Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Med udgangspunkt i brugernes logik

Bibliotekernes registrering og formidling smelter mere sammen i de nye katalogiseringsregler, der træder i kraft i 2018. Registreringerne vil indgå i et globalt net af informationer til fordel for brugere, bibliotekarer og for eksempel arkiver og museer, siger formand for Bibliografisk Råd Leif Andresen.

Hvad er de væsentligste ændringer i de nye katalogiseringsregler?

- Man skal ikke længere registrere enkelte udgaver, men hæve registeringen op på et højere abstraktionsniveau. Så værket bliver det centrale, mens det er mindre vigtigt, hvilket forlag det er udkommet på, eller hvem der har illustreret en bestemt udgave, siger formand for Bibliografisk Råd og chefkonsulent på Det Kongelige Bibliotek Leif Andresen.

- Informationerne om materialerne indgår i et netværk af oplysninger, der er bundet sammen af relationer. Når værket bliver det centrale, kan vi udnytte sammenhængen af informationer på nettet og tage højde for, at materialerne kan være bøger, e-bøger eller filer, modsat i dag, hvor reglerne tager udgangspunkt i »kartotekskort-tanken« for fysiske bøger. 

En anden væsentlig ændring er, at de nye katalogiseringsregler skiller registreringen af forfatterne ud separat, så fokus primært er på identifikationen af forfatterne, der kun skal registreres én gang og ikke under hver udgave. Det betyder, at man ud fra forfatteren kan finde alle vedkommendes udgivelser, også under forskellige navneformer. Der etableres også et samarbejde med den internationale base VIAF (The Virtual International Authority File) med identifikation af forfattere for næsten 50 lande.

Hvad betyder de nye regler for bibliotekarer, der arbejder med katalogisering?

- De skal konkret registrere materialerne på et højere abstraktionsniveau. Brugerne har ikke brug for de meget præcise registreringer om de enkelte udgaver. Brugerne søger efter en titel eller en forfatter og derefter på tilgængelighed. Det er det samme, der allerede nu sker i søgeresultatet på Bibliotek.dk, hvor 127 udgaver af et stykke Tjajkovskij-musik kommer op som én post. Så man kan sige, at for bibliotekaren kommer registrering og søgeværktøj til at følge samme logik som brugerens søgning. For- og bagbutikken smelter så at sige mere sammen, og registreringen og formidlingen kommer tættere på hinanden.  

Hvorfor kommer de nye regler nu?

- Vi følger i slipstrømmen af de nye regler i USA og resten af Europa. I 2005 blev man internationalt enige om at lave nye katalogiseringsregler i stedet for at revidere de hidtidige regler AACR2 (The Anglo-American Cataloguing Rules), fordi de digitale muligheder ikke blev udnyttet. American Library Association arbejdede sammen med biblioteksorganisationer i England, Canada og Australien videre på det oplæg, IFLA var kommet med i slutningen af 1990’erne, som netop går på ikke alene at registrere enkelte udgaver, men at tage registeringen op på et højere abstraktionsniveau. 

Hvorfor er de nye regler et paradigmeskifte inden for katalogisering?

- Fordi fokus flyttes fra det konkrete eksemplar til det overordnede værk, og det er det endelige skridt til at udnytte de digitale muligheder. Desuden bliver udgangspunktet brugerens tankegang i forbindelse med søgninger – og ikke selve materialet.

Hvilke perspektiver ser du i de nye regler?

- Det er en fordel, at registrering og formidling lægger sig tæt op ad hinanden, og det bliver langt nemmere for andre fagdomæner, arkiver eller museer at bruge katalogens informationer, fordi man kan søge på personer.