Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Undervisningen SKAL infiltreres

Undervisningen i informationskompetencer opleves som mere relevant, når den flettes ind i den faglige undervisning.

Informationsspecialister og bibliotekarer skal sende informationskompetencerne ind som målsøgende missiler i undervisningen. Og missionen er i fuld gang. Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Trine Schreiber har fulgt ti e-læringsprojekter udviklet i et samarbejde med uddannelsesbibliotekarer, undervisere og e-læringskonsulenter på uddannelserne, der spænder fra landskabsarkitekt- og jurastuderende over ingeniørstuderende til en online sygeplejerskeuddannelse på VIA University College.

- Fælles for projekterne er, at fagunderviserne startede ud med en vis skepsis og bekymring for, at e-læringsobjektet ville tage tid fra deres undervisning. Men det er blevet vendt til begejstring, fordi de oplever mere refleksion hos de studerende i timerne, fortæller Trine Schreiber, som både har været konsulent for projekterne og indsamlet erfaringer undervejs for at skrive evalueringsrapporten Fleksible koncepter for integration af det virtuelle bibliotek i uddannelsernes læringsmiljøer.

E-læring kan ikke stå alene

Den generelle kritik og bekymring i forhold til e-læringsobjekter er, at de udvikles som spareøvelser og erstatter face to face-undervisning. Men det mener Trine Schreiber for længst er gjort til skamme.

- E-læring i dag er noget helt andet end for blot fem år tilbage. Dengang var målet produkter, der kunne stå alene, med tanken: »Så behøver vi ikke bekymre os om at undervise i det. Det kan de se på nettet«. For eksempel sitet Better Thesis fra 2012, der skal lære de studerende at skrive speciale, eller appen Opgavetips. Produkterne fejler ikke noget, men erfaringerne er, at de studerende ikke benytter sig af e-læringstilbuddene, hvis der ikke er en underviser, der aktivt drager det ind i undervisningen. Og så ender produktet alligevel ikke med at aflaste eller supplere informationsspecialisterne og bibliotekarerne. Det kan blive for dyrt at udvikle i forhold til hvor meget, det bliver brugt, siger Trine Schreiber.

- Projektet handler ikke om teknologi, men om at bruge teknologien til at skabe en aktiverende form for undervisning, hvor der er tænkt didaktik ind i teknologiens muligheder, siger Trine Schreiber. Foto: Jakob Boserup

De nye e-læringsobjekter er i stedet skræddersyet til den faglige undervisning i samarbejde med fagunderviserne, der ved hvilket fagligt indhold, der er relevant, hvor det vil give mening at lægge øvelser med informationskompetencer samt hvordan, det gøres praktisk og virkelighedsnært. Udover eksemplerne fra artiklen Biblioteksfaglighed smeltet ind i undervisningen har e-læringsprojektet på universitetsbiblioteket på jurastudiet i Aarhus været at filme korte videoer til de studerende om de forskellige retskilder. Hvor finder de dem, og hvordan læser de kilderne korrekt?

- Det betyder, at face to face-undervisningen i stedet kan bruges til øvelser og refleksion, fordi de studerende hjemmefra har lært det, der normalt ville fylde 45 minutters forelæsning, siger Trine Schreiber. Metoden kaldes flipped classroom.

Biblioteket skal ikke være appendiks

Det er helt afgørende, at det er bibliotekarerne og informationsspecialisterne, der griber bolden og siger: »Det kan vi lave«, mener Trine Schreiber. 

- Mange steder er e-læring noget, man placerer i it-afdelingen eller i det pædagogiske læringscenter. Biblioteket har ikke været tænkt ind. Det kan de her ti projekter forhåbentlig lave om på, for bibliotekarerne har en force ved at være kreative, kende teknologien og ikke være bange for at mikse forskellige teknologier, siger Trine Schreiber, der ser det som en ekstra gevinst, at de studerende oplever, at biblioteket er en aktiv del af undervisningen og ikke bare et sted, hvor de finder databaser.

- E-læringsobjekterne er med til at redefinere bibliotekets rolle og fortællingen om, hvad biblioteket er – hvilket er nødvendigt, siger Trine Schreiber.

Hun ser perspektiver til både gymnasiet og folkeskolen. For læringsmetoden er central på alle niveauer.

Eksempelvis viser rapporten Digitale kompetencer. It i danske skoler i et internationalt perspektiv fra 2014, at danske elever i 8. klasse ligger i top i forhold til digitale kompetencer, og at danske lærere er positive over for at inddrage it i undervisningen.

- Det er den slags studerende, de videregående uddannelser står med om nogle år, og det skal de kunne leve op til. 

Bibliotekar på KUB Frederiksberg Jette Fugl oplever også, at hun og biblioteket har fået åbnet op for at få biblioteksfagligheden ind i undervisningen på nye måder via underviseren.

- Vi er en væsentlig ressource for undervisningen, og der er en stigende erkendelse af det, vi kan bidrage med.

Bliv klogere

Rapport: Evalueringen af de ti e-læringsprojekter: Fleksible koncepter for integration af det virtuelle bibliotek i uddannelsernes læringsmiljøer af Trine Schreiber, Det Informationsvidenskabelige Akademi, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.

Artikler:

E-læring skabes bedst i samarbejde og Levende læring på bf.dk/DelDinViden

»Developing a new approach to information literacy learning design«, Journal of Information Literacy, 8 (2), 2014

»Loss of faith in the origins of information literacy in e-environments: Proposal of a holistic approach«, Journal of Librarianship and Information Science, 44(2), 2012

Bog: Didaktisk design. Digitale læreprocesser, Akademisk Forlag, 2014