Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Bogbranchen skal tænke digitalt

Hvordan kan bogbranchen overleve i den digitale tidsalder? Med udgangspunkt i det spørgsmål dykkede Oline Møller-Thomsen i sit speciale på IT-Universitetet ned i, hvordan streamingtjenester kan skabe god litteraturformidling.

Hvorfor kastede du dig netop over det spørgsmål i dit speciale?

- Jeg har interesseret mig for bogbranchen så længe, jeg kan huske. Jeg har læst dansk og litteraturvidenskab på min bachelor og var i praktik på et forlag. Jeg kunne se bogbranchen bevæge sig i en digital retning, men uden at forlag og boghandlere vidste, hvad de egentlig skulle stille op, og hvor Amazon blev et monster ude i horisonten. Min tanke var, at der er brug for nogen, der både ved noget om den digitale udvikling og om bogbranchen, som kan bygge bro mellem litteraturen og det digitale. Derfor søgte jeg ind på IT-Universitetet.

Kom du tættere på et svar gennem dit speciale?

- Omstillingsparathed er et nøgleord. Det digitale »monster« er kommet for at blive, og bogbranchen skal kunne navigere i det.

For streamingtjenensten Mofibo, der var min case under specialet, og hvor jeg nu er projektansat, er det afgørende at tænke brugerorienteret. Hvad kan det digitale gøre for brugeroplevelsen? I en fysisk boghandel eller på et bibliotek har du et rum til at udstille bøgerne, hvor brugerne kan lade sig inspirere. Den digitale litteraturformidling foregår derimod ofte på en lille skærm. Så spørgsmålet er, hvordan vi bedst formår at udstille bøgerne?  

Hvad er dit bud på det?

- Optimalt skal vi lære den enkelte brugers præferencer at kende, så de relevante bøger bliver udstillet til vedkommende.

Hvordan skal det ske?

- Det er et sammensurium af indsamling af metadata om bøgerne og brugerne og et velfungerende anbefalingssystem. Men det er ikke så let, for litteratur adskiller sig som al anden kunst fra produkter, der kan måles og vejes. Så der skal både være litterater og dataanalyser med i processen, så bøgernes indhold defineres og sammenlignes.

Men spørgsmålet er hvor mange niveauer, vi skal ned i bøgerne for at lave et godt anbefalingssystem. Det er blandt andet det, jeg skal eksperimentere med på Mofibo, og som mange andre streamingtjenester som Saxo, Amazon og Netflix også arbejder med.

Risikerer man ikke at ensarte brugernes læsning?

- Jo. Det skal være en balance, så ikke alt indhold er personaliseret. Der skal også være en serendipitetsfaktor, der sørger for, at der popper bøger op, der ligger helt uden for eller i yderkanten af det, du som læser interesserer dig for.

En anden måde at gøre det på kan være at give brugerne mulighed for at lave boghylder og derefter lave anbefalinger baseret på sammenhængen mellem de bøger, som brugeren har valgt eller læst.

Mine kvalitative undersøgelser viser også, at abonnementstjenesterne i forvejen har ændret brugernes læsevaner. En ny form for serendipitet er opstået. Brugerne er mere nysgerrige i deres bogvalg og læser andre bøger end dem, de normalt læser, fordi der ikke er en økonomisk udgift, og fordi bøgerne er tilgængelige døgnet rundt. De læser også på andre tidspunkter end før, fordi de nu har bøgerne i lommen. Og langt flere hører lydbøger. 

Kan personalisering af indhold ikke være problematisk i forhold til beskyttelse af privatlivet?

- Jo. Det er en vigtig diskussion, som vi selvfølgelig også har på Mofibo. Men brugerne forventer i højere grad af kommercielle tjenester, at der er en form for personalisering eller sortering af indholdet. Men private virksomheder skal være tydelige omkring, hvad de gør og hvordan. Vi kigger dig ikke over skulderen, og vi ved ikke hvilke noveller, du har læst i weekenden. Det hele sker maskinelt, og oplysningerne kommer ikke videre.

Hvor ser du bibliotekerne i den digitale udvikling?

- Bibliotekerne har jo eReolen, der kan minde om Mofibo, men de har været i modvind og haft svært ved at få forlagene med ombord. Jeg tror, bibliotekerne slås med deres rolle i det digitale. Det er jo en kulturinstitution med en tung fysisk tradition, og nu hvor brugerne er vant til, at alt er tilgængeligt på nettet, er det et fysisk flagskib, der skal vendes og finde sit digitale ståsted. Men biblioteker har en public service-forpligtelse i forhold til litteraturformidling, og der er måske en rolle, der skal fastholdes og »digitaliseres«. Men fra et brugerperspektiv er indholdet det vigtigste. Hvis eReolen ikke kan få det, så er det et problem.