Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Du skal nok nedtone den hårfarve, hvis du vil noget seriøst med din karriere

- Et råd, Kira Stine Hansen fik tidligt i sin karriere. I dag er hun vicedirektør og universitetsbibliotekar på Det Kongelige Bibliotek. Hendes råd lyder: Hold fast i dig selv hele vejen. Dobbeltinterview om at være leder - også når det gør ondt - med nationalbibliotekschef på Det Kongelige Bibliotek Pernille Drost og vicedirektør/universitetsbibliotekar Kira Stine Hansen.

Vi lagde 17 spørgsmål på bordet og lod de to chefer trække på skift.

Kan du huske første gang, det gik op for dig, at du var chefen?

K: Første gang, jeg satte mig bag skrivebordet som vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek, havde jeg lidt ondt i maven og tænkte: »Kommer det her til at lykkes?«. To timer efter var jeg i gang og havde glemt alt om min bekymring.

P: Da jeg blev valgt som formand for Bibliotekarforbundet – det var en følelse af at være glad og bange på samme tid. Det var også en stor dag, da jeg satte mig i stolen som nationalbibliotekschef og specielt at sige den titel højt første gang. Der er lidt gammeldags revisor over det – på den gode måde.

K: I forhold til de besparelser, vi står over for på Det Kongelige Bibliotek, mærker jeg ansvaret som leder. Det er fint med inkluderende ledelse og at lytte til medarbejderne, men i sidste ende er det mig, der skal tage de alvorlige beslutninger.

Hvad er det bedste råd, du har fået som leder?

K: »Husk at give plads«. Som leder skal man ikke selv fylde, men give plads til at lade medarbejderne vokse.

P: »Lyt!«. Som leder har du magten, så der er ingen grund til at manifestere den eller spille bestemmerkortet.

K: Det kan godt være, at jeg i visse situationer er nødt til at markere, at det er mig, der skal tage beslutningen, men som leder skal du hurtigt træde et par skridt tilbage igen.

Beskriv en episode, hvor det gjorde en forskel, at det var dig, der var lederen?

P: Det er svært at beskrive en bestemt episode, men for mig som leder betyder det rigtig meget at have medarbejdernes tillid, så de ikke er bange for at vise sårbarhed eller tabe ansigt, men at de tør komme til mig med et problem – for eksempel en opgave, de har svært ved at løse.

K: Jeg tror, at jeg er god til at gå ind i de svære ting. Tage fat i nervøsiteten og frygten og få folk over på den anden side af forandringer, så de stadig er glade for organisationen og for deres arbejde bagefter.

Oplever du, at din alder eller dit køn har betydning for din lederrolle?

P: På Det Kongelige Bibliotek har jeg kun oplevet én episode: Da jeg lige var startet, og direktøren introducerede mig til en samarbejdspartner, der sagde: »Det er da en køn én, du har fået der«. Det havde han aldrig sagt om en ny mandlig vicedirektør.

Som formand for Bibliotekarforbundet fik jeg tit spørgsmål, som journalister ikke ville stille mandlige politikere og ledere – for eksempel hvordan, jeg kunne være formand og have små børn.

Jeg har også hørt mænd kalde faglige diskussioner mellem mig og andre kvindelige politikere for »katteslagsmål«.

Jeg er klart blevet feminist af at blive leder.

K: Kvinder kan også være ret hårde ved hinanden. Jeg fik for år tilbage bemærkningen: »Du skal nok nedtone den hårfarve, hvis du vil noget seriøst med din karriere«. Næste dag var jeg mere lyshåret end nogensinde før.

Fortæl om din værste dag som leder

K: Helt klart den dag, hvor jeg gik fra kontor til kontor for at varsle fyringer. Det er mit job som leder, men nøj hvor kan man få ondt i maven og den aften løb jeg en meeeget lang tur. Det sidder stadig i kroppen, når jeg taler om det, men det er en del af jobbet, og det handler om også at gøre de svære ting med respekt. Jeg ved, at de beslutninger, jeg træffer, kan have stor indflydelse på andres liv. 

P: Jeg er indtil videre blevet forskånet for noget, jeg vil kalde den »værste dag«, men store organisationsændringer, hvor nogle bliver kede af det, er altid hårde. Men jeg får også energi af at skulle træffe svære beslutninger og håndtere tingene på den måde, som jeg synes er bedst.

Færdiggør sætningen: En god leder må aldrig...

P: … blive personlig. Som leder skal du have respekt for forskellighed, fordi du har mange forskellige typer af medarbejdere. Fokus skal altid være på faglighed og på opgaverne.

