Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Biblioteksfaglighed smeltet sammen med fagundervisning

Nye e-læringsobjekter komprimerer søgeteknik, kildekritik og litteratursøgning i øvelser, som underviserne kan bruge i undervisningen, når det giver allermest mening for de studerende.

»Det er fredag aften. Om en time venter weekend og en biograftur med kæresten, da en mail fra din chef tikker ind: ’Kan du liiige nå at finde ud af, om EDB-programmer kan beskyttes efter ophavsretsloven?’«. Sådan lyder introen til e-læringsøvelsen »Just another day at the office« på Jurastudiet på Københavns Universitet. Øvelsen er udviklet af bibliotekarer og undervisere i fællesskab og sætter de studerende under et virkelighedsnært tidspres, mens de søger i retskilderne.

Nye metoder nødvendigt

Og mange uddannelsesbiblioteker arbejder netop med at udvikle e-læringsobjekter, der skal flette informationskompetencerne ind i den faglige undervisning for at gøre det mere relevant og virkelighedsnært for de studerende. Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi Trine Schreiber har som konsulent fulgt ti e-læringsprojekter under det toårige DEFF-projekt E-læring, informationskompetence og biblioteksservices, og hun ser de nye læringsmetoder som helt nødvendige for uddannelsesbibliotekernes overlevelse.

- Den æra er ved at være forbi, hvor informationskompetencer er noget, der hældes på de studerende 45 minutter hvert semester som et vedhæng til den faglige undervisning, og hvor de studerende har glemt alt om kildekritik det sekund, de forlader biblioteket, eller bibliotekaren forlader lokalet, siger Trine Schreiber.

Biblioteksfaglighed i undervisningen

På Københavns Universitet Frederiksberg (KUB Frederiksberg) hedder øvelsen »What’s there to be critical about?«. Her skal landskabsarkitektstuderende vurdere, om de er enige eller uenige i udsagn som: »Græstage reducerer varmeregningen«.

Derefter skal de finde kilder, der bekræfter deres opfattelse, og to af kilderne skal de gå i dybden med og vurdere ud fra kriterierne objektivitet, præcision, relevans, aktualitet og troværdighed. De vurderer kilderne på en skala fra et til fem, hvor fem er for den helt objektive eller troværdige kilde. Undervejs får de hints til objektivitet eller troværdighed, for eksempel med et spørgsmål som: »Forsøger kilden at sælge dig noget?«, forklarer Jette Fugl, bibliotekar på KUB Frederiksberg og ide-kvinde til det fleksible biblioteksfaglige e-læringsobjekt, der let kan tilpasses specifikke fag, fordi det er bygget op af moduler. På Jura er tidstagningsmodulet i brug, mens Samfundsfag bruger modulet »matching cards«, hvor spørgsmål skal matches med det rigtige svar.

- Pointen i e-læringsobjekterne er, at det ikke er biblioteksundervisning, men biblioteksfaglighed smeltet ind i undervisningen. Vi giver de studerende informationskompetencer gennem praktiske, virkelighedsnære opgaver i deres eget fag, siger Jette Fugl.

I begyndelsen var kaos

Men det har krævet et stort arbejde og tværfagligt samarbejde at komme så langt. Ideen blev plantet i Jette Fugl for år tilbage, da en underviser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet spurgte, om hun kunne hjælpe ham med at få viden om kildekritik og informationssøgning flettet mere naturligt ind i undervisningen, når behovet opstod. Det blev i første omgang til et stykke papir med gode råd og tips, som underviseren kunne dele ud til de studerende.

- Men jeg kunne mærke, at det hverken opfyldte underviserens behov eller min egne ambitioner. Der var behov for et læringsredskab, der kunne integreres i undervisningen og give de studerende informationskompetencer, når de har brug for dem, siger Jette Fugl.

På den baggrund opstod DEFF-projektet Levende læring i 2013 som et samarbejde mellem KUB, CBS, AAU og SDUB, hvor Jette Fugl var tovholder. Dét resulterede i platformen Learninglib.dk.

I 2015 blev hun tovholder på en videreudvikling af learninglib.dk under DEFF-projektet Informationskompetencer i det virtuelle læringsmiljø. Hun fik e-læringskonsulent Jeppe Sand Christensen og professor Marina Bergen Jensen med på ideen om at udvikle et læringsobjekt.

