»Vi har brugt tre millioner kroner og to måneder på at udvikle den her platform. Hvis bibliotekerne skulle have gjort det samme, havde det måske taget fire år og kostet 15 millioner kroner. Udvikling er bare noget andet i offentlige institutioner«, siger Morten Strunge, idé- og pengemand bag den nye abonnementstjeneste for e-bøger Mofibo.
Hvorfor har vi brug for en abonnementstjeneste for bøger?
- Det fede ved en abonnementstjeneste er, at du kan læse, hvad du har lyst, når du har lyst, og hvor du har lyst. Du kan logge ind med dit brugernavn og password og læse 5.-6.000 bøger. Vi vil gerne have convenience. Danmark er for eksempel det nordiske land, hvor Spotify er vokset hurtigst.
En ting er, at det er billigt, men det er det, at du kan sidde i sofaen og læse en krimi, og får du lyst til at læse en kærlighedsroman, så trykker du bare på en knap. Man kan zappe, som vi gør på tv. Undersøgelser viser, at læserne gerne læser flere bøger på en gang og skifter mellem forskellige genre.
Det er stadig kun fem procent, der læser e-bøger i Danmark, så hvorfor lancere en e-bogstjeneste nu?
- Forudsætningen for at kunne læse e-bøger er, at du har en tablet. Det har 45 procent af danske hustande i dag, og man forudser, at om tre år har 70-80 procent en tablet. Vi kan derfor sætte et stort hak ved, at forudsætningerne er på plads for at kunne bruge Mofibo. Jeg tror, det handler om at fortælle danskerne om alle fordelene ved e-bøger, at de blandt andet kan læse hvor som helst uden at slæbe en papirbog med sig.
Når så mange får en tablet, kommer det så af sig selv, at flere vil læse e-bøger?
- Der er ikke noget, der sker, før nogen markedsfører det. Danskerne tager ikke bare det her til sig, fordi der er en service derude. Vi er nødt til at fortælle den gode historie. Jeg tror, at det er muligt for Mofibo at tage markedsførerrollen, for der er som sagt ikke andre, der har fortalt danskerne, hvorfor det er smart at læse e-bøger, hverken boghandlere eller forlag.
Så en del af projektet med Mofibo er at introducere e-bøger til danskerne?
- Ja. Vores opgave er at få så mange som muligt til at prøve os for at nedbryde de fordomme, der er om at læse på en tablet. Langt de fleste synes, at det er fedt, når de prøver det. Derfor giver vi 30 dages gratis prøvetid.
Jo flere, der læser på en tablet, jo mere legitimt bliver det at læse på den måde. Jeg var i New York for et par måneder siden, hvor folk læser i toget og i parker. Der foregår 30 procent af alt læsning på tablets.
Hvorfor er der penge i en abonnementstjeneste for e-bøger?
- Der bliver stadig brugt rigtig mange penge på bøger, og jeg tror på, at vi kan få folk til at læse mere ved at tilbyde en abonnementstjeneste. Den model, vi har, betyder, at både forfattere, forlag og Mofibo har en fornuftig forretning, samtidig med at kunderne føler, de får fuld værdi for pengene. Vi skal selvfølgelig have en kritisk masse, for at omkostningerne er tjent ind, men får vi det, er det en hel fin forretning.
Hvor lang tid går der, før Mofibo er en god forretning?
- Et års tid vil jeg tro. Men der skal investeres. Det tager tid at ændre vaner og få folk til at købe et produkt på en ny måde. Jeg har gjort det klart i investorgruppen fra starten, at det her er et projekt, hvor vi skal have tålmodighed, men forudsætningerne er på plads, så det er det helt rigtige tidspunkt, vi lancerer.
Hvordan har du oplevet forlagenes reaktion?
