Informationsspecialister i det private flyder i dag derhen i virksomheden, hvor der er brug for dem. De er ikke længere bundet til det fysiske bibliotek.
Det traditionelle firmabibliotek er mange steder under opløsning ifølge lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi på Københavns Universitet Carl Gustav Johannsen. Han har forsket i firmabiblioteker fra 1945 og til i dag og peger på tre markante tendenser på det private arbejdsmarked.
Informationsspecialisterne skal ikke længere kun søge og finde information, de skal dissekere den og finde svar.
- Hvor det tidligere var biblioteksopgaver med stort B, som genfinding, systematisering og katalogisering, så glider arbejdet i dag over i analysearbejde. Informationsspecialisterne afleverer ikke halvfabrikata, men finder tendenser, producerer evidens og kommer med anbefalinger og bliver på den måde en vigtig del af virksomhedens beslutningsgrundlag, siger Carl Gustav Johannsen.
En anden tendens er, at en stor del af informationsspecialisterne ikke længere er ansat i virksomhedens bibliotek, men i stillinger, der kræver informationskompetencer eller evner for systematisering. Det kan være record management, kvalitetsstyring eller i virksomhedens webafdeling.
I 2009 var der eksempelvis 44 bibliotekarer ansat i Novo Nordisk. En fjerdedel i biblioteket, mens tre fjerdedele var ansat i andre afdelinger. Det mønster gælder, ifølge Carl Gustav Johannsen, generelt for informationsspecialister i private virksomheder.
Tredje tendens er, at biblioteket fjerner sig fra at være et fysisk sted til at være en funktion, der følger med derhen, hvor der er brug for det. Den ellers stærke bibliotekstradition i mange virksomheder er afløst af teamarbejde, hvor informationsspecialisterne er en del af virksomheden på nye måder, for eksempel ved at være tilknyttet til forskningsgrupper. Den velafgrænsede faglighed er afløst af multidiscipliner.
- Informationsspecialisterne har selvfølgelig deres faglighed, som de bidrager med, men det er i samspillet med andre, at det giver værdi, siger lektor Carl Gustav Johannsen. Han ser ikke en fare for, at informationsspecialisternes betydning bliver mindre fremover. Tværtimod.
- Det er netop deres kompetencer, man gerne vil have til at cirkulere rundt i virksomheden, man har fået øje på, det giver bonus, hvilket også ses ved den stigning af informationsspecialister, der får job i det private, siger han.
For information scientist på Novo Nordisk Karen Birgitte Trock er alle tre tendenser en realitet.
Hun blev uddannet bibliotekar i 1988 og ansat i Novo Nordisk i 1989. Opgaverne har ændret sig gradvist, men kigger man 23 år tilbage, er der i dag stort set ingen spor af hendes tidligere bibliotekariske opgaver. Dokumentlevering og søgninger er afløst af kommunikations- og projektopgaver.
- Der er en forventning om, at man udvikler sig og bruger andre sider af sig selv end dem, man måske lige er uddannet til. Da jeg startede, var vi ni i biblioteket. Mine opgaver var hovedsageligt dokumentlevering, lokalisering og verifikation, Help Desk opgaver og undervisning én til én i brugen af biblioteket.
I dag er vi 36 medarbejdere med forskellig uddannelsesbaggrund, arbejdssproget er engelsk, og jeg har kolleger fra Brasilien, USA, Sverige og Grækenland. Mine primære opgaver - ud over deltagelse i flere projekter - handler om kommunikation, Help Desk og undervisning – men nu i store hold og ofte virtuelt som onlinekurser, fortæller Karen Birgitte Trock.
Form din faglighed
Hun har også selv i høj grad søgt mod de områder, der interesserer hende, og er i dag leder af kommunikationsgruppen i Global Information & Analysis (GLIA) med ansvar for, hvordan GLIA præsenterer sig udadtil. Ligesom hun var projektleder for navneskiftet, da Novo Nordisk Library i maj 2013 skiftede navn til netop GLIA (læs mere om det på side 29).
Men at flytte sin faglighed i nye retninger kræver ofte ny viden. Karen Birgitte Trock har videreuddannet sig løbende, men ikke uden sværdslag.
- Det er ikke kommet på et sølvfad. Det har krævet gode argumenter og en hel del fritid. Men jeg havde ikke kunne løse de opgaver, jeg har i dag, uden den ekstra viden.
Hun har blandt andet taget kurser i forandringsledelse og i journalistik, og hendes erfaring er, at det er de dybdegående kurser med en afsluttende eksamen, der giver noget.
Formidling er hovedoverskriften på Karen Birgitte Trocks opgaver i dag med projekter som udvikling af et nyt website, GLIA Knowledge Web og som projektleder for GLIA Knowledge Centre i Novo Nordisk nybyggede hovedkvarter, der skal stå færdigt i 2014 med opgaver, der spænder fra konceptudvikling over fysisk indretning til materialeindkøb.
Læs næste artikel om flydende faglighed her
