Det handler om at sno sig, når man skal finde vej ind til magten. Tal og statistik krydret med historier om biblioteker, der gør en forskel, er skyts i kampen om EU-politikernes opmærksomhed.
»24 millioner europæere deltager hvert år i uformel læring på biblioteket«. »13,9 millioner europæere har deres primære adgang til computere på biblioteket«. »1,5 millioner europæere søger hvert år job med hjælp fra biblioteket«.
Fakta er helt nødvendige, når man vil overbevise politikere om, hvilken retning de bør gå. Men som interesseorganisation må man også tale til følelserne.
- De personlige beretninger kan noget særligt, siger britiske Ilona Kish, der de sidste to år har haft kontor midt i Bruxelles som leder af projektet Public Libraries 2020, et treårigt projekt støttet af Bill & Melinda Gates Foundation. Formålet er at gøre EU-politikerne klar over, hvad biblioteker betyder for Europas borgere. Projektets slogan er: »Libraries Change Lives«. Store ord, der kræver dokumentation både i form af tal og mennesker.
- Vi har indsamlet viden om Europas biblioteker fra statistik over nationale politiske strømninger, visioner for biblioteksarbejdet og samarbejder til de gode historier fra biblioteksfolk over hele Europa, forklarer Ilona Kish, der bruger den viden, når hun mødes med EU-politikere eller skriver høringssvar, hvor hun argumenterer for, at bibliotekerne skal tænkes ind i EU-politikken, og kommer med ideer til, hvordan det kan gøres.
På projektets hjemmeside, www.publiclibraries2020.eu, ligger – udover alle tallene – videoer med eksempler fra hele Europa på, at biblioteket gør en forskel for den enkelte, fra en jobsøgende, der øver sig i at gå til jobsamtale med en gruppe ligesindede på biblioteket i Holland, til en dyrlæge i Rumænien, der har stiftet en forening for dyreavl, hvor bibliotekaren hjælper med at finde rundt i EU-reglerne.
- Viden og ekspertise er helt afgørende, hvis man vil opnå respekt og blive lyttet til som interesseorganisation i EU, siger Vincent Bonnet, direktør for den europæiske sammenslutning af biblioteksorganisationer i Europa, Eblida, hvis fokus siden oprettelsen i 1992 har været copyright.
- Europakommissionen er klar over, at vi i Eblida ved, hvad vi taler om. Vi bliver taget seriøst og inviteret med til møder, når copyright er på dagsordenen, men det har krævet benarbejde, siger Vincent Bonnet.
- Copyright er meget kompliceret og ikke ligefrem et »sexet« emne. Det kan være svært for politikerne at tage fat i, fordi der er en masse økonomiske interesser bag, og de er under indflydelse nationalt fra forlæggere og forfattere. Det er et område, der tit får de irrationelle følelser og passionen frem, siger Vincent Bonnet.
- Men Eblidas styrke er, at vi altid er åbne for diskussion, og at vores grundlæggende formål jo er EU-borgernes rettigheder, siger direktøren, der blandt andet sidst på ugen skal mødes med vicepræsidenten af Europakommissionen for at drøfte en reform af copyright-direktivet.
I 2001 var Eblida involveret, da EU-landene blev enige om et fælles copyright-direktiv, og i 2012 havde Eblida direkte indflydelse på direktivet om forældreløse værker. De næste to-tre år skal en copyright-reform – i lyset af digitaliseringen – tage form i EU, og Eblida arbejder tæt sammen med blandt andet IFLA for at sikre, at bibliotekernes behov bliver tænkt ind.
- Copyright har betydning for alle bibliotekers arbejde. Vi arbejder for fleksible regler og undtagelser i lovgivningen for biblioteker og uddannelsesinstitutioner, så der er bedre mulighed for bibliotekerne for at samarbejde både nationalt og på tværs af landegrænser, siger Vincent Bonnet, hvis langsigtede mål er ens ophavsretsregler for alle biblioteker i EU. I den ideelle verden så han gerne et EU-direktiv, der betød, at EU-landene havde pligt til at understøtte biblioteker med et minimumsbudget.
Der er cirka 32.000 lobbyister i EU og 751 medlemmer af EU-parlamentet, så lobbyarbejdet handler i høj grad om at finde åbninger, være kreativ og se muligheder. Timing er det absolut vigtigste redskab.
- Vi skal som interesseorganisation byde ind med vores viden på det rette tidspunkt – når politikerne diskuterer og søger efter nye løsninger på områder, hvor vi gerne vil have bibliotekerne tænkt ind – for eksempel på uddannelsesområdet. Det er de færreste politikere, der er imod biblioteker, men de er optaget af mange andre emner, så vi er nødt til at servere vores bud på løsninger, når beslutningerne skal tages, siger Ilona Kish, der er realistisk omkring, at bibliotekerne i reglen ikke kommer på den politiske dagsorden i kraft af sig selv.
En oplagt åbning var, da EU’s Education and Training Programme for 2020 skulle evalueres og revideres af politikerne i 2014. Ilona Kish ser for eksempel gerne, at den europæiske bibliotekssektor indtager en stærkere position på uddannelsesområdet, og at bibliotekerne bliver tænkt ind i læringen.
- Bibliotekerne er en unik kombination af det kulturelle og det læringsmæssige. Men det kræver, at vi fortæller og viser politikerne, hvordan det kan gøres, siger Ilona Kish. Hun nævner Danmark som et positivt eksempel, hvor der er en tendens til mere samarbejde mellem folkeskoler og folkebiblioteker, og hvor folkebibliotekerne har fået åbnet en dør ind til undervisningssektoren.
