At udlåne og dele er et velkendt koncept for enhver dansk bibliotekar. Nu er ideen løftet op på de digitale platforme og blevet en lukrativ trend.
»Sådan har bibliotekerne da altid gjort«, lød en spontan kommentar fra salen, da Gentofte Hovedbibliotek i november 2015 var rammen om et seminar med emnet deleøkonomi.
Den kvindelige bibliotekar har ret. Det seneste buzzword blandt økonomer og tech-folk handler om en ydelse, som ethvert folkebibliotek har leveret i årevis og stadig gør hver dag, året rundt.
Biblioteker er i deres grundform én stor deleøkonomi. Et fælles indkøb af bøger, musik og film bliver helt i tråd med moderne principper bæredygtigt og økonomisk delt mellem mange brugere – og bibliotekerne deler også med hinanden, som deltageren på seminaret pointerede.
Det sker for eksempel, når en låner bestiller et gammelt, hengemt værk om den svenske dronning Kristina og få dage efter får et printet brev om, at bogen ligger til afhentning på det lokale bibliotek. Wow. Det er deleøkonomi, der er til at forstå.
Men nu har deleøkonomien fået fornyet opmærksomheden. Det skyldes, at det hæderkronede koncept har fået en ny dimension: digitalisering. Og på de digitale platforme begynder tingene for alvor at rykke.
Den nye deleøkonomi bygger på online services. Nu bliver alt fra ferielejligheder til, porcelænsstel, værktøj og musik solgt og byttet ved, at kunderne klikker og tapper sig frem mellem tilbuddene.
Den amerikanske værelsesudlejningsservice Airbnb er på få år vokset til en verdensomspændende konkurrent til hotelbranchen og havde i december 2014 en million værelser til udlejning over hele verden.
I København ligger antallet af Airbnb-lejligheder på 12.000. Men deleøkonomien bag systemet er ikke noget hippie-gøgl fra tresserne.
Organisationen bag Airbnb indkasserer en service-afgift på mellem 6 og 12 procent pr. udlejning og har globalt tredoblet sine indtægter fra 2013 til 2015, hvor tjenesten forventes at tjene over seks milliarder kroner.
Blandt de store deleøkonomiske services er også taxatjenesten Uber, som bruger private bilejere som chauffører. Blandt Ubers investorer finder man Google, Microsoft og Goldman Sachs, og Ubers værdi anslås i dag til at være 330 milliarder kroner.
Deleøkonomien er blevet big business og trækker omvæltninger og nye services med sig.
Inden for biblioteksområdet har deleøkonomien også ført nye tiltag med sig
Little Free Libraries startede i USA og har bredt sig til det meste af verden. Stifteren byggede en lille model af et skolehus med skiltet Little Free Library indgraveret, satte nogle af sine udtjente bøger ind i trækassen og placerede den foran sit hus. Ideen bredte sig til hele USA og kom for alvor i vækst med hjemmesiden www.littlefreelibrary.org.
Her kan man online bestille bogkassen i forskellige vejrbestandige modeller og lægge sit lille gratis bibliotek ind i et Google Map.
Ideen bag de små bogkasser er, at det er gratis at tage en eller flere bøger. Man behøver ikke returnere dem, men bliver opfordret til selv at forsyne kassen med et par af sine egne. Begejstrede brugere fortæller, hvordan de har fået et nyt socialt liv ved at diskutere bøger med nabo-lånere hjemme i forhaven.
I september 2015 var der ifølge hjemmesiden Little Free Library-bog-bytte-enheder i alle 50 stater i USA og i over 70 lande i resten af verden. Et kort på hjemmesiden afslører, at vi her i Danmark har to, i henholdsvis Augustenborg og Værløse.
Little Free Libraries er en nonprofit-organisation og hører altså til i en anden kategori end Airbnb og Uber. Organisationen har som mission »at fremme læsefærdighed og kærligheden til læsning ved at opbygge gratis bogudveksling i hele verden og en følelse af fællesskab, hvor vi deler færdigheder, kreativitet og visdom på tværs af generationer.
Lokalområder er ofte udgangspunktet for tjenester inde for deleøkonomi, fordi det geografisk er nemt at finde frem til produkter, som er til lån eller leje.
I USA eksperimenterer biblioteker nu med tanken om at udlåne andet end bøger. Plantefrø, fiskegrej, legetøj eller værktøj er nogle af de produkter, som organisationen Center for a New American Dream nævner som eksempler på udlånsmuligheder.
Det amerikanske Maine Tool Library er startet af private borgere, der ønsker at støtte ikke-forbrug og miljøhensyn. For et årligt abonnement på 50 dollar kan man låne værktøj, maskiner og måleapparater.
Samme ide, men med større maskiner, finder man i tjenesten MuniRent, hvor offentlige servicevirksomheder kan leje entreprenørmaskiner og trucks, som de ikke har råd til at investere i selv.
FarmBackup er en digital dansk markedsplads for maskinudlejning for landmænd. Platformen er under udvikling, men ideen er, at en landmand kan udleje de maskiner, han ikke selv bruger lige nu eller leje de maskiner, han ikke selv har.
Amsterdam har for nylig udnævnt sig selv til at være verdens første deleøkonomiske by. Blandt de 30 ambassadører, som skal gennemføre strategien, finder man byens offentlige bibliotek.
Amsterdam Hovedbibliotek er med sine 28.000 kvadratmeter et af Europas største. Det skal være med til at fremme deleøkonomiske projekter i selskab med blandt andet konsulenthuse, advokatkontorer, erhvervsorganisationer og kulturhuse.
Blandt ambassadørerne er også Uber, Airbnb og lokale dele-platforme. Ikke mindre end 84 procent af borgerne i Amsterdam tilkendegiver, at de er villige til at deltage i deleøkonomien, viser en undersøgelse.
