Johannes Riis, litterær direktør på forlaget Gyldendal, ønsker en ny bibliotekslov. "Det er lige noget for en rask kulturminister", skrev han i et debatindlæg i november 2016. For det er nødvendigt med en debat om, hvad der er bibliotekernes vigtigste opgaver - uanset udfaldet, mener han.
Hvorfor er der behov for en ny bibliotekslov?
- Loven er forældet, for vi står i en helt anden mediesituation i dag, end da loven blev vedtaget. Der er et grundlæggende behov for en debat om prioriteringen af, hvad der er bibliotekernes vigtigste opgaver.
Hvad er det, bibliotekerne ikke prioriterer i dag?
- Bibliotekerne tager sig for meget af det, der formidler sig selv. I min optik er det bibliotekernes opgave at formidle det, som markedet ikke kan sørge for. Populærlitteratur er tilgængelig alle steder, men det offentlige skal stile højere end at udlåne flest mulige krimier. Da jeg blev forlægger på Samlerens Forlag i 1987, købte bibliotekerne gerne en ny sydamerikansk forfatter i 500-600 eksemplarer, hvilket gjorde det muligt at udgive de mere smalle forfattere. De bøger køber de ikke længere. Så mange nye spændende titler er i dag helt usynlige, fordi man hverken finder dem i boghandleren eller på biblioteket. Der er kommet et for stort fokus på tal og kvantitet i stedet for kvalitet.
Bibliotekerne bliver målt og vejet af kommunalpolitikere, der forventer høje udlånstal og næsten hvert år skærer budgetterne ned.
- Det er heller ikke en anklage mod bibliotekerne, for der er mange gode grunde til, at de gør, som de gør. Men vi skal have fornyet biblioteksloven, så der specificeres nye krav til bibliotekerne, og diskussionen må tages både på Christiansborg og i kommunerne. Jeg ser ikke kun bibliotekerne som de store skurke. De er også ofre for politiske indgreb, der påtvinger dem flere og flere opgaver, som ikke har noget med bogudlån at gøre. Hvis der var ubegrænsede ressourcer, ville jeg ikke have spor imod, at for eksempel borgerservice blev lagt under biblioteket, men det er der ikke, og derfor går de mange nye opgaver ud over kerneydelsen i biblioteksvæsenet.
Hvad skal en ny lov prioritere?
- Den skal prioritere formidlingen. Nogle synes, at det er et fantastisk fremskridt, at man kan låse sig ind på bibliotekerne og betjene sig selv, men det betyder jo, at man ikke har mulighed for at få hjælp og vejledning fra en bibliotekar. Det skal der være. Og så skal der fokus på kvalitet frem for kvantitet. Og der skal tages et opgør med forestillingen om, at digitalisering er svaret på alt. De fysiske bøger er nødvendige. Jo flere fysiske bøger der forsvinder, jo mere usynlige bliver bøgerne i vores bevidsthed.
Hvorfor er det et problem?
- Bogmediet er trængt, det kan ikke tåle at blive udsultet yderligere. Og litteraturen har en vældig kraft; det ser vi gang på gang, når litteraturen sætter dagsordenen.
Det er, som om en stor gruppe af toneangivende bibliotekarer nærmest føler sig forulempet af, at der er fysiske bøger på et bibliotek. Selvfølgelig skal bibliotekerne løbende kassere bøger, det siger sig selv, men jeg forstår ikke, at man kan destruere tusindvis af bøger med den begrundelse, at alle titler skal være frontvendte. Hvorfor nu den afsky for rygvendte bøger? Vi er ved at kaste barnet ud med badevandet, for hvad med den dag, der ikke er noget ved bibliotekerne, som adskiller dem fra andre offentlige kultursteder? Hvad skal vi så med dem?
Hvad nu, hvis en ny lov prioriterer helt anderledes end det, du mener er kerneopgaven?
- Det vigtigste er, at vi får debatteret, hvad bibliotekerne skal, hvad enten man beslutter sig for det ene eller det andet. Men vi skal have debatten og prioritere bibliotekernes ressourcer med åbne øjne.
Der er heller ikke enighed blandt bibliotekarer. Og der foregår jo stadig masser af god formidling på bibliotekerne rundtomkring, eksempelvis via læsegrupper, som jeg har den største respekt for. Men modbevægelsen til talfokuseringen og mainstream skal op til overfladen.
