Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Texas Longhorn – et frisk pust af litterær energi

Kan litteratur i nye klæder få flere til at læse den? Perspektiv har bedt Thomas Vang Glud, bibliotekar på Vejle Bibliotekerne og temaredaktør på Litteratursiden, om at dykke ned i det litterære billedblad Texas Longhorn og give sin vurdering.

Der er energi i det nye litteraturblad! Jeg sidder med de to første numre af Texas Longhorn foran mig. Forsiden skriger »BREAKING NEWS«, og man kan næppe lade være med at samle et nummer af Texas Longhorn op, når man ser det. For hvad er det egentlig?

Texas Longhorn er landets første litteraturblad pakket ind som en tro kopi af Se og Hør, og det er primært her, bladet skruer forventningerne i helt andre retninger, end vi er vant til i bøgernes verden. Der leges med de gængse forestillinger om, hvad et litteraturmagasin er, men på den anden side også med, hvad et billedblad er. Texas Longhorn placerer sig midt imellem. Det kan læses som en sarkastisk og ironisk kommentar til begge genrer eller som et optimistisk forsøg på at favne begge målgrupper og dermed få flere til at læse. Texas Longhorns erklærede mål er da også at bringe ny og eksperimenterende litteratur ud til folket.

Billeder uden personfiksering

Billederne har den effekt, at man kan bladre og kigge på billeder, læse de fremhævede tekststumper og nærme sig teksterne langsomt ved at surfe hen over dem. Bladr, bladr, bladr. Ideen om, at Texas Longhorn er et litteratur-billedblad og ikke et magasin eller et tidsskrift, er vel-iscenesat og løber gennem bladet som en rød tråd – dog uden at følge genrens indholdsmæssige dogmer med personfiksering i både tekst og billede, sladder og kendte personer. Selvom vi hører om Helle Helles drømme, flankeres drømmene ikke af et paparazzi-billede af Helle Helle i privaten.

Nøgne tekster

På tekstsiden er sagen en anden. Indenunder den farverige indpakning, som mest af alt handler om at bryde med fordommen om, at det er svært at læse ny dansk litteratur, er teksterne nøgne. Der er ingen blonder, lingeri eller sex, og de nøgne tekster fremstår 100 % ærlige i deres ambition om netop at være tekster. Tekster, der ikke skal forføre nogen. Trods formeksperimentet med en ny indpakning er ny dansk litteratur stadig ny dansk litteratur, og nøgenheden er stadig overvældende for den læser, som er vant til Jussi, Doerr og de letpåklædte eritoca-heltinder. Når det er sagt, kan teksterne læses af alle. De er hverken svære at læse eller forstå, men ligesom mennesker fortæller de ikke altid sandheden. De er ærlige, men også fulde af løgn og iscenesatte erindringer. Teksterne, som i og for sig ikke bør læses uden de tilhørende billeder, kræver opmærksomhed.

Udover at give en slags bladre-effekt eller visuel genkendelighed er billedsiden i Texas Longhorn svært til bens. I sig selv er den mindst lige så abstrakt som teksten, og man skal lede indgående efter sammenhængen. Der, hvor man får en lille smule synergi, er fx i teksten »Too Much Reality« af Niels Christian Bredholt i første nummer. Teksten vinder ved, at jeg’et etableres som spedalsk gennem billedsiden. Det gælder også Lars Bo Nørgaards tekst »Statister«, som er et sandt Bollywood-eventyr tilsat turistbilleder. Men det er en hårfin grænse. Hvis teksten er abstrakt, er billedsiden med sikkerhed udfordret, og alt for ofte opstår der en nærmest ironisk distance mellem billede og tekst.

Ironien indfinder sig også i de let-spiselige koncepter som for eksempel »REAL LIFE«, »Helle Helles ni drømme« og »Christina Hagens 17 dumme spørgsmål«, fordi de aldrig for alvor bliver pirrende, sensationelle eller egentligt afslørende. De er velmenende, men igen hovedsageligt formmæssige tiltag, der ikke formår at tage indholdssiden med over i den folkelige grøft og bruge formen til at gøre litteraturen mere tilgængelig.

Der skal altså arbejdes på at få foto og tekst til at hænge bedre sammen.

Litterær saltvandsindsprøjtning

Når det er sagt, så er Texas Longhorn et frisk pust af litterær energi, som ikke må fordømmes blot fordi, indholdet er komplekst. Der er fare for, at indpakningen kan give én en følelse af at blive snydt, når man læser indholdet. Men hele konceptet bag Texas Longhorn er en saltvandsindsprøjtning i det stivnede forhold mellem folket og den smalle litteratur, som bliver læst i frygteligt snævre kredse. Æstetikken er rå, autentisk, uden filter og til tider direkte grim. Texas Longhorns mission er at give læseren et godt gammeldags chok og skubbe vedkommende ud over sin litterære angst, få læseren til at bladre løs med en voksende panderynke og i sidste ende til at læse et af bidragene, som den fremhævede tekst i skriggule blokke lokker en ind i.

Den litterære kvalitet er til stede i Texas Longhorn – og hatten af for forsøget på at få ny dansk litteratur ud til folket. På bundlinjen er Texas Longhorn nok stadig lidt indspist og for de allerede indviede læsere, men al vanebrydning er svær og kaotisk i starten. So far er Texas Longhorn et rigtig godt forsøg på at ændre tingenes tilstand. 

Om Texas Longhorn

Forlaget Gladiator står bag Texas Longhorn
Det udkommer hvert kvartal i 12.000 eksemplar
Det ligger gratis i boghandlere, cafeer og biografer i hele landet
Forlaget Gladiator er finansielt støttet af Skagenfondene