Formandens leder
I 2016 har vi måttet sige farvel til store musiklegender som David Bowie og senest Prince. Aviserne rydder forsider, og vi »sørger« sammen via de sociale medier.
Musik er en stor del af vores hverdag, og den danner soundtrack til faser i vores liv. Det skal bibliotekerne også afspejle. Da Prince døde, rakte jeg ud til telefonen, hvor jeg har nem og hurtig adgang til musik. Troede jeg. For den nu afdøde kunstner var ikke glad for det digitale og havde derfor trukket sig fra Spotify, og på YouTube var kun enkelte koncertklip i varierende kvalitet. Sådanne øjeblikke får mig til at sætte pris på min fysiske musiksamling og på, at jeg kan gå på mit lokale bibliotek.
Udlånet på landets musikbiblioteker – både det digitale og det fysiske – falder. Dermed sættes der spørgsmålstegn ved, hvor længe musikken er til stede i landets biblioteker. Det er en skam, for selvom udlånet falder, skaber musikbibliotekaren nye veje til at koble musik og mennesker på biblioteket.
Arrangementer, formidling og kuratering af musikken er vigtigt i en digital musikverden. Vi mennesker vil gerne mødes i fællesskaber, såvel digitalt som fysisk. Ligesom børnebibliotekaren stimulerer børns læselyst via bogen, kan musikbibliotekaren sikre, at børn, unge og voksne får adgang til musikken og det musiske sprog, som åbner verden på nye måder.
Formidlingen var omdrejningspunktet for en konference i april, som BF var medarrangør af på SPOT-festivalen i Århus. Her var 45 musikbibliotekarer, udviklingskonsulenter og musikformidlere samlet for at debattere og vidensdele. Det var en opløftende oplevelse. Der var vilje og mod på fremtiden, både i forhold til at sætte samlingerne (noder, vinyl, cd’er) i spil på nye måder og i samarbejde med lokale aktører.
Slots- og Kulturstyrelsen har igangsat en national indsats på musikområdet, der skal være med til at udbrede, understøtte og videreudvikle folkebibliotekernes formidling af musik i samspil med andre aktører i lokalområdet. I Aalborg er man i gang med opstarten på et udviklingsprojekt, der helt konkret undersøger, hvad fremtidens musikbibliotek skal være. Der er mange gode tiltag i øjeblikket, og det kan virke som om, at man nu kan gå fra at forsvare musikområdet til sammen at udvikle det.
Musikbiblioteket tiltrækker nogle af de brugere, som ellers ikke bruger biblioteket. I Odense prioriterer man musikbiblioteket og bemander det med musikere og musikuddannede bibliotekarer og tilbyder brugerne musik på mange andre platforme end den, der handler om materialeudlån. Det betyder, at man når målgrupper, der ellers normalt ikke er flittige brugere af biblioteket – nemlig gruppen af mænd og unge.
Så er det virkelig kun antallet af udlån, der skal afgøre, om det er en succes med musik på landets biblioteker? Det bliver helt klart et nej herfra. Vi risikerer ganske enkelt at smide guld på gaden, hvis vi bedømmer musikken på bibliotekerne udelukkende ud fra udlånstal og ikke ser på sammenhængen mellem formidling, oplevelse og adgang.
