Formandens leder
For nylig hørte jeg et spændende oplæg af direktøren i Digitaliseringsstyrelsen, Lars Frelle-Petersen. Det handlede om den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020, hvor overskriften er »Et stærkere og mere trygt digitalt samfund«. Gennem den sidste digitaliseringsbølge har vi som borgere oplevet, at vores post fra det offentlige er blevet digital, og at vi kan betjene os selv via en lang række offentlige løsninger. Ganske som det er set i bibliotekssektoren, hvor man er langt med løsningerne, og hvor man har hjulpet brugerne til også at blive digitale borgere i Danmark.
Med den nuværende strategi tages der fat på næste skridt. Sammenhængende brugerrejser, deling af data, sikkerhed og digitale kompetencer er blandt fokusområderne. Strategien er (naturligvis) ambitiøs og tager fat i nogle grundlæggende områder for vores samfund – det juridiske, men også de blødere. Danmark fremhæves igen og igen som et af de lande i verden med størst tillid mellem borger og stat i forhold til at aflevere og dele data. Når teknologien nu gør det muligt at bruge og arbejde med data på nye måder, må denne tillid og tryghed ikke sættes over styr.
For selvom vi kan, så bør det ikke altid være givet, at vi skal. Som minimum bør vi også gøre os nogle etiske overvejelser. Det er ikke mit ærinde at stoppe den teknologiske udvikling, men at pege på, at det indimellem kan være godt at stoppe op og tænke over, hvordan udviklingen foregår og i hvilken retning. Hvad giver vi afkald på, og hvad gør det ved os som individer?
Det kunne være interessant at lege med tanken om et digitalt etisk råd. Vi har allerede nu et etisk råd, der rådgiver og skaber debat om nye bio- og genteknologier, men på området for digitalisering og dens konsekvenser er der også nogle grundlæggende drøftelser, som bør tages. Det sker delvist nu, og det er godt! Men det er spredt ud over en masse initiativer og fora både i og uden for Christiansborg, og der bør være en samlet politisk vilje til at tale om digitaliseringen, også udover de effektiviseringer og besparelser, der umiddelbart styrer dagsordenen.
Bibliotekssektoren er vant til digitalisering af arbejdsprocesser, og der er gjort mange tanker ud fra brugernes perspektiver – også de etiske. Den seneste tid har jeg hørt den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi nævnt flere steder i forhold til mulige projekter inden for digital dannelse, undervisning på digitale platforme, data management og informationssikkerhed. I BF vil vi gerne høre om flere konkrete eksempler, så send dem til os og vær med til at tydeliggøre, hvor og hvordan BF’s medlemmer sætter strøm til strategien og bidrager til at sikre tillid og tryghed for borgeren.
Læs mere her: http://www.digst.dk/Strategier/Hent-digitaliseringsstrategien-2016-2020