Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

»Vi kan ikke overlade det til forældrene, hvis vi vil have børn til at bruge biblioteket«

Der skal en målrettet indsats til, hvis alle børn skal bruge biblioteket, mener finske Marjukka Peltonen. I finske Espoo er samarbejdet mellem skoler og Espoo City Library derfor forfinet i løbet af de seneste ti år.

- Den finske bibliotekslov siger, at alle skal have fri adgang til og være i stand til at bruge biblioteket. Men hvis man vil have børn til at bruge biblioteket, kan du ikke overlade det til forældrene, for så ser vi kun børn af forældre, der selv bruger biblioteket, siger finske Marjukka Peltonen.

Den logik har fået hende til sammen med sine kolleger i børnebiblioteket på Espoo City Library at opprioritere bibliotekets indsats over for skolerne i de seneste ti år.

- I skolerne er vi sikre på at møde alle børn, og derfor bruger vi mange timer på skolerne og på samarbejdet med skolerne, forklarer Marjukka Peltonen.

Fokus på læselyst

Det er især booktalks, der er i fokus i arbejdet med skolerne. Typisk kommer skoleklasserne på biblioteket, men bibliotekarerne er også ofte ude på skolerne.

- Børns fritid er fyldt op med ting, de kan gøre eller gå til, og læsningen glider let i baggrunden, hvis man ikke minder børn om den og pirrer deres nysgerrighed, siger Marjukka Peltonen.

Lærernes tilbagemeldinger er, at det virker med booktalks. Det øger børnenes læselyst, men kun for en begrænset tid. Herefter er der igen brug for et nyt besøg af en bibliotekar.

- Jeg overvejer at supplere med online-booktalks, så jeg kan ramme endnu flere og gøre det mere fleksibelt at bruge.

I Espoo forsøger biblioteket at nå skolebørnene på 3., 5. og 7. klassetrin. Men har opgivet at sætte det i system, for det fungerer bedst, at lærerne kan benytte biblioteket, som det passer dem. Og det er tydeligt, at nogle lærere er mere ivrige brugere af bibliotekets tilbud end andre, men generelt er biblioteket fuldt booket.

Ikke altid børnebibliotekar

Marjukka Peltonen har været bibliotekar i mere end 20 år, men startede ikke som børnebibliotekar.

- Det blev jeg, da jeg selv fik børn. Så gik det op for mig, at det er her, det mest meningsfyldte arbejde gøres, siger hun.

Og selv om Espoo City Library ikke har tal, der viser, at der kommer flere børn på biblioteket på grund af bibliotekets målrettede indsats, så kan Marjukka Peltonen konstatere, at når hun har været ude i en klasse, så kommer der børn på biblioteket, som hun ikke har set tidligere.

- Børn har som regel en ide om, hvad de kan på et bibliotek. Men den idé er forældet, så det gælder om at vise dem alt det, vi også kan, så de kommer igen.

Tiltagene er de samme som i Danmark. Makerspaces og 3D-printere og arbejdet med innovation appellerer eksempelvis til drengene – og så skader det jo ikke at supplere et biblioteksbesøg med at finde en god bog til den enkelte, mener Marjukka Peltonen.

Politisk fokus

Marjukka Peltonen forudser, at flere bibliotekarer kommer til at arbejde med skolerne i løbet af de kommende år.

- I takt med at de øvrige brugergrupper vil kunne gøre mere og mere selv, vil vi kunne frigøre ressourcer til det her arbejde, hvor det også meget handler om at være på og kunne bruge sig selv i forhold til børnene, siger hun.

Politikerne i Finland bakker op om denne tankegang, for de ser også bibliotekets arbejde med børnene som den vigtigste biblioteksopgave og er forsigtige med at spare på netop børneområdet.

Læselyst og digital dannelse

I bibliotekets arbejde med skolerne er både læselyst og digital dannelse vigtige. Hidtil har det været læsedelen, der har fået mest opmærksomhed, men det ser ud til at ændre sig i fremtiden.

- Den digitale dannelse bliver mere og mere vigtig, fordi vi ser en stigning i ekstremistiske ideer, nye medier på nettet og meget andet, hvor børn har behov for at lære at begå sig.

Det er en problemstilling, man også fra de finske skolers side er opmærksom på. Marjukka Peltonen har netop holdt møde med rektorerne for skolerne i Espoo, og de gav alle udtryk for, at de regnede med at komme til at bruge biblioteket mere, og når de finske læringsplaner skal fornyes i det kommende efterår, er det allerede meldt ud, at der vil være mere fokus på informationssøgning og kildekritik.

- Lærerne siger selv, at de har mere brug for biblioteket end nogensinde, så jeg tænker, at vi slet ikke er nok til at løfte opgaverne. For de her kompetencer opbygger man ikke ved et enkelt besøg af en bibliotekar. Det vil kræve mange besøg, hvor man skridt for skridt trænes i at tænke kildekritisk.