- De er meget tilfredse. Der har selvfølgelig været en form for skepsis, fordi det er nyt, men efter de har set, hvor mange kunder der er kommet, er de meget glade. Lindhardt og Ringhof har været ude og fortælle, at de har slået alle salgsrekorder, og at vi er deres største e-bogsaftager.
Der vil komme flere e-bogsabonnementstjenester på markedet. Hvad betyder konkurrencen?
- Det er altid sundt, men det vigtigste lige nu er, at det er en fælles opgave at få folk til at bruge tablets til at læse på. Der er kun fem procent, der læser e-bøger i dag, så vi skal ikke konkurrere om de fem procent, men tænke, hvordan får vi de 95 procent andre til at læse e-bøger. I første omgang er det ikke hinanden, vi skal slå, men de gamle modeller.
Skal I ligefrem samarbejde?
- Det kunne man sagtens forestille sig, selvfølgelig ikke om priser, men vi har en fælles opgave. Ét er, hvordan vi hver især markedsfører os, men man kunne godt tage nogle fælles initiativer for at gøre opmærksom på fordelene ved at læse på tablets. Der er ingen grund til at ryge i flæsket på hinanden, før vi har udvidet markedet.
Hvilken betydning kan Mofibo få for litteraturen?
- Overordnet tror jeg, at vi kan få flere i gang med at læse. Det er jo underholdning at læse skønlitteratur, men det kræver mere end at tænde for fjernsynet. Vi skal gøre det sexet at læse.
Vi får også ekstremt meget viden om læserne. Vi kan se, hvad de læser, hvor de læser hurtigt og langsomt, hvilke bøger de kun læser ti procent af og så videre. Det er ikke noget, vi bruger i forhold til den enkelte bruger, men forlag og forfattere kunne måske bruge tendenserne. »I det her kapitel gik de fleste i stå og lagde bogen væk«.
I dag aner forlagene ikke noget om deres kunder, om det er kvinder eller mænd, om de synes, en bog er god eller dårlig. Ved at forstå brugerne kan du gøre dig relevant på en anden måde.
Kan man som bruger sige nej tak til at blive overvåget, når man læser på Mofibo?
- Nej, men der er ikke noget på dig som individ. Det er en samlet viden om alle, der har læst en bestemt bog.
Kan du forstå, hvis nogle vælger Mofibo fra, fordi der er den her overvågning?
- Så skal man ikke bruge sin computer, for der er konstant overvågning, der ovenikøbet bliver brugt på individniveau til annoncering. Når du har et onlineprodukt, så kan du se, hvordan folk bruger produktet, det er derfor, du for eksempel kan sætte et bogmærke, som e-bogen husker. Sådan er det også hos Amazon og Appel Books.
Hvad kan Mofibo betyde for bibliotekerne?
- Jeg ser ikke bibliotekerne som konkurrenter. De leverer en gratis ydelse og gør det på den måde, de nu gør. Jeg kan godt som erhvervsdrivende undre mig over, hvad der gør, at de skal have lov til at levere det gratis, og at jeg skal tage penge for det.
Jeg er med på, at det er kulturfremmende, men der er en konflikt i forhold til e-bøger, som jeg mener, kan gøres mere balanceret. Jeg har tænkt på at tage en dialog med politikere og biblioteker, om hvordan vi kan lave en model, der er sundere end i dag, hvor vi alle sammen ikke gør det samme.
Det kunne for eksempel være en form for samarbejde. Brugeroplevelsen med både eReolen og Ebib er ikke god nok. Bibliotekerne har misset, at det ikke bare skal være det fysiske bibliotek på nettet, men at en onlinetjeneste giver helt andre muligheder.
Vi er et onlinefirma, der lever af at lave den slags løsninger, og man kunne for eksempel forestille sig, at vi stillede vores State of the art platform til rådighed for bibliotekerne. Jeg tror, bibliotekerne skal udvælge nogle områder, de gør hundrede procent, i stedet for at ville spænde over alting, ellers tror jeg, at de mister brugerne.
