Roskilde Universitetsbibliotek har undersøgt effekten af de studerendes brug af Book1Bibliotekar, og resultatet er klart: Når de studerende bruger biblioteket, får de højere karakterer.
Det kan godt være, du tænker: »Det kunne jeg da godt have fortalt dig«. Men ikke desto mindre er det første gang, at der i Danmark er lavet en såkaldt impact-undersøgelse af universitetsbibliotekets betydning for de studerendes karakterer.
I en tid, hvor fremdriftsreform og omprioriteringsbidrag tvinger universiteterne til at vende hver en sten for at få de studerende effektivt gennem studiet, bør denne undersøgelse få politikere og ledelser på landets universiteter til at få øjnene op for bibliotekernes rolle og betydning. For her taler vi ikke om et forsigtigt bud på, at biblioteket gavner samfundet, men sort-på-hvid-dokumentation for, at det helt konkret giver bedre eksamensresultater, når de studerende bruger biblioteket under deres uddannelse.
Roskilde Universitetsbibliotek (RUB) har lavet undersøgelsen som en del af DEFF-projektet Library Impact, der også har Syddansk Universitet med ombord. Projektets formål er at komme med en eller flere modeller for, hvordan universitetsbibliotekerne fremover kan måle deres impact.
Kort fortalt har biblioteket sammenkørt data fra forskellige eksaminer. De har set på hvilke studerende, der har brugt Book1Bibliotekar og hvilke karakterer, de har fået. Det er sammenholdt med det samlede antal studerende og den gennemsnitlige karakter. Til en eksamen i 2015 fik gruppen af studerende, der ikke havde brugt Book1Bibliotekar, 8,8 i gennemsnit, mens de 1.059 studerende, der havde brugt Book1Bibliotekar i løbet af semesteret, fik 9,02 i gennemsnit.
Kritikere kan hævde, at det er de stærke studerende, der bruger biblioteket og dermed også lettere får højere karakterer. Det kan bibliotekschef på Roskilde Universitetsbibliotek Claus Vesterager Pedersen ikke hundrede procent udelukke. Men forskellene er statistisk signifikante, som det hedder.
- Vi kan konstatere en markant forskel på de studerendes gennemsnitskarakter, hvilket er en stærk indikation på, at der er en sammenhæng mellem det at bruge biblioteket og ens karakter, siger Claus Vesterager Pedersen.
Desuden bygger RUB’s undersøgelse oven på internationale undersøgelser, hvor biblioteker i USA, England og Australien længe har haft fokus på at dokumentere deres værdi. Universitetsbiblioteket i Huddersfield i England har blandt andet påvist, at de studerende har syv gange større chance for at gennemføre deres studie, når de bruger biblioteket. Det australske Wollongong Universitetsbibliotek har undersøgt effekten af deres tilbud om ekstra vejledning på biblioteket for studerende, der er i risiko for at droppe ud af studiet. Resultatet var et mindsket frafald på 14 procent.
Traditionen for impact-undersøgelser i udlandet beror på, at de i langt højere grad er afhængige af private donationer. Men for Claus Vesterager Pedersen er det vigtigt, at det danske biblioteksvæsen også kommer i gang med at lave impact-undersøgelser, fordi det både har en effekt udadtil og indadtil.
- Udadtil kan vi vise, at vores arbejde har en effekt og værdi, og indadtil er det motiverende at se sort på hvidt hvilken værdi, vores arbejde har.
På RUB har det for eksempel sat en fed streg under, at metoden med én bibliotekar til en gruppe på op til seks-otte studerende giver bonus.
- Jeg har selv som chef stillet spørgsmålet, om vi »nursede« de studerende for meget, for det er en eksklusiv måde at undervise de studerende på. Men det betaler sig altså til fulde, siger Claus Vesterager Pedersen.
De studerende, der booker en bibliotekar, lærer, hvordan de opretter søgeprofiler og hvilke databaser, der er relevante for netop deres projekt. Og det er en vigtig pointe, at undervisningen i informationskompetencer kædes sammen med en specifik opgave. Undersøgelser af klasseundervisning i generelle informationskompetencer viser nemlig entydigt, at det ikke styrker de studerendes evner udi søgning og kildekritik, hvis ikke de studerende oplever det som relevant på det tidspunkt.
Det er RUB’s publikumschef, Peter Søndergaard, og forskningsbibliotekar Søren Møller, der har stået for undersøgelsen. Claus Vesterager Pedersen håber, at biblioteket får midler til at fortsætte med at lave impact-undersøgelser, og at forskere inden for uddannelsessektoren får lyst til at forske videre i bibliotekernes impact.
Nye ideer er for eksempel at undersøge sammenhængen mellem brug af bibliotekarernes faglighed til forskningsansøgninger og et positivt svar på ansøgningen eller eksempelvis størrelsen af bevillingen. Det kan også være brug af biblioteket og forskningsartiklens kvalitet målt ud fra i hvilket tidsskrift, de bliver publiceret.
RUB undersøger også hvor længe, de studerende opholder sig på biblioteket. Det er vigtig viden i forhold til at dokumentere hvor central en rolle, universitetsbiblioteket spiller for studiemiljøet. Den gennemsnitlige opholdstid er steget fra 9 minutter pr. besøg i 2002 til 90 minutter i 2015. RUB registrerer også, hvor de studerende befinder sig i rummet, hvilket medarbejderne så bruger til at indrette biblioteket efter de studerendes behov. Alt dette har således fået biblioteket til at indrette mange flere arbejdspladser og holde åbent fra klokken 07.00 til 24.00 hver dag – også i weekenden.
