I bogen BiblioTech: Why Libraries Matter More Than Ever in the Age of Google understreger amerikaneren John Palfrey, at det digitale og det fysiske bibliotek er afhængige størrelser. Han opfordrer samtidig bibliotekarerne til at turde fejle for at udvikle bibliotekerne.
Tidligere juraprofessor og bibliotekschef for det juridiske bibliotek på Harvard University John Palfrey har siden 2010 arbejdet for et samlet digitalt bibliotek i USA kaldet The Digital Public Library of America. Han mener, at biblioteker er vigtigere end nogensinde, men skal de overleve transformationen fra at være fysiske til også at være digitale, er bibliotekerne nødt til at eksperimentere, tænke større og turde meget mere.
»Der er for få folk i biblioteksregi, der arbejder med specialiserede og innovative digitale projekter, der virkelig kan betyde noget i en større skala«, skriver han i bogen BiblioTech: Why Libraries Matter More Than Ever in the Age of Google.
»Der er langt større chance for, at programmører og grafiske designere hos Amazon, Apple og Google finder frem til den næste store ting inden for information and knowledge management, end at nogle i bibliotekssektoren gør det«, skriver John Palfrey, der selvfølgelig godt ved, at økonomien bag bibliotekerne er en helt anden end i de private virksomheder. Men hans pointe er, at selv om samfundet prioriterede pengene til bibliotekerne for at udvikle i stor skala, så er for mange bibliotekarer bange for at løbe en risiko. Han citerer en innovativ bibliotekar fra Finland for netop at sige: »Vi skal ikke være så bange for at begå fejl. Vi kan ikke slå folk ihjel som på et hospital. Vi skal turde løbe en risiko og afprøve nyt igen og igen«.
Bibliotekerne har en enorm berettigelse i den digitale tidsalder, mener John Palfrey. Men de skal noget andet end tidligere. Nøglen er at fokusere på, hvad digitale medier og internettet gør muligt for biblioteket og finde de områder, hvor det analoge og det digitale supplerer hinanden.
»Vi har brug for både det fysiske og det digitale bibliotek, der er afhængige størrelser og kan gøre hinanden mere effektive og værdifulde«, skriver han.
Som eksempel nævner han projektet Digital Commonwealth fra Boston Public Library, hvor ideen er at digitalisere kulturarven med hjælp fra borgere, der bidrager med gamle fotos af det lokale basketballhold, af fiskeindustrien og livet langs kysten samt gamle kort og så videre.
Der er ting, der kan gå tabt, hvis man satser for meget på det ene frem for det andet, for eksempel den serendipitet, der sker, når man leder efter en fysisk bog på hylderne og støder på noget, man ikke vidste, man søgte efter. Den oplevelse skal brugerne også have i den digitale verden, men det kræver, at man arbejder mere med den digitale formidling.
Der er uanede muligheder i det digitale. Eksempelvis mener John Palfrey, at formår bibliotekerne at udnytte de digitale muligheder for netværk og samarbejde optimalt, så er perspektiverne et globalt digitalt bibliotek, som ligner det nationale digitale samarbejde, hvor fælles digitale biblioteker mange steder er under udvikling. »It is not unlikely that a single global digital library will emerge«, som han skriver.
Den tidligere professor og bibliotekschef forsøger at råbe politikerne op, for hvis vi ikke som samfund investerer mere i bibliotekernes transformation fra det analoge til det digitale, sætter vi de essentielle funktioner over styr på et tidspunkt, hvor vi har mest brug for dem.
»Mange har glemt, hvor essentielle bibliotekerne er. Det er den samme sang, vi hører over hele verden, når der skal forhandles lokale budgetter: Hvad er formålet med biblioteket i en digital verden? Og er bibliotekarer ikke en anakronisme i den digitale tidsalder?«.
»Men biblioteket giver adgang til kompetencer og er med til at skabe lighed i samfundet. Biblioteket er der, hvor du som almindelig borger kan høre en professor tale om klimaforandringer, eller hvor et barn fra en mindre velstillet familie kan se et stykke af Shakespeare. Biblioteket har en høj grad af social inklusion, og når biblioteker forsvinder lokalt, påvirker det mange led i lokalsamfundet: børns chancer for uddannelse, indvandrere og flygtninges muligheder for hjælp til at finde sig til rette samt borgernes mulighed for at dele kultur og viden og få mere af det.«
