan anses for rimeligt begrundet i funktionærens eller virksomhedens forhold, skal arbejdsgiveren udrede en godtgørelse.
Arbejdsmiljøloven § 10 stk. 2: Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.