K: … holde op med at lytte og reflektere over, hvordan man gør tingene.

Hvad betyder din baggrund og tidligere erfaringer for den måde, du er leder på?

K: Jeg kender hele butikken indefra og har i lang tid været specialist. Nu skal jeg til at øve mig i at give slip både på konkrete opgaver og på detailviden. Jeg skal ikke længere vide alt ned i detaljen, men i stedet sætte retning og lægge strategi.

P: Som formand i Bibliotekarforbundet sad jeg på den anden side af bordet og talte med mange medarbejdere, der oplevede stor frustration over konstante forandringer. Og det er ikke fordi, at de er omstillingsresistente – det handler om usikkerhed og ofte om manglende inddragelse. Jeg forsøger at være så ærlig som mulig og fortælle åbent, hvorfor jeg gør, som jeg gør.

K: Det er vigtigt at gøre klart for medarbejderne, hvad de har indflydelse på, og hvad de ikke har indflydelse på, så der ikke opstår misforståelser og unødige frustrationer.

Er det en myte, at ledere har stor indflydelse på deres egen arbejdsdag?

P: Nej. Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle have klaret mit arbejdsliv med små børn, hvis ikke jeg var blevet leder. Jeg skal ikke spørge om lov til at gå en halv time før. Til gengæld er det ikke noget problem for mig at blive ringet op i min ferie eller i weekenden.

K: Helt enig. Jeg har for første gang i mange år holdt to ugers juleferie. Det følte jeg ikke på samme måde, at jeg kunne som mellemleder.

Hvad har du lært af at være leder? Har noget overrasket dig?

K: Jeg har lært noget nyt om mig selv. Når jeg bliver presset eller stresset, bliver jeg mere hård og firkantet. Jeg oplevede især at forandre mig i processen på vej til lederjobbet, fordi jeg følte, at jeg skulle bevise meget og opnå resultater og måtte smide lidt af blødheden og fleksibiliteten. Men det er ikke sådan, jeg er god som leder, og det er ikke en side, jeg bryder mig om. Jeg er heldigvis blevet bevidst om, at det kan ske, og sørger for at komme tilbage til mig selv for eksempel ved at aflyse ting i kalenderen, når jeg har allermest travlt, for at holde fokus.  

P: Jeg er mere konfliktsky, end jeg havde troet. Så danser jeg om den varme grød og lader måske nogle ting køre for længe, fordi jeg ved, der er medarbejdere, der vil blive kede af min beslutning. Det er noget, jeg skal være opmærksom på, fordi det pludselig kan ende med, at jeg bliver utålmodig og hård, for nu skal det være, og det kan virke voldsomt på andre, der ikke ved, hvor længe jeg har overvejet situationen.

Hvad er det bedste ved at være leder?

P: At kunne bestemme. At kunne arbejde kreativt og følge ideerne til dørs.

K: Hvis man er sådan én, der har holdninger til det hele, så kan man skisme lige så godt skynde sig at sætte sig for bordenden, for man vil hade alle de »forkerte« beslutninger, der bliver truffet af andre. 

Har du en ledelsesfilosofi eller strategi?

P: Man kan ikke beskylde min bogreol for at være fyldt med ledelseslitteratur, og jeg kan ikke trække en eller anden smart filosofi op af hatten. Jeg synes faktisk, at det er vildt, at man kan få en MBA i empatisk ledelse. Min filosofi er at være så ordentlig og ærlig som mulig.

K: Det kan siges meget kort: Vær autentisk. Vær dig selv. Og bliv ved med at arbejde med dig selv som leder. Husk selvreflektion.

P: Strategien vil i øvrigt ændre sig efter, hvilke medarbejdere man har. P.t. har jeg medarbejdere, der har arbejdet her i mange år, og det kræver én form for ageren. Om fem år kan jeg stå med en anden generation af medarbejdere, hvilket kræver en anden form for ledelse.

Beskriv en afgørende ledelsesmæssig beslutning, du har taget

K: Jeg har lige lavet organisationsændringer, der betød, at nogle medarbejdere skulle have nye ledere og skulle flytte kontor eller location. Den slags beslutninger er altid afgørende for dem, det handler om.

Der er også strategiske beslutninger, som man ikke ved, er skelsættende før bagefter. I dag kan universitetsbiblioteket for eksempel købe flere materialer og stille mere til rådighed, og brugerne kan tilgå vores ressourcer fra hele verden på grund af valg, vi traf for år tilbage.     

