Læsere husker bedre en bogs handling og karakterer, hvis de læser i en trykt bog. Det viser en undersøgelse fra Universitet i Stavanger. Her bad Anne Mangen, lektor ved universitetets læsecenter, 72 elever fra 10. klasse om at læse en faglitterær og skønlitterær tekst som bog eller som en pdf på en computerskærm.
Bagefter testede hun elevernes forståelse af teksterne, og de elever, der havde læst teksterne i bogform, havde en bedre tekstforståelse end de elever, der havde læst teksterne på en skærm. Anne Mangen mener, at forklaringen blandt andet skal findes i, at du som læser – når du læser på en skærm – ikke har nogen fornemmelse af, hvor langt du er i teksten. Hjernen har brug for at danne sig et mentalt kort over teksten ved eksempelvis at kunne mærke, hvor tyk bogen er, hvor mange sider du allerede har læst, og hvor mange sider der er tilbage. Alt tyder i øvrigt på, at betydningen af dette mentale kort stiger, når teksten er lang.
Et andet europæisk forsøg, hvor 50 læsere enten læste i en trykt bog eller på en Kindle, viser et tilsvarende resultat. Her havde Kindle-læserne markant sværere ved at genfortælle historiens plot, hvis de blev spurgt om rækkefølgen på væsentlige begivenheder fra bogen. På andre parametre som eksempelvis udvikling af empati for bogens personer kunne forskerne til gengæld ikke måle nogen forskel.
I Norge har man også undersøgt, hvordan unge selv vurderer læseoplevelsen af henholdsvis en trykt bog og i dette tilfælde læsningen på Sonys Reader. Selve eksperimentet var udarbejdet således, at man læste i en halv time i alt, og at man efter 15 minutter byttede mediet ud, så alle læste lige lang tid på en e-bogslæser og i en trykt bog. Da eksperimentet var afsluttet, spurgte man igen, hvilket medie de unge foretrak at læse på. Her svarede 56,6 procent, at de foretrak en e-bogslæser.
FOR FÅ UNDERSØGELSER
Men reelt set findes der ikke særligt mange undersøgelser, der kan sige os noget om forskellen mellem at læse og forstå tekster på henholdsvis skærm, iPad, e-bogslæser og så trykte bøger.
Gitte Balling, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet, forsker primært i læseoplevelser, men følger også med i forskningen omkring læsehastighed og læseforståelse.
Hun kan ligesom sin norske kollega Anne Mangen notere sig, at man, selv om man ikke for alvor ved, hvordan det ændrer vores læsning at læse digitalt, allerede indfører iPads og digitale læsetest i skolerne.
- Også i universitetsverdenen kan jeg se det. Ved sidste eksamenstermin fik vi alle opgaverne digitalt, og tanken var, at vi skulle læse dem digitalt. Og alene baseret på et enestudie af mig selv var min oplevelse, at jeg havde sværere ved at overskue opgaverne og genkalde mig, hvor noget stod, fordi jeg manglede et overblik over den samlede tekst. Det er bare et eksempel på, at vi indfører digital tekst uden at vide, hvilken betydning det har.
DET MENTALE KORT
Gitte Balling kender hovedsageligt til mindre undersøgelser, som beskrevet først i denne artikel, mens den vedvarende læseoplevelse, når det gælder forskellen på trykt og digitalt materiale, er et uberørt forskningsområde.
- Det, som det tyder på, og som forskeren Anne Mangen også siger, er, at vi danner os et mentalt kort over det, vi har læst i en bog eller en tekst. Hvis du husker en god scene i en bog, så vil du typisk godt kunne sige, om den stod på højre eller venstre side, og at det var cirka en tredjedel inde i bogen. Den der rummelige fornemmelse af teksten får du ikke på en iPad. Ligesom du heller ikke opnår alt det taktile, der også er forbundet til en læseoplevelse. Det, at man kan læse en børnebog, der er formet som en sommerfugl, eller at en bog har et særligt lækkert omslag, der tiltaler en.
- I de mindre undersøgelser, der hovedsageligt fokuserer på unges læsninger, er tendensen, at man generelt husker lidt bedre, når man har læst på papir, og at der er mange, også blandt de helt unge, der foretrækker papir, hvis de overhovedet læser, siger Gitte Balling.
Og bogen – på papir – er også den geniale læsemaskine.
- Den kan holde i 100 år, den kan tåle sand, kaffe og vand, hvis det ikke er i for store mængder. Du kan læse den i solen, du kan knække den i ryggen, og du kan give den videre. Det er knaldsmart »teknologi«. Mens mange digitale formater i Danmark læses på et tablet, hvor vi bliver forstyrret. Du får notifikationer, du kan lige gå på Zalando og se efter nye støvler, du kan gå på Facebook, og det forstyrrer vores læsning.
Allerede i dag tales der om, at vi mister evnen til at koncentrere os på grund af teknologiens mange forstyrrelser. Endnu ses det ikke på bogsalget i Danmark, men når nutidens børn bliver større, vil spørgsmålet om, hvorvidt de kan læse længere sammenhængende tekster, være mere aktuelt, vurderer Gitte Balling.
DEN DIGITALE LÆSEOPLEVELSE ER LIGE SÅ GOD
Men trods dette er Gitte Balling alligevel ikke fuldstændig overbevist om, at den dybere læsning af en skønlitterær roman nødvendigvis er bedst i en trykt bog, og hun mener, det er muligt, at nogle af de forbehold, vi har i dag, bare handler om tilvænning.
- Der er så mange andre parametre i spil, når vi taler læsning, så det er ekstremt svært at sige, hvad der har med formatet at gøre, hvad der har med vores egen livssituation at gøre, og hvad historien, vi læser, betyder.
Hun har personligt ikke noteret sig, at hendes oplevelse af kvalitetslitteratur blev anderledes af, at hun læste det ene bind i fysisk form og det næste bind digitalt, fordi hun ikke kunne vente på den fysiske udgave. Muligvis skal man skelne mellem fag- og skønlitteratur, da noget forskning tyder på, at det især er faglige tekster, vi husker dårligere, hvis de er læst i et digitalt format.
Netop nu er Gitte Balling i gang med et pilotprojekt hos en gruppe piger fra 8. klasse. For som forsker er hun optaget af, hvordan læsningen forandrer sig, når læsningen både er digital og på print. Pilotprojektet vil munde ud i flere studier af læsning blandt unge i løbet af 2015.
- Pigerne i mit pilotprojekt siger blandt andet, at de ikke tænker over, om de læser på papir eller en skærm. For dem handler det om, hvorvidt de kan leve sig ind i historien. Og de grinede, da jeg spurgte, om notifikationer forstyrrer dem. For det synes de ikke, hvis historien altså er spændende nok, og det, synes jeg, var interessant.
Pigerne i pilotprojektets læsemønstre er ikke helt ens. En pige læser bøger fra eReolen, mens de andre i gruppen foretrækker papirbøgerne, når der er tale om det, de kalder »professionelle« bøger. Altså bøger skrevet af forfattere i modsætning til fanfiktion, hvor de læser noveller fra hjemmesiden movellas.com. Det er små noveller skrevet af teenagere til teenagere, som pigerne kan lide, fordi de er skrevet om ting, de kan forholde sig til. For dem var udgangspunktet hovedsageligt, hvad der var praktisk og tilgængeligt.
- Det kan jo være, at denne generation kan være online og læse og ikke lade sig forstyrre. Så handler det ikke om, hvad de læser teksterne på, det handler om fordybelse.
