Coronavirus

Find svar på dine spørgsmål om Coronavirus

Gå til sidens indhold

Ny bibliotekslov i Holland

For første gang i 35 år har Holland fået en ny bibliotekslov, hvor bibliotekets fem vigtigste funktioner nu står sort på hvidt. Loven er en anerkendelse af biblioteket, siger hollandske biblioteksfolk.

  • Gør information og viden tilgængelig
  • Faciliter læring
  • Frem læselyst
  • Frem kunst og kultur
  • Faciliter debat og mødet mellem mennesker.

  • Det er bibliotekets fem kernefunktioner defineret i Hollands nye bibliotekslov, der trådte i kraft 1. januar 2015. Opgaver, som ikke kan siges at være faldet ned fra himlen, men nærmere er det, biblioteket hele tiden har gjort. Marcel Eijffinger, politisk rådgiver i Uddannelses-, Kultur- og Videnskabsministeriet, har arbejdet intenst med den nye lov og er enig.

    - Det er ikke nyt, at det er det, biblioteket gør. Men det er nyt, at det er nedfældet i en lov, at det er de her fem funktioner, et bibliotek skal varetage for at kunne kalde sig et folkebibliotek, siger han. Og selv om de fem funktioner ikke skal ses som en endelig konklusion på en mangeårig diskussion i Holland (ligesom i Danmark) af, hvad folkebiblioteket skal i en digital tidsalder, så er det ifølge Marcel Eijffinger et forsøg på at binde en sløjfe på diskussionen og lande den for nu.

    TRE PUNKTER BLEV TIL FEM
    Men på trods af at de fem punkter ikke kommer bag på biblioteksfolk, så udløste de en heftig politisk debat og krævede et biblioteksfagligt lobbyarbejde for at lande på netop fem punkter og ikke kun de første tre, som det blev lagt frem i første udkast af loven.

    For især de to sidste punkter tændte op under debatten i det hollandske parlament og spredte sig til befolkningen. For er det bibliotekets opgave at skabe debat og socialt møde mellem borgerne? Og fremme kunst og kultur? Det kan vel lige så godt foregå på en café, i et kulturhus eller på et museum, lød det fra flere politiske partier.

    Men en café eller et museum kan ikke bare lave de samme arrangementer som et bibliotek, understreger Marcel Eijffinger. Biblioteket som institution har en række grundprincipper, som også er nedfældet i loven, og som bibliotekets medarbejdere står på i alt, hvad de laver: uafhængighed, troværdighed, tilgængelighed, mangfoldighed og autenticitet.

    - Det er netop afgørende at se de fem kernefunktioner ikke kun i sammenhæng med hinanden, men særligt i sammenhæng med de grundlæggende principper for biblioteksvirksomhed. På en café eller et museum er formidlingen på langt mere kommercielle vilkår, hvor vi ikke kan være sikre på en uafhængig debat, lige adgang for alle og så videre, siger han.

    De hollandske politikere endte da også med at stemme ja til alle fem kernefunktioner.

    Som det er fast procedure i Holland, blev udkastet til den nye bibliotekslov lagt på nettet til en officiel høring, hvor alle kan komme med input, både interesseorganisationer, biblioteker og borgere. Med 225 indlæg oversteg den nye lov for bibliotekerne langt hollændernes normale interesse for lovarbejde.

    Et indlæg 13. maj 2013 fra en enlig mor til to døtre på 13 og 11 år lød eksempelvis:

    »For os er en e-bog ikke et alternativ til den fysiske bog. Digital information søger vi hjemmefra, men vi går på biblioteket hver uge for at låne rigtige bøger og blade. Biblioteker er et socialt sted, som det digitale aldrig bliver«.

    NATIONALT DIGITALT BIBLIOTEK
    Helt centralt i den nye lov er, at staten overtager ansvaret for udviklingen af et nationalt digitalt bibliotek, hvor effektivisering er nøgleordet med fælles infrastruktur, indkøb og front-end og en samlet adgang for alle brugere.

    Men netop adgang til det digitale bibliotek er et andet punkt, der har skabt uenighed blandt biblioteksorganisationer og politikere. Den nye bibliotekslov gør det nemlig muligt kun at være medlem af det digitale bibliotek – det vil sige, at man som brugere af biblioteket på forhånd fravælger det fysiske bibliotek. Det hollandske bibliotekssystem har ikke som det danske gratis adgang for alle til alt. I Holland kan alle komme på biblioteket for eksempelvis at læse avis, magasiner eller bruge computere, men skal du låne materialer med hjem, kræver det et medlemskab. De kommer i small, medium og large, alt efter hvor meget du bruger biblioteket. Og nu altså også i et rent digitalt medlemskab.

    Konsulent i den hollandske biblioteksforening Vereniging van Openbare Bibliotheken Francien van Bohemen, der i flere år har lobbyet for en ny bibliotekslov, mener, at det er en stor fejl.

    - Det er åbenlyst, at man som bruger af det digitale bibliotek også skal have adgang til det fysiske og omvendt. De to ting er en del af et samlet tilbud, siger hun.