Det er blevet til møder med både undervisere og webudviklere, hvor alt blev kastet op i luften, fordi de trådte nye stier.

- Jeg husker det som meget forvirrende i starten. Der var tidspunkter, hvor jeg havde svært ved at se, hvor det ville lande, siger Jeppe Sand Christensen.

For Jette Fugl var kaos nødvendigt.

- Alt skulle op og vende. Det var afgørende, at jeg som bibliotekar og Jeppe Sand Christensen som e-læringskonsulent ikke var forudindtagede, men udelukkende formede øvelsen efter underviserens behov. Ellers ville det ikke blive brugt, fordi undervisningstiden er så kostbar, siger Jette Fugl, der fagligt følte sig på tynd is, når snakken faldt på didaktik, som er de to andres spidskompetence.

- Det er ikke en del af min bibliotekariske faglighed. Men det er netop her, at samarbejdet giver mening, fordi de to andre ikke har biblioteksfagligheden. Styrken ved det her projekt er, at vi hver især har bragt vores faglighed i spil, siger hun.

De landede på, at målet for e-læringsøvelsen var, at de studerende skulle lære kritisk refleksion. Derfor skal de vurdere kilderne ud fra den viden, de allerede har om emnet og derefter ud fra de kriterier, de lærer om gennem øvelsen – nemlig objektivitet, aktualitet, relevans og så videre.

- Du kan jo godt vælge at bruge en kilde, der er aktuel og relevant, men som ikke umiddelbart er objektiv – så længe, du er bevidst om det, siger Jeppe Sand Christensen.       

Nu sætter det sig fast

Undervisernes konklusion er klar: De er begejstrede, selvom erfaringerne stadig er spinkle.

- Det er langt mere effektivt at give de studerende den akademiske viden om informationssøgning og kildekritik gennem den faglige undervisning. Og det er helt afgørende, at jeg kan lægge øvelsen, når det giver mest mening i forhold til min undervisning, siger professor ved Det Biovidenskabelige Fakultet Marina Bergen Jensen, der udgjorde en vigtig tredjedel af trioen bag udviklingen af e-læringsobjektet. Hendes rolle var blandt andet at identificere emnet og de udsagn, der skulle være omdrejningspunkt for øvelsen og rækkefølgen af og omfanget af spørgsmålene.

- Landskabsarkitekt-faget er en semi-håndværkeruddannelse, hvor de studerendes designevner, og ikke deres videnskabelige argumentation, er i fokus. Men her bliver de to ting netop kombineret. Den aktive form gør, at det sætter sig fast og bliver direkte anvendeligt for de studerende, siger Marina Bergen Jensen. Øvelsen tager lidt længere tid, end hun først havde ønsket.

- Men til gengæld er den helstøbt og kommer omkring alle de aspekter, de studerende skal være opmærksomme på i vurderingen af deres kilder. Så det er ok, siger hun.

Fedt, at biblioteket stiller krav

Marina Bergen Jensen ser på sigt gerne, at samlingen af akademiske e-læringsobjekter udvider sig. For eksempel kunne en øvelse træne de studerende i at skrive og strukturere opgaver. Og hun ser en ny rolle for bibliotekarerne i dels at være opsøgende og dels at samarbejde med underviserne om at gentænke metoder for læring.  

- Bibliotekarerne har her taget en fed rolle på sig ved at være progressive og sige til os undervisere: »Vi kan mere, end I er klar over, og vi har nogle værktøjer, som I med fordel kan bruge«. De har stillet krav og presset på for at få os til at bidrage, siger Marina Bergen Jensen.

 

Learninglib.dk

Learninglib.dk  er en platform skabt i samarbejde med firmaet Webcoders.dk under DEFF-projektet Levende læring. Learninglib.dk er både et læringsobjekt-arkiv og et værktøj til let at oprette nye læringsobjekter. Alle kan frit anvende læringsobjekterne.
Projektet Informationskompetencer i det virtuelle læringsmiljø er en videreudvikling og har bidraget med nye legoklodser og spilelementer til Learninglib.dk. De er udviklet i samarbejde med de tre KUB-biblioteker, tre KU-fakultets-undervisere, tre e-læringskonsulenter, en spiludvikler og webudviklere fra firmaet Webcoders.