P: Et års tid efter jeg var startet, lavede jeg en større organisationsændring for 70-80 medarbejdere med udgangspunkt i deres egen feedback. Det gik rigtig fint, og medarbejderne var gode til at følge op og fortælle, hvordan de syntes, det var gået. Det giver mig god energi.

Færdiggør sætningen: En god leder skal altid …

K: Huske at trække vejret. Det er så nemt at tæske derudad, men du tager rigtigt dårlige beslutninger, hvis du ikke husker at stoppe op og tænke dig om.

P: Skal altid være tydelig. 

Hvad ville du gerne have vidst, før du startede som øverste leder?

K: Jeg gik ind til det med åbne øjne.

P: For mig har det været godt, at jeg var lidt »uvidende«, da jeg startede. Nationalbiblioteket har ekstremt meget historie i sig, og mange tidligere ledere hænger stadig i væggene. Et argument kan lyde: »Grunden til, at vi har den og den systematik, er fordi en bibliotekar i 1956 besluttede, at det skulle være opstillingsproceduren«. Den slags kan jeg stille spørgsmålstegn ved. Jeg er ikke en del af historien.

Når du en gang ser tilbage, hvad vil du så gerne have opnået som leder?

P: Jeg vil gerne sikre, at Nationalbiblioteket ikke ender som opbevaringsrum for pligtafleverede materialer. På trods af besparelser skal vi fortsat kunne arbejde med og formidle materialerne. Vi skal sikre, at vi ikke lukker ting ned, der viser sig at være afgørende, og der skal fortsat være plads til kreativitet og de gode ideer.

K: Lige nu vil jeg gerne være den, der sørger for, at universitetsbiblioteket ikke bløder alt for meget i de her besparelser. At vi ikke lukker døre, som vi ikke kan åbne igen, men bliver ved med at følge vores strategi. Og så skal vi samarbejde mere udadtil.

Beskriv den største ledelsesmæssige udfordring, du har haft eller står med?

P: Det er, at mange medarbejdere ikke har en nysgerrighed på, om tingene kan gøres anderledes. Jeg vil gerne skubbe til den faglige nysgerrighed. Forandringer behøver ikke at være utrygge eller være ansporet af organisationsændringer eller besparelser, men blot være en metode til at kigge løbende på sine opgaver, så argumentet for at gøre noget på en bestemt måde ikke er: »Det besluttede vi for ti år siden«.

Et godt råd til dem, der måske har en leder i maven?

K: Mærk godt efter. Er du sikker? Det er et stort ansvar, og du skal tro på dig selv. Ellers skal du ikke være leder. Du skal turde være upopulær og alene, men har du modet til det, skal du bare ud over stepperne. Det er sjovt at være leder.

P: Det sker ikke af sig selv. Hvis du gerne vil være leder, er du nødt til at rykke lidt frem i bussen, tale med din egen leder om det og selv byde ind på opgaver. Du skal vide, at bliver du leder, er du ikke længere en del af flokken. Det er slut med at gå til makronerne til julefrokosten og drikke fredagsøl med de tidligere kolleger. Der følger tidligt et ansvar med, hvis du skal skabe respekt fra dine medarbejdere. 

CV – Pernille Drost

2001  Cand.scient.bibl.
2001-2005  Informationsspecialist

2005-2013  Formand for Bibliotekarforbundet
                             

Herunder diverse bestyrelsesposter, blandt andet i: 

UBVA - Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (2010 – 2014)
Akademikernes Centralorganisation (2009 – 2011)
Akademikernes A-kasse 2005 - 2015
The International Federation of Library Associations (2004 – 2007)
European Bureau of Library, Information and Documentation Associations (2007 – 2009)
UNESCO-nationalkommissions Kommunikationsudvalg 2009 – 2010

 

2013                      Nationalbibliotekschef og vicedirektør på Det Kongelige Bibliotek 

 

CV – Kira Stine Hansen

1996                      Bibliotekar DB

1995-2006             Danmarks Farmaceutiske Bibliotek og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek

2006                      Det Kongelige Bibliotek, Københavns Universitetsbibliotek

  • Funktionsleder for katalogisering i Procesafdelingen (2006-2008) 
  • Sektionsleder for Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek (2008-2011)
  • Funktionsleder for Grænseflader i Biblioteksservice (2010-2012)          
  • Souschef KUB Nord 2011-2014

2014                      Souschef i KUBIS

2015                      Vicedirektør for Det Kongelige Bibliotek og universitetsbibliotekar for Københavns Universitetsbibliotek