Det private erhvervsliv har brug for humanister, der kan stille de kritiske spørgsmål. Men for at komme i betragtning til jobbet er det vigtigt, at du kender sproget og organisationen. I sin nye bog guider antropolog og erhvervskonsulent Dennis Nørmark humanister til at lande et job i businessland.
Hvordan kan det være, at humanister og erhvervsliv ofte tager fejl af hinanden? Hvorfor kan mange direktører ikke se en ide i at ansætte en humanist? Og hvordan nedbryder man fordommene, så flere humanister får adgang til gode jobs i virksomhederne?
Det er netop de spørgsmål, antropolog og erhvervskonsulent Dennis Nørmark tager fat på i sin bog Humanistens guide til det private erhvervsliv.
Bogen er tænkt som en hjælp til alle de humanister, der overvejer en karriere i det private erhvervsliv. Men kandidater fra samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag kan nu også sagtens læse med.
- Humanister er dog ofte dem, der har sværest ved at forstå vilkårene i en større virksomhed, og det er blandt humanister, jeg oplever den største afstand til erhvervslivet i forhold til sprog og værdier, fortæller Dennis Nørmark.
- Det nytter ikke noget at stå og flagre med sine 12-taller til jobsamtalen, hvis man ikke kan slippe sit akademiske sprog. Mange humanister forstår ikke at sætte de rette ord på den værdi, de kan tilbyde virksomheden, forklarer Dennis Nørmark.
Akademikere er gode til at finde problemer – det har de øvet sig i siden første problemformulering på studiet. De er også gode til at gøre tingene komplicerede, men det er sjældent det, virksomhederne har brug for.
- De vil have gjort tingene lettere. De vil have løsninger, og de vil ikke kritiseres 100 procent af tiden. De kan sagtens nøjes med 10 procent kritik.
Ifølge Dennis Nørmark mangler mange humanister en helt grundlæggende viden om erhvervslivet – eksempelvis de forskellige sektorer og organisationssystemer, der findes, men også klassiske discipliner som regnskab og ledelse.
Som jobsøgende skal du kende forskellen på toplinje og bundlinje, vide, hvad en matrixorganisation er, og kende forkortelsen ROI (Return On Investment, red.). Det er alle begreber, du højst sandsynligt ikke har beskæftiget dig med i løbet af din lange uddannelse, men som du har brug for at kende, hvis du vil begå dig i det private erhvervsliv.
- Virksomhederne vil gerne lære dig noget, men de har ikke tid til at starte helt ved Adam og Eva. Derfor bør du kende de vigtigste ord og begreber, så du ikke kludrer i det allerede til jobsamtalen, anbefaler Dennis Nørmark.
For sproget i mange virksomheder er præget af engelske begreber og mere eller mindre gennemskuelige og meningsfulde forkortelser.
- Det sprog, man bruger i en stor virksomhed, er til dels med til at gøre tingene lettere og hurtigere. Men sprogspillet handler også om at vise, hvem der tilhører gruppen, og hvem der ikke gør. Akkurat ligesom det akademiske sprog på universitetet, forklarer Dennis Nørmark, der har lavet en ordforklaring i sin bog, så man kan slå op, hvad eksempelvis B2B, CEO, CSR og KPI betyder.
En af udfordringerne i forhold til at få flere humanister ansat i det private er, at mange humanister enten ikke forstår indholdet i jobopslaget, eller at jobbet faktisk matcher vedkommendes profil.
- Netop her skal man som humanist bruge sin lærdom fra universitetet til at foretage en reel tekstanalyse af jobopslaget. Slå de ord op, du ikke forstår, find budskabet og meningen og fortolk, råder Dennis Nørmark.
Til selve jobsamtalen gælder det naturligvis om at være godt forberedt og inde i virksomhedens ejerskabsstruktur, organisationsform og interessenter. Samtidig er det vigtigt at oversætte de akademiske kompetencer til, hvordan netop du kan løse en konkret opgave og skabe værdi for virksomheden.
- Mange virksomheder har kæmpestore problemer med videndeling, så hvis du har kompetencer omkring information og videndeling, skal det gøres konkret til en samtale.
Fordomme går ofte begge veje, og det gælder også forholdet mellem humanister og erhvervsliv.
- Direktøren kan sagtens have en fordom om, at du er en venstresnoet og verdensfjern Kloge Åge, der ikke forstår sig på penge. Den fordom skal du selvfølgelig afmontere. Så stop skjorten ned i bukserne, og lad være med at fortælle, at du er medlem af Enhedslisten, lyder det fra Dennis Nørmark, der mener, at der er gevinster ved at blive ansat blandt andre faggrupper.
- I det private erhvervsliv kommer du ud af din comfort zone og møder folk, der tænker anderledes. Det burde være berigende for dig at arbejde sammen med for eksempel ingeniører og farmaceuter i stedet for at omgive dig med andre bibliotekarer eller informationsspecialister, mener Dennis Nørmark og tilføjer, at det er i det private, at mange af fremtidens job skal findes.
- Men det er vigtigt at bevare en sund skepsis, for det har virksomhederne brug for. De har brug for humanister til at stille vigtige spørgsmål til procedurer og kultur, men de har også brug for, at du spiller med på holdet. Du skal tage en del af deres tøj på, men du skal ikke blive nålestribet helt ind i hjernen.