    - Vi træder stadig vores barnesko, når det kommer til det digitale bibliotek. Og hvor går brugerne hen, hvis deres e-bogslæser ikke virker, hvis de skal have hjælp til at få lagt en e-bog på deres iPad eller har brug for vejledning? Det giver ikke mening kun at have adgang til et digitalt bibliotek. Vi skal netop opfordre folk til at bruge begge dele, siger hun.

    Et indlæg 14. maj 2013 fra en skolelærer under høringen lød: »Det digitale bibliotek må ikke blive en erstatning for det fysiske materiale. Det er stadig det vigtigste!« Og en anden borger skrev 15. maj 2013:

    »Det fysiske og digitale bibliotek bør være tilgængelige for alle uden særskilte abonnementer. På det fysiske bibliotek har du kontakten og mulighed for at få oplysninger og rådgivning af hjælpsomt og venligt personale. Jeg ser altid frem til at gå på biblioteket!«

    Politikerne og ministeriet lod sig dog ikke påvirke af argumenterne. Det blev dog diskuteret, om det var muligt, at bibliotekarerne måtte henvende sig til de digitale medlemmer for at fortælle om tilbuddene på det fysiske bibliotek, men den idé blev lagt ned af reglerne i persondataloven.

    I et interview på det hollandske internetprogram This Week in Libraries (TWIL) kalder biblioteksleder på Midden-Brabant Bibliotek, Henriette de Kok, det positivt, at det digitale bibliotek er blevet et nationalt anliggende.

    »Det vil give os langt mere viden om efterspørgslen i det digitale bibliotek, eksempelvis hvad leder brugerne efter, og finder de det?«, siger hun, men understreger, at der er en udfordring i at efteruddanne personalet. »De er nødsaget til at have de digitale kompetencer, som man forventer at finde på biblioteket.«

    AFHÆNGIGT BIBLIOTEKSVÆSEN
    Der skal ikke kun deles viden om den digitale brug af biblioteket. Den nye lov byder også på en fælles database med generelle informationer fra bibliotekerne, så man får en fælles national viden og statistik, som bibliotekslederne kan trække på i den lokale biblioteksudvikling.

    Det er det tredje væsentlige element i den nye lov, mener både Francien van Bohemen og Marcel Eijffinger. Fordi det er en anerkendelse af, at biblioteksvirksomhed foregår i netværk – på tværs af kommunegrænser og institutioner.

    - Den anerkendelse har manglet. Vi har oplevet lokalpolitikere, der ikke har villet følge princippet om at dele service og betale deres del af det. Nu står det sort på hvidt, at det er et grundvilkår for biblioteksvirksomhed, at det sker i samarbejde og i et netværk, siger Francien van Bohemen.

    Hun ser loven som et meget stærkt redskab og signal for bibliotekslederne, fordi det netop er blevet tydeligt, hvilken rolle de har i samfundet, og hvordan de arbejder.

    - Både lederne, men også den enkelte bibliotekar, har fået en ramme for deres arbejde med at udvikle biblioteket, og det er godt at have i ryggen, når man skal debattere med lokalpolitikerne om, hvad biblioteket skal, hvordan og hvorfor.

    Det samme mener Erna Winters, leder af 13 biblioteker i Kennemerwaard og medlem af EBLIDA Executive Committee.

    »Loven er et meget stærkt signal. Og de fem kernefunktioner er i tråd med de sociale mål, kommunerne har. Det er opgaver, de skal have løst, men nu er det nedfældet, at de ligger hos os«, siger hun i programmet TWIL. Hun glæder sig over, at loven lægger op til frihed i at løse opgaverne.

    »De fem funktioner skal ikke nødvendigvis opfyldes i hver enkelt lille filial, men man kan skrue op og ned for funktionerne alt efter, hvad der er behov for lokalt. I et område mangler man måske mest af alt et mødested, et andet sted er der behov for studiepladser, mens det er materialerne, der skal i fokus et tredje sted. Det betyder, at vi internt i organisationen har alle kompetencerne og kan trække på hinanden«, siger hun.

    GERNE MERE TVANG
    Biblioteksleder Henriette de Kok mener dog, at loven til gengæld giver kommunerne for meget frihed, blandt andet fordi der ingen sanktioner er, hvis loven ikke bliver overholdt. Og en anden væsentlig ting, der ikke nåede igennem til parlamentet, var biblioteksverdenens ønske om, at alle kommuner i Holland (det kan være fra 5.000 til 750.000 indbyggere) skal pålægges at have et bibliotek. Francien van Bohemen har i flere år arbejdet for at få det ind i loven. Organisationens kampagne lød for eksempel: »Alle fortjener et bibliotek«. Hun kalder det et kompromis, at der i loven nu står, at hvis en kommune fravælger selv at drive et bibliotek, skal de sikre sig, at nabokommunerne kan betjene borgerne.

    - Det vil alt andet lige få kommunerne til at tænke sig om, for det vil sandsynligvis koste en økonomisk kompensation og forringe servicen i deres egen kommune væsentligt, siger Francien van Bohemen.