I 2016 er der endnu en vigtig dagsorden, hvor bibliotekerne skal markere sig, mener hun. Dér er fokus på uformel uddannelse. Europakommissionens formand, Jean Claude Juncker, har sat EU-borgernes mulighed for at udvikle deres kompetencer på dagsorden.
- Og biblioteket er jo netop det sted, hvor borgere hele livet kan udvikle deres kompetencer, siger Ilona Kish, der også fremhæver bibliotekernes rolle i forhold til digitale kompetencer og digital dannelse.
- Vi skal gøre det klart, at biblioteket er det eneste offentlige rum, der er åbent for alle, som er tillidsvækkende og bidrager til læring, og hvor kreativitet og innovation har mulighed for at spire op nedefra.
En stor udfordring for interesseorganisationer i EU generelt er, at EU ikke har en lovgivende magt, undtagen på ganske få områder. Det vil sige, at EU kommer med anbefalinger og henstillinger til medlemslandene, men at der stadig kan være lang vej til egentlig handling. Der er også store forskelle i EU-landene, der betyder, at det er forskelligt, hvad man mener er det vigtigste i lobbyarbejdet. Danmark og Holland er for eksempel ledende inden for e-læsning og e-udlån, mens der er lande i EU, som slet ikke er nået dertil endnu.
Projektet Public Libraries 2020 har været i gang siden 2013, og en klar konklusion er, at politikerne ikke ved, hvad der sker på bibliotekerne. En del af projektet har været at invitere EU-politikere til at besøge biblioteker og filme besøget.
- Mange har ikke været på biblioteket, siden de var børn. Reaktionen, når de kommer, er ofte: »Det anede jeg ikke, at biblioteket gjorde«.
Men det har været en tovejs-aha-oplevelse ifølge Ilona Kish.
- For de biblioteker, der fik besøg af politikerne, blev også bevidste om, at politikerne netop ikke aner, hvad bibliotekerne laver, og at man ikke kan forvente, at politikere skal prioritere noget, de ikke aner, hvad er. Det er bibliotekernes ansvar at invitere politikerne på besøg. Og det kan godt være, at der skal rigtig mange invitationer til, før de siger ja tak. Men lær dine politikere at kende, find ud af, hvad de brænder for, og inviter dem til events, der kunne have deres interesse, siger Ilona Kish og tilføjer, at det, der grundlæggende interesserer politikerne er, hvilken værdi biblioteket giver brugerne, og hvordan de når brugerne.
Hvad er det, EU-politikerne skal vide?
Det er vigtigt, at Europas biblioteker har fælles budskaber til politikerne, mener Vincent Bonnet og Ilona Kish.
- Vi skal vise, hvad vi skaber af værdi. Bibliotekerne har meget mere til fælles end det, der adskiller dem. Om det er et nyt super-bibliotek som Dokk1 i Danmark eller et lille lokalbibliotek i Polen, så er der tale om de samme fundamentale mål og værdier, selv om det er forskelligt, hvor hurtigt udviklingen går, og hvor progressiv den er. Over hele Europa gør alle biblioteker en kæmpe indsats i forhold til formel og uformel uddannelse, digitale kompetencer og digital dannelse, og de spiller en positiv rolle i forhold til social inklusion og arbejdsløshed, siger Ilona Kish.
Når projektet slutter, håber Ilona Kish, at de europæiske biblioteker og Eblida sammen vil tage faklen videre, så den information samt politiske kapital og position, de har opnået, arbejder videre for bibliotekerne i EU.
Læs mere på www.publiclibraries2020.eu
---------------------------------------------
EBLIDA (The European Bureau of Library, Information and Documentation Associations) er en uafhængig sammenslutning af biblioteksorganisationer i Europa siden 1992, som repræsenterer mere end 100 nationale organisationer og dermed 70.000 forsknings-, uddannelses- og folkebiblioteker.
IFLA (The International Federation of Library Associations and Institutions) varetager biblioteksinteresser globalt. Står bag Lyon Deklarationen
ALA (American Library Association)
SLA (Special Libraries Association)
LIBER (Association of European Research Libraries) i Frankrig har fremsat The Hague Declaration on Knowledge Discovery in the Digital Age
CILIP (Chartered Institute of Library and Information Professionals) I England har fremsat the London Manifesto
---------------------------------------------
65.000 biblioteker
100 millioner besøg
50 procent af befolkningen i EU kan ikke bruge en computer
90 procent af alle job kræver basale it-kompetencer
22 procent har aldrig været på internettet
13,9 millioner europæere bruger computeradgang på biblioteket
4,6 millioner tilgår internettet første gang på biblioteket
For 1,9 millioner er biblioteket det eneste sted, de kan få gratis adgang til nettet
---------------------------------------------
BF’s hovedfokus er samarbejdet med de skandinaviske fagforeninger. Gennem AC (Akademikerne) er BF en del af ITUC (International Trade Union Federation), der arbejder for at påvirke EU.
BF følger Eblida og IFLA’s arbejde, men trådte ud som betalende medlemsorganisation i 2011 og 2012 med den begrundelse, at det mere er institutionernes interesseorganisation end bibliotekarernes. Det svenske og norske bibliotekarforbund er heller ikke medlem. BF deltager dog fortsat i relevante internationale konferencer.
