Fotoreportage. Det Kongelige Biblioteks Bevaringssektion holder til i 1.500 kvadratmeter tidligere laboratorier og industrilokaler på 4. sal i en bygning på Amager. De 22 medarbejdere tilskærer, limer, vasker, folder, samler, redder, designer og opfinder for at bevare vores kulturarv som en del af Afdelingen for Fysisk Bevaring og Pligtaflevering på Det Kongelige Bibliotek. Pligtafleveringssektionen har til huse i Den Sorte Diamant.
En 300 år gammel regeringsprotokol fra den danske koloni på Trankebar i Vestindien bliver nænsomt restaureret. Dokumentet er skrevet med jerngallusblæk, der ruster og forvandler papiret til knækbrød.
Det er et rent puslespil for konserveringstekniker Henriette Berg, der bruger japansk papir med holdbare fibre til at lappe med. Hun samler dog kun »brikkerne«, hvis hun er helt sikker. Resten overlader hun til forskerne, der skal læse dokumenterne.
Sektionen laver opgaver for Rigsarkivet, der ikke har deres egen bevaringsafdeling. Disse 300 år gamle regeringsprotokoller fra Dansk Vestindien var ellers opgivet som utilgængelige, men der kommer hele tiden nye metoder. Når dokumenterne er restaureret og stabiliseret, skal de fotograferes under en særlig belysning, så teksten træder tydeligere frem.
- Konservering er et lille fag, og der findes ikke altid det instrument, vi skal bruge, så vi må være en slags Ole Opfindere. Vi bruger for eksempel elvarmere til sutteflasker, når vi skal holde lim flydende, mens vi konserverer, siger sektionsleder Iben Bak Christensen.
En væsentlig del af konserveringen er også den præventive indsats. Så sektionen tjekker klimaet, hvor materialer opbevares – herunder om der for eksempel er filtre for luftforurening og den rette belysning.
Æskeværkstedet er afgørende for den præventive bevaringsindsats. Der produceres hvert år cirka 20.000 æsker af ni tons syrefrit bølgepap. Æskerne laves i alle størrelser og former og med indbygget funktionalitet. - Bibliotekarer kan godt få et chok, når deres reoler pludselig kun består af grå æsker, siger håndbogbinder Martin Trnka.
Nødhjælpskassen står altid klar og plomberet, og man kan altid få fat i beredskabsgruppen – dag og nat. Kassen er til mindre vandskader på biblioteket og er i brug et par gange om året.
I kassen er der Vita Wrap, klemmer, gummihandsker, tape, labels og andet, man nok kunne finde i enhver køkkenskuffe. Labels er for eksempel helt afgørende ved en vandskade, fordi Det Kongelige Bibliotek har så mange genstande, at det kan være umuligt at se, hvor en bog kommer fra, når den først er fjernet fra hylden, og ryggen for eksempel er faldet af. Med labels ved man præcis, hvor man har taget materialet.
Det kan koste dyrt, hvis man ikke ved, hvordan man skal håndtere skadede materialer. Et sted havde de kommet de våde bøger i poser, men når man løfter en pose, buer bøgerne. Så det kom til at koste langt mere i restaurering, end hvis vi havde været med fra starten.
Et fif ved fugtskade i et rum er altid at tage en bog ud af hylden og lægge den på de andre. Så har bøgerne plads til at optage fugt, udvide sig og afgive fugten igen. Ellers kan de fugtige bøger udvide sig så meget, at de ødelægger en hel reol, forklarer konserveringstekniker Christina Henningsen.
